Debat

Tørklæder i danske retssale?

01. maj 2008 af Marcus (Slettet)
Det jeg her bringer op er et meget akuelt emne lige nu, og jeg vil blot høre SP brugernes holdninger til tørklæder i de danske retssale.

Regeringens udmelding står fast. Hvis en kvindelig dommer bærer tørklæde vil dette skabe mistillid hos borgeren.
Men hvorfor vil det netop skabe mistillid? Dommernes arbejde er jo at dømme efter loven, og loven er som bekendt ikke sharia i dagens Danmark?
Og hvorfor skal der være forskel på folketinget og domstolene når det kommer til tørklædet? Begge instanser udgør dele af magten i det danske samfund.

Det var et par spørgsmål, som måske kan anvendes i debatten.

Fyr løs :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. maj 2008 af Peden (Slettet)

#0:
I folketinget sidder mennesker der er valgt ud fra deres personlige overbevisning i forhold til politik.

I domstolene sidder dommere der skal dømme nøgternt udfra den lov der er givet af folketinget.

Af denne grund skal dommere være neutrale, og også fremstå som sådan. Hvis en dommer bar tørklæde ville det netop signalere at hun var underlagt Sharia, og man kunne derfor mistænke hende at dømme derefter.

Dommere vælges så vidt jeg ved for livet i Danmark, og ikke for fire år af gangen som folketingsmedlemmerne. Dette er endnu en grund til at sikre deres neutralitet.

Brugbart svar (0)

Svar #2
01. maj 2008 af Shais

Ja, det hænger nok sammen med, hvad man selv forbinder med tørklædet. Det kan være, at man tror et eller andet, som man ikke rigtig videre har undersøgt. Eller at man bare er sky over for fremmede ting, som man ikke selv kender til.

Her spiller medierne også en rolle, idet - jeg mener - de ikke er objektive, men subjektive. For de dømmer allerede på forhånd alle ting. Fx ved ord/begreber som "islamister", "fantatiker" med meget mere - jeg kan ikke lige komme på flere ord nu. Hvis du selv læser en avisartikel grundigt igennem, ord for ord, vil du nok opdage - med lidt danskkundskab indenfor journalistik - at sproget ikke er helt neutralt. Al dette er med til at skabe fordomme over for alt og alle. Og altså her: tørklædet. Det mener jeg er misbrug fra mediernes side, som faktisk diskriminerer på denne måde.

Nu mere konkret svar på dit spørgsmål og "debatten". Man kan også spørge: Hvorfor er det lige tørklædet, der er så meget fokus omkring? I gamle dage gik mange kvinder, da også med tørklæder. Hvorfor så nu al dette? Er det i virkeligheden ikke en meget kritisk stilling til én religion, som man bare ikke vil undersøge til bunds, men lader fremtrædende personer - som helt sikkert kan tænkes at misbruge deres kontakt til medierne - som fordrejer billedet af alting. Det er manipulation fra flere sider; både fra medierne, som ikke er brede i deres kilder og dermed afspejlende hele verdens befolkning, men kun en minoritet eller sekment, kan man måske kalde det.

Med hensyn til dommeres "forbud" med at bære tørklæde, er det så ikke én privat sag, og altså ikke offentlig sag, om man bærer tørklæde eller ej. For den sags skyld: om man bærer langt skæg, eller en halskæde med kors på osv. osv.
Mener man, at man med tørklædet ikke optræder neutralt? Hvad så med al muligt andet som fx øreringe, sminke og andet? (kunne ikke lige komme på noget bedre konkret eksempel).

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. maj 2008 af Shais

#1 Nu bliver jeg nysgerrig efter at vide, om livstidbestemte dommere så får konsekvenser, hvis de for eksempel omvender sig til en anden tro, eller ligefrem begynder at bære tørklæde? Der må de have gjort en ed, ligesom læger gør, ik'?

Svar #4
01. maj 2008 af Marcus (Slettet)

#1 Som du selv siger skal de dømme strengt efter loven, hvilket kan ses i grl. § 64: Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. Og at borgeren så finder sig stødt af, at en dommer bærer tørklæde er blot et tegn på uvidenhed fra borgerens side. En uvidenhed som ikke nødvendigvis bør afføde et forbud. Uvidenhed og forbud hænger, som bekendt, sjældent sammen.

#1+2: Angående en dommers embedstid, så er en dommer i sit embede til en minimumsalder af 65 år. Dette for at sikre deres uafhængighed fra de andre statsmagter. Hvis forbudet bliver en realitet, så vil en konvertit skulle indfinde sig med det, og vil højst sandsynligt kunne forblive i sit embede, dog uden brug af religiøse symboler i embedet.

Brugbart svar (0)

Svar #5
01. maj 2008 af Jesper-rod (Slettet)

Jeg har hørt noget om at danskerne var stolte af noget de kaldte magtens tredeling. Det er vist noget med politikerne ændre loven hvis dommerne ikke dømmer sådan som politikerne synes at de burde. Eller er den her sag ikke allerede blevet afgjort en gang.

Vi tillader selvfølgelig dommere der har et erklæret tilhørsforhold til politiske partier af den grund, at dommerne jo ikke dømmer efter egne holdninger, men efter loven. Så hvorfor ville jeg hellere stå overfor en dommer med tørklæde end en der støtter Dansk Folkeparti?

Må dommere bærer slips? Er slipset et symbol eller en dårlig hagesmæk eller et elendigt halstørklæde?

Hvor længe tror i en dommer som dømmer efter sine egne regler i stedet for loven kunne beholde sit job?

Brugbart svar (0)

Svar #6
01. maj 2008 af Jesper-rod (Slettet)

Har I set dansk folkepartis annoncer? De er vist noget i stil med dette:

først et billede af en dommer med slips. så teksten:

Underkastelse
---------------
Det kapitalistiske slips er symbolet på arbejderens underkastelse. Kapitalister bruger det som stærkt og tydeligt tegn på pengene dominans over både mand og kvinde, arbejder og ikke-arbejder. Det drejer sig ikke om "30 gram stof"! Det drejer sig om tyranni og underkastelse. Et flertal i Folketinget vil acceptere det i folketingssalen. Og Domstolsstyrelsen har besluttet, at du som borger fremover skal acceptere, at du i retten møder en dommer indhyllet i tyranniets hagesmæk. Stop det. Nu!
---------------

Det er da fjollet. Et slips er da bare et slips. Tossehoveder.

Brugbart svar (0)

Svar #7
01. maj 2008 af Peden (Slettet)

#5:
"Vi tillader selvfølgelig dommere der har et erklæret tilhørsforhold til politiske partier af den grund" Gør "vi"? Det er ikke noget jeg ved noget om, men det virker da højest mærkværdigt, hvis du har en kilde vil jeg gerne læse mere om reglerne.


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. maj 2008 af blackduck (Slettet)

#0

Det har en symbolværdi. Jeg ville også blive stødt, hvis en dommer mødte op i en trøje hvor der stod "ryd christiania", "i belong to jesus" eller hvad man nu kunne finde på.

Jeg mener det helt fint, at man nægter dommere at bære tøj med en stor symbolværdi. Først og fremmest regulære meningsgivende bogstaver, men også religiøse og politiske symboler. Det gør ikke dommerene mindre religiøs eller politisk orienteret, men i det mindste udstråler de neutralitet.

Brugbart svar (0)

Svar #9
01. maj 2008 af blackduck (Slettet)

#2

Nu ved jeg ikke hvordan hver enkelt folketingspolitiker har det, men jeg hørte da socialdemokraternes formand udtale, at dette naturligvis gjaldt ethvert tydeligt religiøst symbol. Det handler ikke om islam, der i form minder så meget om kristendommen (og jødedommen). Jeg forbinder da også kristne symboler med eksempelvis moselovene. Det handler om en dommer, der i en drømmeverden burde dømme efter lovens bogstav og ikke biblen eller politisk overbevisning.

Svar #10
02. maj 2008 af Marcus (Slettet)

#7 Der er intet til hinder for at en dommer sidder i folketinget. Dette er også tidligere forekommet, men det er kutyme at en dommer som når et højesteretsembede træder ud af folketinget.

#8 Nu vil det aldrig forekomme, at en dommer vil kunne sidde vise en sådan t-shirt frem, da de jo bærer kapper som tildækker tøjet indenunder. Jeg kan udemærket godt se der skal være grænser, men kan dog ikke se hvorfor der skal være et sådant skel mellem hvad man må have på i folketinget og hos domstolene.

Brugbart svar (0)

Svar #11
02. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Jeg forventer en neutral person i dommerklæder og politiuniform. Alle andre steder, synes jeg, at det er ok med religiøse tilkendegivelser bare ikke som dommer eller som politi.

Brugbart svar (0)

Svar #12
02. maj 2008 af Airo (Slettet)

http://politiken.dk/politik/article503189.ece

Det er en trist udvikling, at Socialdemokraterne er på samme side med landsbytosserne fra Dansk Folkeparti mht. tørkladeforbudet. De er mere yderligeregående end regeringspartierne, hvilket efter min mening siger meget om partiets udvikling under Helle Thorning-Schmidt.

Alt dette viser, at den socialdemokratiske ledelse blot fører en populistisk politik, hvor man gør et stort nummer ud af at vise, at hos Socialdemokaterne er man "tough on muslims". Jeg tvivler på, at de gamle veteraner som Svend Auken og Mogens Lykketoft støtter den nye udvikling, men de har bare ligesom mange andre socialdemokrater ikke modet til at sige fra overfor ledelsen.

Brugbart svar (0)

Svar #13
12. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

Hej alle sammen.

jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man kan fratage et menneske retten til at bære tørklæde?
denne ret burde være til uanset erhverv m.m.

som #2 skrev, så er der folk der går med sminke, bestemte smykker olign. Dette er alt sammen symboler, som hver især symboliserer noget. Langt størstedelen af menneskerne er tilhængere og modstandere af noget. Flere og flere mennesker får kendskab til politik, og herefter er det naturligt at man danner en mening herudaf.

jobbet som dommer består af at dømme i henhold til dansk lovgivning. Det kan man sagtens gøre, med og uden tørklæde, og det samme gælder et kors om halsen. Hvis man skulle fratage alle mennesker som tilhører en religion retten til at være dommer, så er spørgsmålet så; hvor mange dommere har vi tilbage?

Jeg står bare helt uforstående overfor hvordan man bare kan begynde at debattere om hvorvidt man må bære et tørklæde om hovedet. En tro er individuelt, og det samme er valget om man skal bære tørklædet eller ej (eller det burde være. diskussionen om de der tvinges til det er et helt andet emne). Jeg PERSONLIGT er 100% overbevist om at et tørklæde; at dette symbol ikke gør en inhabil som dommer.

Dette er måske en lidt firkantet besvarelse; men det er nu engang det jeg synes...

Brugbart svar (0)

Svar #14
14. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

Der er forskel på en burka og et tørklæde. Jeg har fuld forståelse for folk der ikke vil acceptere at en dommer har tørklæde på, fordi det er meget rart og betryggende (det kan det være) at kunne læse en dommers ansigtsudtryk, men det forhindrer et tørklæde ikke.

som jeg før har skrevet er langt størstedelen (for ikke at generalisere og sige alle) af menneskerne på denne jord tilhængere og modstandere af noget. Mange af os er en del af noget; dette værende en forening, kirke, moske, parti m.m. og de fleste af os har en mening om en masse ting. Dette gælder også dommere. Derfor vil argumentet om at en muslim måske skulle være underlagt sharia loven og ikke den danske lovgivning være mangelfuld, da de fleste mennesker er underlagt noget, og har en mening om en masse forskellige ting.

For at sætte denne debat ind i et andet perspektiv. I norge vedtog man for 4-5 år siden at 40% af alle bestyrelsesmedlemmmer skulle bestå af kvinder. I danmark har man talt op og fundet ud af at tallet er på 7%. Nu overvejer man at følge norge.. i kan nu sidde og undrer jer over hvorfor jeg har inkluderet dette eksempel; det har jeg fordi vi i danmark er langt bagud på speciel ET punkt; LIGESTILLING!!!!

-dette værende mellem køn, religion, kulture, politiske overbevisninger m.m.

fortæl mig hvad i synes?

Brugbart svar (0)

Svar #15
16. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Jeg mener ikke, at man er neutral som dommer, har man kalot, turban, tørklæde, burka, hagekors eller anden kors om halsen. Jeg mener, at, er man dommer skal al indblanding af holdninger, det sig være politisk eller religiøst, holdes helt udenfor retssalen. Jeg ville i øvrigt også synes det var lige vildt nok med en dommer med næsering, horn i panden, spikes i læben eller anden tatovering, der i den grad må anses for at overdrive en dommers neutralitet. Med neutralitet ser jeg et menneske i dommerklæder helt uden fiksfakserier.

Brugbart svar (0)

Svar #16
16. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

- så du går ind for at fratage de muslimske kvinders ret til at praktisere deres religion bla ved at tage tørklæde på, fordi dette er en del af den muslimske tro?

Brugbart svar (0)

Svar #17
16. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Ja, jeg går ind for at religion ikke skal praktiseres, når man er dommer i en retssal. Uden for retssalen bør du se mit svar i nr. 11.

Brugbart svar (0)

Svar #18
16. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

Jeg respekterer din mening, men må tage skarpt afstand fra den. ;)

Brugbart svar (0)

Svar #19
16. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Så du mener altså, at muslimske kvinder gerne må praktisere deres tro* i et embed som neutral dommer i en retssal?

* Ifølge dit indlæg af #16, praktisere muslimske kvinder deres religion, når de har tørklæde på.

Jeg har også et andet spørgsmål: mener du også at en kalot, turban, burka, hagekors eller anden kors om halsen, politiske budskaber og holdninger, samt næsering, horn i panden, spikes i læben eller anden tatovering er i orden som den neutrale dommer? Du forholder dig, sjovt nok, ensidigt til tørklædet.

TanteOda

Brugbart svar (0)

Svar #20
17. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

- jeg forholder mig til tørklæder fordi det er dette som debatten går ud på.. hvis du er interesseret i at diskutere andre ting, så åbner du bare et forum, og jeg skal glædeligt give mine meninger til udtryk (:

Ja- kropsudsmykning er ok. jeg mener at man er i stand til at dømme efter den danske lovgivning selvom man har ørering i næsen osv. Religiøse symboler mener jeg også at man må, dog er hagekors en undtagelse fordi det mere i min verden er en ideologi, der simpelthen fordømmer og "hader" (for at bruge et barnligt ord) jøder. - derfor vil dem med hagekors ikke være istand til at dømme jøder - det mener jeg.

Ja.. man praktiserer Islam når man har tørklæde på, fordi man følger de regler der i Islam er stillet op. Men uanset hvad man har på, man tror på eller lignende, så er det ifølge min opfattelse at så snart man træder ind i blandt andet en retssal - så er det den danske lovgivning man har i mente. Og det er den man skal være i stand til at dømme efter. Staten burde have tillid til det uddannelsessystem de selv stiller op. Hvis man har gennemført en uddannelse som dommer, må man mene og tro på at vedkommende er i stand til at praktisere herefter.

Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.