Almen studieforberedelse (AT)

AT eksamen - evaluering og fremgangsmetode til den mundtlige eksamen!

19. maj 2008 af Ykita (Slettet)
Hejsa folkens.

Godt, jeg har så d.d. været oppe til AT eksamen og har fået mig et stort 10tal så det er jeg ovenud lykkelig for. Nu skal i høre hvordan jeg har gjort.


Som det ser ud er det meningen at man skal have 10min til egen monolog hvor man fremlægger sin synopsis og 14min med åben dialog lærerne og eleven imellem og det er også sådan man skal forberede sig efter min mening. I monologen (de første 10min) vil jeg skarpt anbefale at man gør følgende:

1: Kort fortæller hvordan man har struktureret sin fremlæggelse og sin synopsis
2: Meget hurtigt løber over sin problemformulering, problemstillinger samt delkonklusionerne (meget kort!), og konklusionen.
3: At man derefter tager et metodeafsnit hvor man først beskriver de metoder man har brugt fra de enkelte fakulteter og derefter hvilke teorier fra de enkelte fakulteter man også har benyttet i opgaven. NOTE: Det er VIGTIGT at i her reflekterer over (Især) teorierne og fortæller hvordan i har brugt dem i henhold til løsningen af opgaven. Metoderne giver sig selv da det som oftest er metoder til at analysere og forstå kilder. Teorierne er et værktøj der kan benyttes til at fortolke kilderne. Et eksempel herpå kan være at i i samfundsvidenskab beskriver hvordan i har brugt den kvalitative og kvantitative metode og herefter hvordan i har brugt eksempelvis Sociolog Anthony Giddens identitetsteori til at fortolke kilderne og problemstillingerne med. Dette gør i med alle metoder og teorier i nu har valgt.
4: Perspektiver til studierapporten og et AT forløb som passer bedst til din opgave.
5: Perspektiver til et nutidsemne – om emnet er oppe i medierne for tiden eller der er sket en udvikling indenfor feltet.

Dette er hvad jeg mener der skal forberedes til de første 10min. Hovedvægten skal ligge på metode og teoriafsnittet og i mindre grad på selve opgaven da lærerne allerede har brugt tid til at læse denne og egentlig ikke gider høre det igen. NOTE: Det er meget forskelligt om lærerne afbryder jer eller lader jer snakke ud indenfor de første 10min. Jeg selv blev afbrudt hele tiden og jeg har hørt at andre bare fik lov til at snakke. Bliver man afbrudt, er det sat** (kan ikke understreges nok!) vigtigt at man har 100% styr på sine teorier og metoder, for det er det de spørger ind til.

Husk altid at formålet med AT er:
”Det er IKKE formålet at eleven kan sætte etikette på metoder og teorier, men at eleven kan være tværfaglig og benytte metoder og teorier fra flere fakulteter samtidig med at eleven kan reflektere over brugen af metoderne og teorierne. Dertil skal eleven kunne forklare hvorfor metoderne og teorierne er relevante i forhold til netop denne opgave og hvilke oplysninger man kan opnå med disse.”

Forberedelsen til den åbne dialog (ca. 14min) er en smule anderledes. Mange forventer at der ved åben dialog skal forstås at lærerne spørger ind til en masse ting, men dette er ikke tilfældet. Eleven skal selv åbne dialogen på eget initiativ og det kan gøres på flere forskellige måder.
Jeg ved af erfaring at med et projekt som dette kan næsten ingen være sikker på at de har lavet projektet rigtigt eller 100% efter bogen da der har været mange forskellige udmeldinger til AT gennem de seneste tre år. Derfor mener jeg at man lige så godt kan stille sig kritisk overfor sin egen opgave og forsøge at uddybe denne. Jeg havde selv i samfundsvidenskab og humaniora og jeg sagde med det samme i den åbne dialog at:
- Jeg var ked af at jeg var begrænset af de to fakulteter da jeg manglede en naturvidenskabelig indfaldsvinkel på mit projekt der kunne have været med til at underbygge mange af mine problemstillinger. Dertil også at adskillige naturvidenskabelige teorier kunne have hjulpet mig til bedre resultater.
- Jeg var ked af at jeg havde begrænset mig i form at for få teorier indenfor mine fakulteter. Jeg opremsede herefter en række teorier som også kunne have været interessante i forbindelse med opgaven og forklarede på hvilken måde de kunne have været brugt til at uddybe min undersøgelse af opgaven.

Ved at være kritisk overfor mit valg af teorier i forhold til opgaven åbnede jeg op for en diskussion om nye teorier og derved handlede langt størstedelen af eksamen om metoder, teorier og en refleksion over hvordan disse kunne benyttes hvilket jo egentlig er hovedformålet med AT.

Andre råd:
- Husk et eksemplar af studierapporten til eksamen (hvis du har to eksemplarer med og giver det ene til lærerne hvorpå du har understreget hvilket AT forløb du perspektiverer opgaven til, virker det lidt mere professionelt)
- Lav et talepapir så du ikke sidder og læser op.
- Lad være med at vælge for mange teorier til selve opgaveløsningen da du nemt kommer til at skøjte over teorier. Vælg få til selve opgaveløsningen og tilføj nogle flere når den åbne dialog kommer. Pas altid på ikke at skøjte, især ikke over metode og teori.
- Det er vigtigt at du har styr på dine metoder og teorier og du skal indstille dig på at de spørger ind til disse.
- Husk at en metode er en fremgangsmåde indenfor de enkelte fakulteter hvorpå du analyserer og forstår kilder.
- Husk at en teori er et værktøj til at analysere og fortolke dine resultater.
- Lad være med at være nervøs for lærerne ved lige så lidt som dig. Bare klø på.


Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på [email protected] og jeg vil gerne tilbyde at sende min opgave og talepapir hvis det kan hjælpe.
Jeg kan dertil tilbyde hjælp til forståelse af metode og teori og specielt indenfor samfundsvidenskab (samfundsfag-sociologi) og humaniora (psykologi).

Jeg håber i kan bruge det jeg har skrevet, stort held og lykke. Det hele skal nok gå ?

Mvh Stine
3.L
Esbjerg Statsskole

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. maj 2008 af Jones Jr (Slettet)

Jeg snakkede med min kammerat, der var oppe i AT i dag og fik 12, og hans fremgangsmåde synes meget lig med din, så det kan nok anbefales at følge dine råd - mange tak for dem i øvrigt! :)

Brugbart svar (0)

Svar #2
19. maj 2008 af sutt (Slettet)

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad lærerne sagde til dig? Hvad brugte de som begrundelse for, at du ikke fik 12?

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. maj 2008 af Dano (Slettet)

#0

Det var sødt af dig!! Jeg vil meget gerne se dit talepapir og evt opgave hvis jeg må det!

[[email protected]]


tak på forhånd!!

Brugbart svar (0)

Svar #4
20. maj 2008 af Dano (Slettet)

#2

er enig med "sutt", hvad var deres begrundelse for ikke at give dig 12?

Svar #5
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

Goddag folkens.

Hvis i har spicifikke spørgsmål vil jeg gerne have at i sender mails til mig på [email protected] - der er allerede mange der har benyttet sig af det og jeg vil gerne hjælpe og på mail kan jeg samtidig sende noget materiale om metode og teori.

Hvad andet angår, så spørger i hvorfor jeg ikke fik 12.
Min lærer gjorde det klart at jeg havde styr på mine ting men at jeg tit snakkede forbi deres spørgsmål fordi jeg ikke lige tog mit et øjeblik til at lytte efter. Jeg var faktisk ret nervøs og det er rigtigt at jeg ikke kunne koncentrere mig om de spicifikke spørgsmål, så fejlen lå hos mig og min nervøsitet, ikke mit projekt. Det var den eneste begrundelse jeg fik.

Håber det kan hjælpe jer lidt.
Mvh Stine

Svar #6
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

Ok, jeg skrive rlige igen..

Skriv emails og ikke PMs her på studieportalen!
Jeg kan ikke holde styr på begge dele og jeg har allerede svaret på over 50 mails. Jeg har selv meget travls så lad være med at forvente svar lige med det samme.

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #7
20. maj 2008 af baldi04 (Slettet)

Jeg brugte en model som ligner meget din, dog med et par enkelte ændringer. Jeg var så heldig at kæmpe mig op på et 12 tal så det var bare super... :-)

Svar #8
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

stort tillykke!
så virker modellen altså :)

Brugbart svar (0)

Svar #9
20. maj 2008 af Andenger (Slettet)

Hej! Er meget imponeret over din model og forklaring det virker til at du er "the master" indenfor det her AT-sjov;) Og tillykke med 10-tallet..
Jeg skal op om halvanden uge, i "Robotter ifremtiden- ven eller fjende?" hvor jeg skriver i fysik og samundsfag, men jeg er simpelthen så meget i tvivl om hvordan jeg gør det der med teori og metode! Det lyder jo vældig fancy og også meget simpelt når du beskriver hvad det er man skal gøre, men hvordan er det liige man gør det i praksis? Er klar over at samfundsfag det er noget med kvalitative og kvantiative statestikker, men jeg tror kun jeg har set på et par kedelige indlysende grafer i min synopsis. Og i fysik det er jo noget med at lave forsøg for at eftervise en teori, men jeg har ikke lavet nogle forsøg. tror du du kan hjælpe mig med hvad det er jeg skal gøre så? Du får lige mine væsentligste problemstillinger..

1) Hvilke forestillinger om fremtidens robotteknologi ligger bag visionen om robotter i filmen ”I,Robot” i år 2035?

2) Hvorledes fremstilles robotter herunder selvkørende biler, der kan bruges i menneskets hverdag?

3) Hvad er forskernes pointe med at fremstille disse højteknologiske robotter? - Hvilke områder i samfundet ønsker man aflastet af robotter?

4) Hvad ville de betyde for samfundet at visse befolkningsgrupper bliver overflødige i tilfælde af, at robotterne overtog visse funktioner i arbejdslivet?

5) Hvordan ville mennesket reagere på integrationen af robotter og selvkørende biler, med udgangspunkt i ekspertsystemer, herunder de ansigtsløse tillidsrelationer?

Har du nogle bud, så ville jeg blive lykkelig:)

Brugbart svar (1)

Svar #10
20. maj 2008 af elireeli (Slettet)

wow hvor er du bare fantastisk !!!!!!!

Brugbart svar (0)

Svar #11
20. maj 2008 af Julies_addiction (Slettet)

Det er super!

Svar #12
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

Tak skal i have allesammen, jeg vil bare gerne hjælpe jer.

MEN, i skal altså sende EMAILS og ikke skrive herinde.
Andenger - send det hele på email, så sender jeg lidt materiale angående metoder og teorier til dig samtidig.

De folk der bruger modellen må meget gerne skrive hvordan det går herinde.

Mvh Stine

Brugbart svar (0)

Svar #13
20. maj 2008 af Andenger (Slettet)

Okay, mange tak for at du gider kigge på den, men du kan ikke skrive din email herinde? For når jeg trykker på din email link, så siger den jeg skal til at betale for at sende en amil på outlook og alt muligt underligt....

Brugbart svar (0)

Svar #14
20. maj 2008 af elireeli (Slettet)

forresten så har jeg sendt min mail til dig. Hvis jeg må vil jeg gerne se dit manuskript/talepapir

Svar #15
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

Har lige svaret alle mine mails, så du har sikkert fået et svar.

Brugbart svar (0)

Svar #16
20. maj 2008 af Shais

#0 Wow! Hvor er det bare flot! :) Kopiér "fremgangsmåden" til, når jeg selv skal op til AT en gang, hvilket vist nok bliver til næste skoleår. ¨

Men jeg har bare aldrig fundet ud af, hvad "AT" helt præcist står for. Er der nogen der ved det?

Brugbart svar (0)

Svar #17
20. maj 2008 af pigen12345 (Slettet)

Til min AT-eksamen blev der overhovedet ikke lagt så meget vægt på metoder, som ved din eksamen, men tror det kommer meget an på hvilken censor man får. De ville heller ikke se min studierapport. Derudover var både lærer og censor så ivrig for at komme i gang med samtalen/diskutionen, at jeg næsten ikke nåede at få sagt alt det jeg gerne ville.

Svar #18
20. maj 2008 af Ykita (Slettet)

Shais: jeg har ministeriets udspil du kan få hvis det er, men har altså skrevet formålet ind i mit indlæg der...

Pigen12345: Jeg blev også mega afbrudt... men altså, formålet med AT er det jeg har skrevet. Hvad fik du?

Stine

Brugbart svar (0)

Svar #19
21. maj 2008 af snaps89 (Slettet)

Hej

Af en eller anden grund, kan jeg ikke åbne din mail-adresse, så jeg kan skrive til dig. Så jeg håber på, at hvis jeg ligger min egen mail-adreses, at du så vil sende til mig. Den er [email protected]

Jeg skal op på mandag, og jeg har om hvordan mennesket påvirkes af at blive kontrolleret, hvor jeg bruger "De andres liv". Jeg har det i fysik og dansk, og jeg er noget frem til ,at jeg i dansk bruger den hermeneutiske spiral. men jeg kan ikke finde ud af det med teorier, har du nogle ideer?

På forhånd mange tak

Brugbart svar (0)

Svar #20
21. maj 2008 af Betinnaa (Slettet)

jeg kan heller ikke åbne din mail. Vil du være sød at skrive den til mig på min mail? [email protected]

Forrige 1 2 3 4 Næste

Der er 79 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.