Metode afsnit

Jeg skal snart op til AT-eksamen og vil derfor meget gerne høre andres mening om mit metode afsnit, er nemlig i tvivl om, om det er dybdegående nok.

Jeg skriver om stress i samfundsfag og psykologi :)


Materialer, teorier og metoder:

Mit materiale består af diverse artikler og bøger, hvilke jeg vil studere samt analysere med udgangspunkt i forskellige samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder.
I humaniora har jeg benyttet den hermeneutiske spiral, hvor jeg gennem analyse og fortolkning har forsøgt at opnå en almen og gyldig forståelse af de forskellige tekster. Denne metode anvendes ligeledes i samtlige tekster, eksempelvis i artiklen http://www.stressforeningen.dk/Fakta_om_stress.html
I samfundsvidenskab kan den kvantitative samt kvalitative metode benyttes til at belyse emnet ’stress’. Den kvantitative metode tager udgangspunkt i statistikker og spørgeskemaer, hvorimod den kvalitative metode tager afsæt i interviews. Ved at udarbejde et spørgeskema eller et interview er det således muligt at indsamle de nødvendige samt relevante oplysninger om emnet.
I bogen ’Stress’ af Bo Netterstrøm undersøges antallet af stressede via. den kvantitative metode. Et repræsentativt udsnit af befolkningen blev bl.a. stillet spørgsmålet, om de følte sig stressede flere gange om ugen, hvortil 18% svarede ja.

Gennem den kvantitative metode opnås således en struktureret undersøgelse, hvor man modtager en præcis samt fragmentarisk viden om en meget afgrænset problemstilling. Det er muligt at danne en generaliseret viden vha. denne metode. Dertil lægger den kvantitative metode vægt på forudsigelser, hvilket harmonisere med de naturvidenskabelige idealer.
Et eksempel på den kvantitative metode, er en psykologisk test, hvor det er muligt at stille diagnoser samt forskrive behandlinger. Man kan således måle specifikke psykiske tilstande, som eksempelvis stress.
Endvidere er den kvalitative metode ligeledes benyttet i bogen ’Stress’. Her har Arbejdsmiljøinstituttet siden 1990 gennemført en telefoninterviewbaseret undersøgelse af mere end 5000 danske lønmodtagere, hver femte år. Undersøgelsen viste bl.a., at især selvstændige, pædagoger og sundhedspersonale oplever et belastende psykisk arbejdsmiljø.
Den kvalitative metode giver derved en mere detaljeret viden, hvor det er muligt at forstå sociale problemer indefra og i dybden. Dette kunne endvidere være den terapeutiske samtale. Således lægger metoden vægt på indre forståelse og fortolkning, hvilke er idealer fra humaniora.
Når disse metoder anvendes, kan man eksempelvis stille følgende spørgsmål: Føler du et konstant tidspres pga. stor arbejdsmængde? Bliver du ofte grebet af en tristhed du ikke kan forklare? Lider du af fysiske småskavanker såsom hovedpine, forkølelsessymptomer eller lignende?

Begge metoder har naturligvis både fordele og ulemper. Ved en spørgeskemaundersøgelse, eksempelvis en stresstest, må man tage forbehold over for resultatet, idet metoden kan kritiseres for ikke at være dybdegående nok; især i forbindelse med stress. Dertil kan spørgeskemaer ofte være besværlige at svare på, hvis spørgsmålene ikke er yderst præcise. Derimod består den kvalitative metodes begrænsninger netop i det snævre grundlag for at generalisere.


På forhånd tak :)