Matematik
opgave med valuta
Jeg har lidt problemer, igen, med den her opg:
I skemaet ses nogle udvalgte valutakurser fra 6. maj 2009
Navn: ISO: Kurs:
Amerika USD 559,1100
Australien AUD 415,7200
Euro EUR 744,8500
Storbritannien GBP 840,5900
Kald det antal danske kroner, du vil veksle. for x, og kald det antal euro, du får, for y.
Gå ud fra, at du ikke skal betale vekselgebyr.
Vis sammenhængen mellem x og y i et koordinatsystem.
Hvor mange kroner euro får du for 500 kr?
Hvor mange kroner skal du betale for 700 euro?
Hvor mange euro får du for 300 $?
Det hører under Lineær vækst og ligefrem proportionalitet, så det skal helst have noget med det at gøre.
PS. Nogen der kan forklare betydningen af proportionalitetsfaktoren?
Svar #1
14. maj 2009 af hdes (Slettet)
Du kan se af skemaet at du for 744,8500 kroner kan få 100 euro. Det fortæller kursen. Skriver du det matematisk bliver det 100x=744,8500y. Du isolerer y og ser at y=0,134255x. Det sætter du ind i dit koordinatsystem!
Hvor mange euro får du for 500kr?: Du indsætter 500 på x's plads og ser y=0,134255*500=67,1276. Du får altså ca. 67 euro for dine 500 kroner!
Hvor mange kroner skal du betale for 700 euro?: Du isolerer x og ser: x=y/0,134255. Du indsætter 700 på y's plads og ser x=700/0,134255=5213,95. Du skal altså betale ca. 5214 kroner for 700 euro!
Hvor mange euro får du for 300 $?: Du opstiller nu sammenhængen, blot for euro og $. Vi kalder igen euro for y, men nu også $ for z. Da ser vi sammenhængen 744,8500y=599,1100z. Vi isolerer y og ser at y=0,80434z. Vi indsætter 300 på z's plads og ser y=0,80434*300=241,3. Vi ser altså at du får ca. 241 euro for dine 300 $!
Alle de fundne sammenhænge var proportionaliteter, så det var i hvert fald ind under emnet.
Forklaring af proportionalitetsfaktoren: Proportionalitetsfaktoren er skalarforholdet mellem to værdier. Hvis én mand altid har 10 gange så mange skjorter som en anden, vil proportionalitetsfaktoren mellem deres antal af skjorter altså være 10. Proportionalitetsfaktoren er på den måde det tal som du gange x med for at få y i en proportionalitet, y=ax.
Jeg håber det er svar nok til dig.:)
Skriv et svar til: opgave med valuta
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
