Fysik

HASTER..LILLE FYSIK SPM:)

10. december 2008 af Googles (Slettet)

Afbrænding af halm og træ udvikler store mængde CO2. Alligevel plejer man at sige, at både træ og halm er CO2 neutralt, og hermed mener man, at afbrænding ikke bidrager til en forøgelse af CO2 indholdet i atmøsfæreen. Hvordan kan det være?


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Kan det være fordi disse stoffer er en del af det naturlige CO2 kredsløb, hvorimod fossile brændstoffer er noget man indfører i kredsløbet, og derved øger man mængden i kredsløbet?

- det er hvad jeg umiddelbart tænker.


Brugbart svar (1)

Svar #2
10. december 2008 af bboblzs (Slettet)

#1 - Det er helt korrekt. Det ikke så meget "udvikler" CO_2 men frigiver den CO_2, som det har optaget mens det voksede. Derfor er afbrænding af biomasse, som er den fællesbetegnelse halm og træ går under, på sigt CO_2 neutral, da der såfremt vi ikke begynder at have færre planter til at optage CO_2 fra luften vil blive optaget lige så meget som der frigives.

Der er dog problemer med biomasse, det da kan være vanskeligt dels at få tilstrækkeligt med brændsel og dels at udnytte det effektivt. Som tommelfingerregel gælder, at jo varmere temperatur man brænder det ved, jo bedre er effektiviteten. Der frigives dog andre stoffer end bare CO_2 ved afbrænding af biomasse. Disse stoffer vil ved højere temperaturer reagerer med det indre i kraftværket. Derfor forsøger man i dag at forbedre effektiviteten. En ting der arbejdes med er at "vaske" brændslet inden afbrænding, hvorved en del af problemerne elimineres. (Det var desuden ved sådan vaskning at man opdagede hvordan man let kan producere bioethanol). En anden mulighed er at brænde biomasse og kul sammen. Hvis brændslet er cirka 15 % biomasse oplever man ikke problemerne.


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Rent samfundsmæssigt er der også problemer ved afbrænding af biomasse - fødevarepriserne stiger idet der er flere der omligger deres produktion af f.eks. majs fra mad til biomasse. Der vil altså være flere mennesker der sulter. Dette er bl.a. et af Björn Lomborgs punkter, nemlig at det er umoralsk at udnytte noget der kunne have været mad til energi, når der er mennesker der sulter i verden. Dette kan du evt. bruge til en perspektivering.


Svar #4
10. december 2008 af Googles (Slettet)

TAAk til  jer begge 2:)


Skriv et svar til: HASTER..LILLE FYSIK SPM:)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.