UTILFREDS, hvad gør man!?

Hvis du mener, det er en fejl så henvend dig til din rektor hurtigst muligt.. Og så skal du meget detaljeret fortælle hvorfor det er en fejlagtig karakter..

Prøv at poste din stil her ind på siden, så kan du evt. få bekræftet eller afkræftet om der er hold i dit postulat..

Ja, god idé. Det kan selvfølgelig sagtens være, jeg er for snæversynet.
Bare los mig ned med kommentarer, tak :)

Tænder man fjerneren lørdag morgen klokken otte, kan man få serveret ulykke og blodbad til sin morgenkaffe. Vi får smækket den ucensurerede virkelighed direkte i hovedet. Får os til at væmmes, bande, vende hovedet væk og dog alligevel drager den os til at følge med, frigøre en lille sprække til pupillerne mellem de ellers for øjnene så fastlimede fingre og give os mere af det vi ikke kan få nok af. Efter endnu en omgang Tv-avis slukker vi for den spændingsfyldte verden, og livet går videre.
Giver nyhederne i fjernsynet os virkelig en tilfredsstillelse, der slet ikke kan hamle op med de 150 andre Tv kanaler, vi alligevel har fået anskaffet os i dagens Danmark? Er det følelsen af, at der findes andre, der har det værre eller for så vidt bedre end en selv, der tilfredsstiller os på en sådan måde, at vi må vide mere om andre menneskers spændingsfyldte hverdag?
Tager man en journalistisk dokumentarfilm, vil dens væsentligste formål vel være, at den med journalistiske og filmiske virkemidler bringer kritisable samfundsforhold frem til offentlighedens kendskab. Men hvad offentligheden ønsker at få ud af en sådan produktion er jo op til individet selv.
Ønsker vi virkelig bare at læne os tilbage og lade de filmiske virkemidler gøre deres indtryk i vores ellers så ensformige hverdagsliv, eller ønsker vi at få sat problemer under debat?
Når genrens formål er at informere hverdagens dansker om, hvad der foregår for så vidt lokalt som globalt, hvordan kan det så tilfredsstille samtlige sofaelskere, hvis eneste indtægtskilde i form at spænding i hverdagen kommer fra flimmerkassen og sladderaviser?
Der findes ikke faste retningslinier for, hvad man som instruktør eller tilrettelægger af en dokumentar kan tillade sig, og det er klart, at jo mere man kan tillade sig, jo mere forarger man folk, og jo flere drages til at se det, de ikke kan få nok af. Er det så i virkeligheden ikke blot et spørgsmål om, hvor mange penge producenten kan nå at tjene på sin produktion som så meget andet i denne globaliserede verden? Man kan tydeligvis hurtigt blive draget til at tro, at dokumentarprogrammer kun er til for at tilfredsstille en skjult nysgerrighed, og er det på den tangent, vi spiller, er det kun et spørgsmål om tid, før dokumentargenren er fuldkommen splittet til atomer i og med, man finder ud af, at essensen er at forarge. Drejer man derimod hovedet 45º og ser programmet med en anden indgangsvinkel, bliver det pludselig lidt mere interessant for folk der på menneskelig vis, godt selv kan finde ud af at give deres egen hverdag lidt krydderi. Ser man på dokumentaren fra det perspektiv, at indholdet skaber en debat i samfundet, får man pludselig meget mere ud af genren. Men sidder man som sofaelsker, kunne man lige så godt finde en fiktiv (eller bør man sige mere fiktiv for ikke at modsige krumtappen i uddraget fra ”Levende billeder – Grundbog i mediefag”) genre frem – frem for at misbruge og ødelægge værdierne i en informativ faktaproduktion.
På DR’s hjemmeside i en profil for DR’s dokumentarprogrammer skriver de selv: ”Målet er ikke kun at skabe debat, men også at bidrage til ændringer i de tilfælde, vores programmer afslører magtmisbrug eller ulovligheder inden for væsentlige samfundsområder.” At sætte samfundets problemer under debat er nøjagtig det, Georg Brandes kræver i 1871, hvor han gør det af med romantikken og er foregangsmand til det moderne gennembrud. Siden hen har det i høj grad bragt debatter med sig. Særligt i 70erne med kunsten som problemdebattør, i 80erne med seksualmoralen for de to køn og i 90erne med demokratier, der skaber kulturel udvikling. Brandes er altså et eksempel på, hvordan det ’at sætte problemer under debat’ kan føre til noget revolutionerende. På samme måde skildrer DR1 Dokumentaren – Børn bag tremmer livet af en flok utilpassede unge, vi har sat uden for vores samfund. Dokumentaren går altså ind og tager fat i problemer, vi ikke rigtig kender så meget til, og som vi faktisk har gemt væk bag høje betonmure. Den forarger måske nogle folk, men er hverdagskost for andre. Det man kan håbe på er, at den vil skabe en røre i andedammen, hvilket uden tvivl også er meningen.

Det er klart, at et samfund udvikler sig i den retning, dets borgerne ønsker det. Egentlig er udviklingen en uendelig proces, der bunder i en kedsomhed eller utilfredshed, som senere udvikler sig til en reaktion, der med sig bringer en omvæltning, og som på et eller andet tidspunkt igen ender med en utilfredshed. Den omtalte utilfredshed skaber altså dynamik. Så skulle den situation, hvor alle var tilfredse opstå en dag, ville vores samfund ikke længere være i udvikling. Konflikt og utilfredshed må derfor siges at føre til udvikling, og derfor er det også vigtigt at bibeholde den kritiske indgangsvinkel frem for at slå sig ned og være tilfreds med det, der sker omkring én.
Især i 1970 var dokumentarismen af en særlig rolle. Arbejderklassen brugte genren til en skildring af de problemer, de gik og sloges med og skabte også derigennem fokus på debatter.
At bryde grænser er derfor nødvendigt i dag, så vi kan få øjnene op for ting omkring os. Vi er blevet så immune overfor samfundsproblemer, at man er nød til at skubbe os og sig selv udover diverse grænser, før end vi fatter, at det altså er virkelighed det her. Vi er blevet så vant til det absurde, at ingen længere gider at se en gammel faktaproduktion i sort/hvid. Det skal være ekstremt, chokerende – men der skal stadig være en mening med at provokere.
Det eneste, der bare ikke må ske, er at lysten til mere spænding kommer til at overskygge det informative. Det er klart, at hver eneste produktion, der bliver produceret skal både tilrettelægges, optages og redigeres. Til hver en tid vil producenten kunne afgøre hvilket budskab, der skal være afgørende og vil derfor blindt kunne tillægge nøjagtig de filmiske virkemidler, der skal til, før det ønskede budskab er klart.
Det er en kunst at kunne levende- og spændingsgøre historisk stof og dermed også en kunst af samme kaliber at kunne stille sig kritisk overfor de anvendte virkemidler. Derfor er det aldrig muligt at få en objektiv fremstilling af virkeligheden, men derimod en bearbejdet version af den og det er nøjagtig det, John Carlsen pointerer i sin udtalelse: ”Udgangspunktet er og må være, at TV, og alt TV er fiktion”. Egentlig fakta kan ikke komme på tale, da der altid er mulighed for manipulation af seernes følelser, tilgang og opfattelse.

Taler man om noget der er dokumentarisk, kommer det sandsynligvis af ordet dokument. Men et dokument er vel en form for bevis? Hvordan i alverden kan man så overhovedet vælge at kalde en udsendelse for et dokumentarprogram? Som John Carlsen er citeret for i ovenstående, så er alt TV fiktion, om vi vil det eller ej.
Snakken om dokumentarprogrammer skal endelig ikke tages for gode varer. Bare fordi der i ordet ligger så stor troværdighed, beviser det nul og niks.

Før jeg læser den, så vil jeg sige, at jeg lige har været til årsprøve, hvor jeg også har skrevet om dette emne, så jeg ved da hvad det handler om.. Så nu ser vi, når jeg har læst den..

Normalt får jeg 10 eller 12 i dansk stil.

Så burde kunne give dig en rimelig vurdering.... Ja nu ser vi..

Nu har jeg læst den.. Hvad synes du selv, at den skal have af karakter. Hvad forventede du?

Jeg forventede faktisk et 7-tal :s

Okay.. Der er visse problmer (af forskellig slags), så den ikke kan ligge i helt toppen.. Men det er der slet ikke grund til at diskutere, når du forventede 7

Først og fremmest så var der mange gode ting i din stil.. Men der er også visse problemer..

Min første tanke var derfor 4-7 - nok mest 4 :-(

Du har nogle sproglige problemer, og jeg ved ikke helt om genren holder vand..

Du inddrager ikke helt teksterne nok efter min mening, og så slutter du af med at konkludere, hvilket man ikke må i et essay..
Desuden var opgaven at skrive om dokumentarens muligheder og begrænsninger. Synes nogle steder at du bevæge dig lidt for langt væk fra emnet - dog beskriver du det også, så den ligger lige på vippen, hvad det angår..

Om du skal klage.. Hmm jeg ved ikke om du får noget ud af det, men hvis du selv mener, at det er meget uretfærdigt, så synes jeg da, at du skal klage..
Jeg synes i hver fald umiddelbart ikke, at den ligger til 02

Men det er jo bare min mening... Måske har andre et andet syn på det..?

Jeg er virkelig glad for, at du gad at bruge tid på at læse den igennem, og jeg er glad for en kommentar - tak.
2 er jo på kanten til at dumpe, og det havde jeg ikke forventet. 4/7 som du siger virker mere rimeligt.
Nu må vi se hvad der sker. :)

Nej der er ikke andet for ;-)

ellers brug "the master"-metoden

#11

Hvad er det??

#11 jeg lytter gerne

Slettet

(Metoden er derfor kun til pigerne)

Nogle der har et eksempel på en skriftlig klage?

jeg synes ik' at den fortjener et 2 eller et 4 tal...! jeg vil have givet dig 7 for den, altså sammenlignet med at jeg har fået en bedre karakter end den jeg forventede... men jeg synes du skal bede din lærer om en skriftlig bedømmelse, og så kan du jo se, hvad der er gået galt,..

men det er underligt, for hvis din lærer er uenig burde hun vel have reageret på karakteren, eftersom stilen bliver sendt tilbage til hende.

held og lykke...

Men det er jo ikke ensbetydende med at min lærer læser den :s

Har læst den. Synes der er mange uheldige formuleringer, men ville nok vudere den til et 4 tal.

Det er svært, for en stil kan være fantastisk velformuleret men stadig ligge uden for den påkrævede genre, hvilket desværre er nok til at dumpe skriftligt. Jeg har selv prøvet at få 02 i en aflevering, da jeg ikke levede op til opgaveformuleringen - men mit sprog var godt.

At du bevæger dig væk fra essaygenren og emnet, kan da meget vel være grunden til at du har fået 02. Samtidigt kan jeg godt forstå, at det er brandærgeligt for dig.