Det naturlige hieraki

Første skoledag. For mit vedkommende var det starten på mit sidste gymnasieår, for 1.g’erne var det starten på det første. Som den ældste, som den øverst placerede i skolehierarkiet, som den evigt privilegerede og som den der bare må, var det en fornøjelse at byde de nye ’puttere’ velkommen til skolen. Noget så uventet, som stolthed gav mig et lille tilfreds smil på læben og modtagelsen af 1.g’erne var nærmest faderlig. For at foregående sætning ikke skal lyde for afsporet og mentalt forstyrret, så skal den ’faderlige følelse’ sammenlignes med når en far af bitter erfaring ved at man skal fjerne fingrene før man slår med en hammer eller at man ikke skal pisse på et stødhegn. Ting som baseret på erfaring nu er simpel logik. På samme måde var jeg 2 års erfaring rigere 1. skoledag end de forventningsfulde, unge 1.g’ere som endnu var og er uvidende om, hvad de går i møde. De er med andre ord ikke bekendt med skolens uskrevne regler og love. Der er selvfølgelig favoriserende regler så som den der siger at 3.g’erne altid skal have den bedste sofa eller de bedste siddepladser, hvis berettigelse kan diskuteres. Men hvad 1.g’erne endnu ikke ved er, hvordan man skal begå sig på skolen, selvom 2 år tilsyneladende er kort tid så gennemgår man en udviklende læringsproces. På gaden ville man kalde en sådan lært person for ’streetwise’, i gymnasiet har det ikke noget navn (måske ville 3.g’er være passende), men princippet er det samme, man ved, af erfaring, hvordan man klare sig bedst muligt igennem dagligdagen ved at lave så lidt som muligt. Om man er stræber eller bare doven så bliver man god til det. Uden at have videnskabeligt grundlag for denne påstand, vil jeg gå så langt, som til at sige at dette er et nedarvet menneskeligt instinkt. Alle hopper over, hvor gærdet er lavest… sådan er det bare. Og min pointe er, at 3.g’erne og til dels 2.g’erne simpelthen er bedre til at hoppe over gærdet end 1.g’erne. Det er heri at vi, 3.g’erne, har vores berettigelse til at være dem med flest privilegier. Vores ’streetwisdom’ berettiger hierarkiets omdiskuterede og (af 1.- og 2.g’erne) forhadte eksistens. Som oplyst og erfaren 3.g’er ved man, at det endvidere er en naturlov at 1.g’ere føler sig hævet over 3.g’erne og dermed gør oprør imod hierarkiet. Jeg kalder det ungdomsoprør. 2.g’erne, som stadig er uvidende og ignoranter, tror, at de har den reelle magt, da 3.g’erne jo alligevel forlader skolen om et år. Men kun jeg, repræsenterende gymnasiets 3. årgang, ved at det ikke er sådan det forholder sig. Vi ved bedst, vi er mest erfarne, vi kender lærerne bedst og nogle af os er også stærkere. Jeg ved godt i skrivende stund, at det ville være utopi at forestille sig at overbevise 1.- og 2.g’erne om at min påstand er rigtig, men jeg vover den påstand at alle nuværende 2.g’ere, vil give mig ret om præcis et år og det samme vil 1.g’erne om 2 år… Mon ikke 3.g’erne giver mig ret nu?