Samfundsfaglig metodes begrænsninger og muligheder

Kom nu, der må da være nogen der har en anelse:)

mulighederne må jo være at når man beskæftigere sig med en teori eller en tese, så er det (næsten) altid muligt at finde en teori/tese som har en helt anden overbevisning..f.eks huntington/fukayama .

Det ville hjælpe kraftigt på dine muligheder for at få et godt svar, hvis du skrev lidt om din opgaves formål, dine konklusioner og din metode.

Jamen problemet er at jeg ikke rigtig har en teori, fordi jeg arbejder med emnet slavernes rejse fra afrika til amerika. Og min problemformulering er: Hvilke konsekvenser havde sørejsen for slaverne og hvilket menneskesyn lå der til grund for denne behandling af slaverne?

Har brugt nykritisk læsning ved bogen "Roots" , kildekritik også, kan man ikke godt det når det er hermeneutik? Og så kvantitativ og komparativ ved historie.

Konklusion:

Sørejsen havde alvorlige fysiske konsekvenser for slaverne. Mændene var fastlænkede og lå i deres egen afføring og opkast. Deres hud blev revet i stykker på de ru planker og der gik hurtigt infektioner i dem. Kvinder og børn var ikke fastlænkede, men kunne i stedet risikere at blive misbrugt af det hvide mandskab. Alle slaverne måtte leve med den ydmygelse at gå nøgne rundt, mænd, kvinder og børn. Mange mistede lysten til livet og forsøgte at slå dem selv ihjel ved at nægte at spise, men det førte bare til mere afstraffelse med pisk. Slaverne var for de hvide en handelsvare og de forsøgte at bringe så mange som muligt med sig, når de sejlede den lange tur fra Afrika til Amerika. Gjorde slaverne ikke som de fik besked på, fik de pisk. Når de døde, blev de bare smidt over bord, uden ceremoni af nogen slags, som føde til hajerne. Det hvide mandskab var ekstra opmærksomt på den lange sørejse. Panik og vrede gjorde kun slaverne endnu farligere for det hvide mandskab, som var i mindretal mod de mange hundrede slaver der kunne være på skibet. ”Roots” giver en god beskrivelse af hvordan slaverne havde og følte på et sådan slaveskib. Vi får indblik i hvad der sker med Kunta Kinte og de mange andre slaver under den lange tur, både fysisk og psykisk. Da slaverne først nåede til Amerika var de fleste så langt nede og så syge at man mener de fleste slaver ikke ville kunne bruges til det hårde markarbejde, som man ønskede dem til. Altså kan vi nå frem til at forholdene var under al kritik, selv når vi ser på det med datidens øjne. De sorte blev umenneskeliggjort. De hvides syn på de sorte kunne både skyldes religion og en begyndende racisme, men vi kan konkludere at der på det tidspunkt ikke var aktuelt at tale om menneskerettigheder.

Man skal altid være kildekritisk, når det handler om samfundsfaglig metode!

En grundlæggende svaghed ved samfundsfaglig metode er, at det er svært at sige noget om en bestemt faktors effekt, fordi man ikke kan holde alt andet konstant, som man kan i et laboratorium i naturvidenskab.

Et eksempel (som ikke er helt relevant for din opgave, men hvor du måske kan nemmere kan forstå ideen) kunne være: Prøv at forestille dig, at vi har en teori der siger, at slavehandelen opstod fordi der var økonomisk vækst i de nye kolonier og behov for mere arbejdskraft. Vi kan konstarere, at et bestemt vækstniveau hang sammen med slavehandelens opstået, men vi ved ikke, om det er den afgørende faktor for vi har ikke noget at sammenligne med. Og vi kan ikke gå tilbage i tiden og ændre på vækstniveauet i kolonierne for at se om et lavere vækstniveau også ville føre til slavehandel.

Det er det, den komparative metode prøver at løse. Ved at finde sammenlignelige cases kan man forsøge at holde alle andre faktorer konstante, sådan at kun en enkelt varierer, og dermed har man større belæg for at hævde at denne faktor har indflydelse, hvis der rent faktisk viser sig en ændring.

Problemet er at det kan være svært at finde sammenlignelige eksempler. Der fandtes f.eks. en verdelsdel der lignede Europa på alle punkter undtagen dens koloniers vækst.

Det er lidt nemmere at bruge hvis man f.eks. vil sammenligne to danske nabokommuner, hvor f.eks. borgmesterens partifarve varierer.

Fordelen ved kvantitativ metode siges normalt at være, at det er en god måde at overskue store mængder af data, og at man samtidig ofte ved hjælp af statistik dels vil kunne forsøge at årsagsforklare og dels generalisere. Ulempen er at man kan miste de finere nuancer, når man kun har talmateriale (det er f.eks. svært at se ud fra talmateriale, hvordan slaverne egentlig følte overfarten).