Dansk

Hvilken argumentstype er dette?

19. maj 2008 af shafh (Slettet)
Hej. Jeg sidder og er igang med at analyserer Birthe Rønn Horhnbechs omdiskutterede kronig, men for at være ærlig har jeg sku svært ved det.

Jeg sidder lidt lige nu og er i tvivl hvad typen af argumenter hedder, hvor man henviser til traditioner, religion eller ligende.

http://politiken.dk/debat/kroniker/article508110.ece
Altså i artiklen, som jeg linker til her henviser Birthe både til Luther, Grundvig og Jesus liv, og benytter det som argumentation. Hvad hedder den type?

Luther lærte os at skelne mellem de to regimente... Og så videre

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. maj 2008 af kim533 (Slettet)

Hej Shafh

Helt generelt bruger hun en hermaneutisk fortolkning, hvor hun bruger nogle kilder i en komparativ analyse. i for hold til grundvig vil der være tale om at hun giver sit argument hjemmrl, hvis man følger en argumantation after Toulmins model.

håber det det gav noget.

Brugbart svar (0)

Svar #2
19. maj 2008 af klotte (Slettet)

Det er et kulturhistorisk argument.
BRH forsøger at knytte spørgsmålet om tørklædedebatten til hvad der er DANSK og breder en lovdebat ud til at gælde alle religiøse symboler.

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. maj 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#1
Det hedder HERMENEUTISK, ikke hermaneutisk. Metoden er opkaldt efter den græske halvgud, Hermes, der var protektor for handel - og tyveknægte :) - og som samtidig var sendebud mellem guder og mennesker. Hermes var den, der bragte gudernes meldinger til menneskene.

Hermeneutik er læren om at fortolke og forstå.
Hermeneutikken er startet helt tilbage i oldtiden som en disciplin til at fortolke og forstå religiøse og juridiske tekster (som dengang var det samme, idet lovene ansås for at være givet af gud(erne), jfr. De ti Bud). Hermeneutikken gik ud på at tolke de religiøse skrifter og lovteksterne: Hvad er den rette forståelse af denne tekst? Hvad har gud(erne) ment med dette? En påtrængende opgave, når tekster blev overleveret mundtligt eller skrevet af i hånden, så der efterhånden var temmelig mange varianter af teksterne.
I 1800-tallet begyndte man at benytte denne tekstnære fortolkende metode på andre tekster også.
I 1900-tallet blev hermeneutikken en metode til at fortolke og forstå andet end tekster, blandt andet meget anvendt i antropologien, hvor man prøvede at fortolke og forstå fremmede folkeslag, deres (underlige) sæder, skikke, kulturer. Men i mødet med 'de fremmede' opdagede antropologerne, at VI jo også selv er uundgåeligt præget af VORE sæder, skikke, kulturer, historie, så den hermeneutiske metode kunne nu også benyttes til at komme til en dybere forståelse af os selv.
De to tyske filosoffer, Heidegger og Gadamers, har haft stor betydning for denne drejning.
De har blandt andet identificeret det væsentlige hermeneutiske problem, som kaldes:
DEN HERMENEUTISKE CIRKEL
Hvordan kan man forstå helheden, uden at forstå detaljerne?
Og hvordan skal man forstå detaljerne, uden at kende deres kontekst: altså den helhed, som de indgår i? Det er en "hønen eller ægget-problematik".
En delvis vej ud af den klemme ligger i

DEN HERMENEUTISKE SPIRAL
Fortolkeren kommer ved skiftevis at fordybe sig i detaljen og standse op og få overblik over helheden til en stadigt trinhøjere forståelse, hvor stadigt flere detaljer indarbejdes i forståelsen af helheden, således at vi forstår denne i stadigt større omfang og i en stadigt større kompleksitet. Og vi får en dybere forståelse af detaljen, jo bedre vi forstår den helhed, den indgår i.

Det var den korte version. En længere introduktion til begrebet hermeneutik kan læses her:
TIDSSKRIFTSARTIKEL
"Information science og informationsformidling i videnskabsteoretisk belysning" / Dorte Nielsen
I: Biblioteksarbejde. - Årg. 12, nr. 34 (1991). - S. 5-30, 87


Jeg har (endnu) ikke læst Birthe Rønn Hornbechs kronik, men det, at hun henviser til religiøse og juridiske kilder, er vel næppe i sig selv nok til at gøre argumentationen hermeneutisk?

Det kan godt være, hendes argumentation ER hermeneutisk, at hun skriver sig frem til en trinhøjere forståelse, men det kommer vel an på, hvad hun bruger sine referencer til?
Mvh
Ms Nielsen
P.S. Jeg tvivler ikke på, at Kim533 ved, hvad hermeneutisk betyder. Men det giver jo ikke mening for dem, man vil formidle en forståelse til, hvis man bare slynger ordet ud, uden at forklare det. Det bliver de jo ikke klogere af :)

Brugbart svar (0)

Svar #4
20. maj 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Gadamer - ikke Gadamers. Jeg kan heller ikke stave :(

Brugbart svar (0)

Svar #5
20. maj 2008 af klotte (Slettet)

# Du skulle nok læse hendes artikkel....meget interessant !

Hun benytter ikke klassisk hermeneutik....hun er politikker og skal både rette debatten i en bestemt retning vise at hun er på linje med dansk kulturarv og samtidig afvæbne kritikkere ( egne og DF)

Hendes hovedpointe er skjult: det har ingen praktisk betydning med tørklæde for dommere idet rekrutteringen til embedet er af en anden natur. Og det principielle "værdidebatten" er det afgørende og her adskiller vi os pga kulturarven fra en række andre styreformer.

Brugbart svar (0)

Svar #6
20. maj 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Jeg skal HELT sikkert læse den - har bare ikke haft tid endnu. I øvrigt godt svar #2 :)

Skriv et svar til: Hvilken argumentstype er dette?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.