Debat

Doping i sportsverdenen - Kommet for at blive?

15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)
Hey!
Hvorvidt tror du, at doping vil blive en naturlig del af fremtidens sport? Her kan du i hvert fald læse mit eget bud:


Den teknologiske udvikling går rasende stærkt på alle fronter, den er et eksempel på en eksponentiel vækst for nu at bruge et udtryk fra matematikkens verden, og således vil også sportens område blive stærkt præget af den. Et tilbageblik på de sidste 50 år og frem til i dag viser den kolossale forandring, der er sket siden Gunnar-Nu-Hansens dage i midten af forrige århundrede. Ser vi isoleret på for eksempel cykelsporten, så er stort set alt ved rytterens redskaber og hjælpemidler forandret. Cyklen er gjort lettere og mere strømlinet, sadlen er fast og smal, rytterens tøj sidder klinet til kroppen og er glat som silke og rytteren har fået en aerodynamisk hjelm. Alt sammen for at nedsætte luftmodstanden, så rytteren kan komme hurtigere frem til målet. Som dette eksempel antyder, er sporten blevet en videnskab, hvor alle midler tages i brug for at opnå stadig bedre præstationer, så man uvilkårligt spørger sig selv: ”Har dette overhovedet en ende?”

Doping i sporten er kommet for at blive, dette kunstige kemiske middel er ikke noget, som sportsudøverne selv har fundet på. Det er griske bagmændsværk, stråmænd for industrien, der for en stor del financierer sporten, og som naturligvis tager sig godt betalt uden at ofre de langsigtede skadevirkninger på sportsudøveren en tanke.
Derfor må man efter min mening forvente, at fremtidens dopingmidler vil være så sofistikerede, at intet middel vil kunne spore stofferne, så der vil, efter min mening ske det, at doping til sidst vil blive accepteret som et nødvendigt onde. Diskussionen omkring doping vil standse, den vil være frygtesløs - man vil resignerer og tilskrive den en naturlig følge af den teknologiske udvikling.
Man må dog ikke glemme, at tilskueren her er den egentlige skyldige, det er ham, der i sidste ende betaler for denne form for underholdning. Det er derfor også ham, der sidder med nøglen til giftskabet.


På forhånd mange tak,
Ukba

Brugbart svar (1)

Svar #1
15. maj 2008 af BentJ (Slettet)

Hvorfor ikke bare legalisere doping?

Svar #2
15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#1) Er det din forudsigelse? :P

Brugbart svar (1)

Svar #3
15. maj 2008 af BentJ (Slettet)

#2
Nej det er et forslag. Så er alle lige og ingen kan "snyde".

Svar #4
15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#3) Så er spørgsmålet bare om det vil være værd at se på? Så vil det jo ende med, at alle og enhver bare lige kan dope sig og spille for eksempelvis Real Madrid :P Det er jo ikke det samme at se dopede folk løbe rundt på en bane end det er at se "ikke-dopede folk".

Brugbart svar (1)

Svar #5
15. maj 2008 af BentJ (Slettet)

#4
Jeg tror det er fuldstændig det samme, niveauet bliver bare hævet.

Svar #6
15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#5) Jeg tror ikke det vil være værd at se på. Jeg vil i hvert fald ikke se dopede mennesker løbe rundt på en fodboldstadion. I bund og grund kunne jeg vel også dope mig og gøre det samme. Desuden er der jo også en masse bivirkninger man kan få - så spørgsmålet er egentlig også om sportsudøverne overhovedet vil dope sig, hvis de fik muligheden for det?

Hvis du skulle lave en forudsigelse mht tdopingsfremtid i sportsverdenen, hvordan vil den så være?

Brugbart svar (1)

Svar #7
15. maj 2008 af BentJ (Slettet)

#6
Eftersom mange sportsfolk er dopede i forvejen "uden at vi ved det", tror jeg ikke det vil gøre nogen forskel. Folk vil stadig have den samme interesse for sport. Selvom man doper sig kræver det jo stadig en masse teknik mm.
Det med bivirkninger tror jeg godt man kan ændre på. Hvis det blev lovligt at dope sig ville der lynhurtig opstå en stor konkurrence indenfor udviklingen af præstationsfremmende midler og dermed større sikkerhed + vejledning. Desuden må det vel være op til sportsudøveren selv om man vil spille hasard med sit liv
Jeg har ikke noget bud på en egentlig forudsigelse, men en sammenkædning af mine svar i den her tråd synes jeg ikke er noget dårligt bud.

Svar #8
15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#7) Ja et dårligt bud vil jeg ej heller mene, at det er.

Jeg vil meget gerne have andres meningere også, da jeg skal bruge det til min mundtlige fremlæggelse til AT-eksamen - det er nemlig rimelig rart at have set "dpoingproblematikken" fra forskellige synsvinkler.

Brugbart svar (1)

Svar #9
15. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

#7 Endelig kommer du ind på problemet med doping, og den naturlige årsag til, at man ikke legaliserer det. Hvis man legaliserede det, blev man som sportsmand nødt til at tage de risici, der er ved at tage doping, hvis man ønskede at være med i toppen. Det kan ikke være rigtigt, at man skal gamble med sit liv bare fordi, andre gør det!

#4 Det er ikke synderligt effektivt at tage doping i fodbold. I hvert fald ikke i forhold til sportsgrene, som er mere konditionspræget (styrkepræget), som cyklen, løb, atletik, svømning etc. og det er naturligvis også her, vi ser de fleste dopingsyndere.

Svar #10
15. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

Jeg opdater lige :)

Brugbart svar (1)

Svar #11
15. maj 2008 af Peden (Slettet)

#9:
Angående gambling med livet som sportsmand:
Selv uden ulovlig doping er der da masser af gambling med livet. Hvor mange håndbold og fodboldspillere findes der over 30 som ikke har gennemgået mindst én knæoperation?

Sport på topplan er invaliderende på den ene eller den anden måde, jeg har svært ved at se hvordan doping skulle gøre det ret meget værre.

Brugbart svar (1)

Svar #12
15. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

#11

"Selv uden ulovlig doping er der da masser af gambling med livet. Hvor mange håndbold og fodboldspillere findes der over 30 som ikke har gennemgået mindst én knæoperation?"

Hvordan pokker får du gambling med livet til at hænge sammen med rækker af knæoperationer? Det giver jo ikke nogen mening.
Jovist, elitesport er hårdt for kroppen, og hos nogen viser det sig at være invaliderende. Men det taler da ikke til dopingens fordel. Hvis man gør doping lovligt, skaber man jo netop en situation, hvor det er umuligt at begå sig i elitesport, med mindre man selv indtager de farlige (og dødlige!) midler.
Der er temmelig stor forskel på at få gigt i knæet og at dø, og det kan derfor naturligvis ikke sammenlignes. En legalisering af doping ville jo være det samme (skarpt trukket op) som: Hvis du vil dyrke elitesport, må du være klar til at tage præstationsfremmende midler med livet som indsats.

Brugbart svar (1)

Svar #13
15. maj 2008 af Peden (Slettet)

#12:
Jeg er klar over at man ikke dør af at have dårlige knæ. Min pointe er at sport på topplan er invaliderende og at eliteudøverne større risiko for at dø på grund af sliddet på kroppen.

Jeg skal heller ikke gøre mig til ekspert på området, jeg er generel modstander af elitesport og hader den måde det bliver glorificeret på. Doping eller ej, jeg er sådan set ligeglad så længe der ikke er nogen der tuder over risici de var klar over eksisterede.

Brugbart svar (1)

Svar #14
15. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

#13 Problemet ligger jo netop i, at man ikke har valget, hvis doping legaliseres. Enten tager man de risici, der er, eller også må man finde sig et andet arbejde.

Det ser jeg da, som ivrig sportsseer, som et kæmpe problem, der aldrig må opstå.

Svar #15
16. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

Jeg opdater lige :)

Brugbart svar (1)

Svar #16
18. maj 2008 af Visca Barca (Slettet)

Der er vel også mange fans, inklusiv mig, der snart er ved(eller er) at være trætte af moderne sport. I mit tildfælde fodbold.
Førhen, da der ikke var lige så mange penge i det, var der ikke de samme problemmer.
Se bare skandalen i Italien. Jeg vil væde med, at De indblandede kluber, ikke er De eneste korrupte klubber i denne verden. Og ved i hvad, det piner mig. At se alt dette gå i forfald.

Pengene har simpelthen overtaget sporten. På et eller andet tidpunkt, må folk sku' nok, så vi må vente at se.

Sport er i en forfalden periode.

Svar #17
19. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#16) Godt du lige minder mig om skandalen i fodboldens verden - jeg har indtil videre kun beskæftiget mig med skandalerne i cykelverdenen.

Jeg er enig med dig i at de indblandede klubber nok ikke er de eneste korrupte klubber, men jeg kan så også fortælle dig, at jeg på daværende tidspunkt inderst inde håbede på "at det bare var en stor løgn", hvilket jeg jo vidste det ikke var. Ja det er en pointe jeg egentlig også har med i min synopsis - i min konklusion skriver jeg da:

"En tilstrækkelig stor dødsfaldsrate som følge af dopingmisbrug vil muligvis på (meget meget meget) langt sigt kunne dæmme op for misbruget, men det kræver samtidig, at publikum vender ryggen til sporten, og som vi så det, at TV-kanaler boykotter en begivenhed som for eksempel Tour de France, hvor stanken af dope efterhånden blev så stor at ingen, selv de mest fanatiske sportsidioter (som jeg), vendte ryggen til."

Jeg giver dig også fulkommen ret i, at pengene har overtaget sporten ;)


Liv1988

Brugbart svar (1)

Svar #18
19. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

"(...) hvor stanken af dope efterhånden blev så stor at ingen, selv de mest fanatiske sportsidioter (som jeg), vendte ryggen til."

Tjek lige efter, jeg vil mene, at du skriver nøjagtig det modsatte af, hvad du i virkeligheden mener.

Doping er ikke et udbredt fænomen i fodbold. Mest af alt nok fordi man i denne sportsgren slet ikke får de fordele, der er i andre og mere konditionskrævende sportsgrene. Javel, de italienske hold og især Juventus har været kendt for at eksperimentere, men det er efterhånden længe siden, og man kan ikke betragte fodboldssporten, som en dopingramt sport. De dødsfald, der har været, er opstået ud fra hjertefejl eller smertestillende medicin, som altså ikke kan betragtes som doping. Ellers har nogle fodboldsspillere fået dom for at benytte stoffer (kokain etc.), men ej heller dette har været det helt store problem.

Kig i stedet for på atletik.

Svar #19
19. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

#18) Jeps - det har du fuldstændig ret i - det var godt du bemærkede det - så skal jeg lige gøre censor og lærer opmærksom på det ;)

Og ja du har ret i at doping inden for fodboldsverdenen ikke er så udbredt, men jeg synes da alligevel det er interessant at se på at man bruger doping som fodboldstjerne, selvom det ikke er så konditionskrævende sport, som du jo rigtig nok siger - det synes jeg bare vise, hvor desperate visse fodboldspillere er. Og nu tænkte jeg på Ronaldo - var der ikke noget med hans knæ og doping? Og nu tænker jeg ikke på Christiano Ronalodo - men Braziliens.

Og ja - atletik er nok noget jeg skal se nærmere på - det har jeg heldig vis to uger til. Skal først op til min AT-eksamen den 2/6-2008.


Liv1988

Svar #20
19. maj 2008 af Liv1988 (Slettet)

Jeg opdater lige :)

Forrige 1 2 Næste

Der er 24 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.