sig farvel i tide gennemlæsning?

Ja det vil jeg smader gerne. Tror jeg kan hente noget inspiration.Jeg er helt lost.

Hvor kan jeg finde den?

Vh. Iman

kan sætte den ind, har li afleveret så ved ik om den er rigtig:S

Litterær artikel om ”Sig altid farvel i tide”
I novellen ”Sig altid farvel i tide” skrevet af Ida Jessen møder vi en hovedperson, der går fra det realistiske til det ikke-realistiske. Novellen er fra novellesamlingen En mand kom til byen fra 2007. I denne artikel vil jeg bl.a. analysere og fortolke novellen ”Sig altid farvel i tide” samt give en analyse af tekstens realistiske og ikke-realistiske træk. Derudover vil jeg perspektivere til genren, som novellen hører ind under.

Resumé
Jeg-fortælleren og hendes mand bor sammen med deres børn i deres hus tæt ved en skov og å. De taler ikke meget sammen, og imens manden ser til børnene, går kvinden ud til vandet, hvor hun møder to drenge der fisker. Hun tager med dem, og ender ude i skoven, hvor hun snakker med en fuld mand. Hun kan derefter ikke finde hjem.

Analyse og fortolkning
Novellen starter med In medias res, hvor teksten starter med direkte tale, og vi kommer midt ind i handlingen, eks.: ”Der er afsindigt mange myg i år.” Herefter foregår novellen kronologisk i nutid. Handlingen foregår ikke over særlig lang tid, da den kun udspilles over én dag, men samtidig udspilles den i to forskellige rum. Det ene rum finder sted i et sommerhus, hvor et par, der er i krise, bor sammen med deres børn. Det andet rum er den mørke skov som i løbet af novellen virker som noget mystisk og ikke-realistisk.
Fortælleren er en jeg-fortæller uden navn og hverken hendes mand eller børnene har navne. Vi kan kun følge jeg-fortællerens tanker, da det er fra hendes synspunkt, vi oplever historien.
Der er mange metaforer og symboler i novellen, hvilket er med til at give læseren et indblik i handlingen og personerne, eks. på metafor: ”Mørket kommer krybende frem fra skoven.” Et eksempel på en sammenligning er: ”Det er køligt og smyger sig om huden som et pelsklædt dyr.”
Novellen handler om jeg-fortælleren og hendes forhold med hendes mand. Deres forhold bliver her beskrevet som meget dårligt, idet de knap nok taler sammen, samt at deres samtale ikke fungerer. Manden prøver at få en samtale i gang, men hun er ligeglad, eks.: ”Der er afsindigt mange myg i år,” siger min kæreste. ”Ja,” svarer jeg uden at løfte blikket fra bogen.”
Jeg-fortælleren, der er en kvinde, får vi ikke meget at vide om, da hun selv er fortæller. Hun virker meget kold og ligeglad med det hele, idet hun ikke vil konversere med sin mand. De små myg kan tolkes som de små problemer, der er i deres forhold, men der kommer hele tiden flere og flere. Dette er hun imidlertid også ligeglad med, eks.: ”Sig mig, bliver du slet ikke irriteret over alle de myg? spørger han.” ”Jo,” siger jeg, ”men hvad vil du have, jeg skal gøre? (…)”. Her viser hun, at de myg kan være lige meget, dvs. hun er ligeglad med forholdet, og de problemer der er. Hendes mand er derimod ikke ligeglad og går op til børnene for at få kærlighed. Selvom de sover, hvisker han alligevel til dem, "Nu er far her". Han ønsker at blive bekræftet i, at han stadig er værdsat og får kærlighed hos nogen. Er det ikke hos konen, er det hos børnene.
I starten af novellen er hun i gang med en, tilsyneladende, spændende bog, da hun ikke fjerner blikket fra den, så snart hendes man taler til hende. Hun er i en fantasiverden.
Senere møder hun en fuld mand ude i skoven som fortæller hende en historie. Mandens historie får hende til at indse, at hun burde stoppe forholdet med sin kæreste, eks.: ”Det gælder om at sige farvel, mens legen er god.” Han begynder at fjerne små insekter fra hendes hår. Dette, og hendes indtræden i skoven, er et symbol på, at hun nu er blevet ét med naturen. Hun er inde i en mystisk og fantasifuld verden, ligesom bogen. Derudover kan denne seance også symbolisere, at hun langsomt får udryddet alle hendes problemer mht. parforholdet, og kommer frem til at hun skal stoppe mens legen er god, altså ikke være sammen med sin mand.
Til slut i novellen kan jeg-fortælleren ikke finde hjem, hvilket er et symbol på, at hun ikke længere har et ”hjem”. Dette skyldes at hendes parforhold er ”dødt”, og der er derfor ikke mere at vende tilbage til.

Novellens realistiske træk, er bl.a. at personerne ingen navne har, og det er hermed Ida Jessens måde at skabe realisme og identifikation på. Alle kan sætte sig i personernes sted, da de ingen navne har, og der ikke er information omkring dem. Hun ønsker, at vi stopper, inden vi gør noget dumt, hvilket hermed er budskabet for novellen. Da manden fortæller om sin historie, forstod han ikke, at han skulle stoppe, hvilket får hovedpersonen til at indse, at hun er nødt til at stoppe forholdet, inden det er for sent. Hvis vi ikke opdager de tegn, der viser os, at vi skal stoppe mens legen er god, kommer vi for langt ud ligesom hovedpersonen.
De "ikke-realistiske-træk", såsom metaforerne, symbolerne mm., giver også en identifikation, fordi de appellerer til vores tanker om en given handling. Ida Jessen bruger realismen til at vise sit budskab. Et andet ikke-realistiske træk er skoven. Den symboliserer den fantasiverden hun lever i, hvor hun kan give slip på hæmningerne.

Novellen hører ind under den episke genre, hvorunder den også tilhører en blanding mellem nyere realistisk stil og eventyr stil. Den episke stil er en fortællende genre, der refererer til personer i ”virkeligheden”, selvom dette ikke er sandt. Oftest er det romaner og noveller, der er skrevet i denne genre. Det er en fiktionsfortælling, men med realistiske træk. Den realistiske og eventyrlige stil kommer til udtryk ved at handlingen både er realistisk og ikke-realistisk, hvor det ikke-realistiske er det eventyrlige. Det er skoven, mørket og det mystiske, der gør at historien bliver ikke-realistisk/eventyrlig.

Tema og fortolkning
Titlen på novellen ”Sig altid farvel i tide” er et symbol på, at jeg-fortælleren har svært ved at finde tilbage til sit eget liv. Hun har svært ved at finde hjem og får derved ikke sagt farvel i tide. Hovedtemaet i denne novelle er det dårlige parforhold mellem jeg-fortælleren og hendes mand. Det er tydeligt, at det er i krise. Kommunikation er en vigtig del, men det lykkes ikke altid for ægtefolk. I denne novelle er kommunikation ikke en væsentlig del og emnet bliver myg, fordi de intet andet har at sige.
Novellen handler i bund og grund om at hovedpersonen ikke er lykkelig i sit liv med mand og børn. Derfor søger hun ud i den mystiske skov og denne ikke-realistiske verden. Her finder hun andre som er lige så forvildede som sig selv, men selvom hun ikke kan finde hjem, har hun fået ny viden omkring hendes liv og sig selv. Derfor får hun også svært ved at finde hjem. Hun er en anden person der ikke længere er i parforholdet, fordi det er dødt for længe siden, dermed også titlen. Hendes ønske om en fantasiverden går i opfyldelse, da hun vælger at gå fra ham. Grunden til dette er, at deres parforhold er blevet for trivielt og kedeligt, og hun er derfor blevet ligeglad med forholdet. Budskabet med denne novelle er, at man skal tage afsked med hinanden, hvis forholdet fuldstændig er dødt og ikke lade forholdet hvile i sig selv. Før eller siden vil det gå ud over begge parter samt børnene. Det er derfor bedre at afslutte forholdet i et tidligere stadie og nå at sige farvel i tide. Hovedpersonen er pludselig et helt andet sted og er en hel anden person, og derfor kan hun ikke tage sig sammen til at finde hjem og sige ordentligt farvel.

Jeg kan ud fra min analyse konkludere, at det er vigtigt at lægge mærke til de symboler der fortæller os, om de problemer vi går rundt med i hverdagen. Hovedpersonen er ligeglad med disse problemer fordi hun lever i en helt anden verden. Dette resulterer i hendes nye viden omkring hende selv og sit liv, hvor hun må bryde med kæresten. Ida Jessen bruger realismen til at udtrykke budskabet, og det får læseren til at kunne se sig selv i personernes sted. Det ikke-realistiske træder frem, idet Ida Jessen skriver om den mørke og uhyggelige skov, der er en fantasiverden for jeg-fortælleren. Genremæssigt er novellen skrevet i en episk genre, med en blanding af realisme og eventyr.
Det er hermed vigtigt at indse problemerne i forholdet og erkende, at dette er dødt samt at få sagt ordentligt farvel i tide.
 

Det er en meget god analyse som du har fået skrevet. Det mener jeg virkelig. Jeg kan helt sikker bruge den til min egen analyse. Men for at være helt ærlig så synes jeg at du måske kommer til at gentage dig selv lidt for meget og så synes jeg at du mangler at perpektivere den til en anden novelle inden for samme genre. Ellers meget god analyse ;)

Hej... jeg ville lige høre dig om du fik nogen tilbagemelding for stilen og karakter? :) Har selv lige skrevet den og har sådan meget af det samme med... :)

jeg fik syv:)

 Ja, har aldrig oplevet man skriver resume, og inddrager sig selv som "jeg" og "vi" i en litterær artikel, er det ikke meningen man skal holde sig selv subjektiv? Eller er det bare mig? 

Men gode analyser, du manglede måske bare nogle enkle perspektiveringer og fortolkninger? 

Nej i fortolkningen skal du jo gå ind og vurdere og der er det jo subjektivt, som du selv siger - så er det helt passende at bruge "jeg" og "vi", da det jo er ens personlig vurdering af novellen.  

Altså nej, man skal holde sig subjektiv. Det er helt upassende at bruge ord som 'vi' og 'jeg' i en analyserende / litterær artikel!

Virkelig god analyse. Jeg siger tak for inspirationen til min egen opgave.