historisk tid..nu :D

hej alle sammen kan i hjælpe mig med at fide nogle "tidsmarkører" i dette digt. skriver først spørgsmålet ind:

overvej om der er nogle tidstypiske kendetegn nogle såkaldte "tidsmarkører" der mere eller mindre tydeligt fortæller os i hvilken historisk tidsperiode (fx hvilket tiår) digtets handling foregår?? ....

digtet:

Skibet stævner ind
i den skumrende havn.
Megafonen brøler en hilsen til byen,
de elektriske projektører
kaster deres femfligede stråle lige til vejrs som en komethale
og tegner med ildskrift på skyerne:
KØB EN FORDBIL

Og nu er skibet
én eneste funklende illumination,
flyverne beskyder det med bengalske bomber,
skorstenen, der har form som en tuborgflaske,
og de bemalede sider med deres kæmpemæssige figurer
og bogstaver som en fantastisk camouflage,
Kodakpigen, Johnnie Walker o.s.v.
veksler i blændende farver,
der spejler sig i søen,
så skibet ligger snart i en grøn afgrund,
snart i en ild af gule, spillende luer,
snart i en bloddam.
Og hvad findes der ikke om bord?
Her er udstillinger af billed- og kogekunst,
fransk køkken og kubisme og kemisk madlavning,
her er den sociale udstilling, der viser samfundet i længdesnit,
fra proletaren, der ædes op af lus i en skarnkasse,
til millionærens luksus-wc.
Her er kosmetiske klinikker og selvmordskontorer,
hvor fortvivlede mennesker kan søge hjælp
mod erlæggelse af passende vederlag,
her forevises nye tricks på lægekunstens område,
mænd og kvinder der forvandles til hinanden,
her er selve skibet med alt hvad der hører sig til,
tennishaller og svømmebassiner og kirken og avistrykkeriet,
hvis blad bringer hele biblen som føljeton,
her er kæmpegyroskopet,
der med sine 180.000 omdrejninger i minuttet
ophæver enhver slingring
og sikrer passagererne mod søsyge!
Og her er endelig passagererne -
alle der står i offentlighedens og sensationens tegn!
Den 136-årige olding fra Volhynien,
der var med Napoleon i Moskva,
det seksårige skakgeni Sammi Meyer fra Polen
og de sammenvoksede tvillinger,
hvoraf den levende bærer den anden omvendt på sin isse,
så de visne arme og ben
hænger ned om hans hoved
som en pragtfuld fjerbusk.

Og så naturligvis et passende udvalg
af Verdenskrigens fallerede regenter og berømtheder -
plus mellem besætningen og køkkenpersonalet
de uundgåelige russiske storfyrster
og wienske operadivaer.

Og på første plads
filmens stjerne,
helten fra det vilde vesten
(med Odolsmil),
verdenskomikeren
(med Odolsmil)
og solskinspigen
(med Odolsmil).
Men inde i havnen
sidder en mand i et skur
foran et bord med urskiver og maskiner.
Han har en shagpibe i munden
og ser ud som en almindelig blond dansk student.
Han venter på det øjeblik,
da skibet er over det rette felt.
Så trykker han på en knap.
Det er ingen ild fra himlen, han venter,
nej, han selv rejser ilden fra afgrunden.
Og midt i den populære shimmy
"Ryst mig, til jeg revner",
mens en ildmand skræver frem på reklameskibet
og forkynder en ny sandhed for menneskeslægten:
OMA ER BEDST
lyder der et brag