Dansk
udvælgelse af citat som skal belyse den impressionistiske skrivestil
Hey ! Jeg skal belyse den impressionistiske skrivestil i en er Herman Bangs noveller "Hendes Højhed" og jeg har tænkt mig at tage dette citat i brug:
”De listede stille gennem salene og turde ikke tale højt, men hviskede ganske sagte og spærrede Øjnene op og skubbede til hinanden. Og de stirrede ærbødigt paa deres Landsfædres Billeder og nævnede Navnene med en egen Betoning ligesom Helgenavne i Bønner."
Jeg har valgt det fordi jeg synes det beskriver personernes følelser indirekte og det giver et slags øjebliksbillede, men er det impressionistisk nok? :P
Svar #1
22. marts 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Ja det synes jeg, man får et fint indtryk af hele scenen, det eneste der måske manglæer lidt er kulisserne, motivet, hvor det foregår
Svar #2
22. marts 2009 af 31484 (Slettet)
Tak for dit svar ! :D, jeg har skrevet hvor det foregår i min stil før jeg kommer med dette citat, men du mener måske at citatet skal beskrive kulisser med mere ?
Svar #3
22. marts 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Ja jeg synes du skal hele "billedet´" med af hensyn til læseren, normalt, når jeg selv skriver en novelle, begynder jeg som regel med et malende billede af personer, miljø, tid og sted m.m., så læseren kan se det for sig, måake ligefrem smage og lugte det.. Eksemplet her er fra min novelle Den Hvide Ulv, så du også ved, hvordan du nogenlunde kan starte (men ikke behøver at starte), hvis du får til opgave at skrive en fortælling., Og fortæl mig så lige, hvordan du vil karakterisere den stil - efter din mening.
Den hvide ulv
en eventyrnovelle af Erik Morsing
Medernes skurren mod isen blandede sig med hundenes regelmæssige og rytmiske vejrtrækning. Deres varme ånde fortættedes i den klare, kolde luft, og dampen steg til vejrs som små fantasifigurer, der bølgede omkring de varme snuder og opløstes over deres hoveder. Førerhunden i den lille flok bestemte kursen og trak voldsomt i den lange, stærke midterline. Hvis nogle af de øvrige hunde viste tegn på svaghed, blottede den sine kraftige hvide tænder og snerrede ad dem. Der var endnu omtrent fyrre kilometer tilbage af den lange tur over Alaskas indlandsis, inden slædepatruljen kunne nå i sikkerhed på udposten…
Samme morgen havde vagtpersonalet i Anchorage modtaget radiomelding om en epidemi, der var brudt ud blandt folkene på den afsidesliggende vejrstation langt inde i det barske og øde område. I klart og vindstille vejr kunne man mageligt nå stationen med helikopter på under en time inklusive de fornødne forberedelser, men lige netop i dag havde udsigten lydt på tiltagende sne og blæst over området, så der var udstedt flyveforbud for de næste to døgn
Skriv et svar til: udvælgelse af citat som skal belyse den impressionistiske skrivestil
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
