Debat
Kvote 2
06. januar 2005 af
Roman Garcia
Der er planer om, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser skal ændres.
Det bliver formentlige mere besværligt at komme ind via kvote 2 i fremtiden, men er det en ønskelig udvikling?
Personligt mener jeg ikke, man skal ændre på antallet af personer, der bliver optaget gennem kvote 2, men jeg mener, at man bør lave ændringer ved pointsystemet. Eksempelvis giver det ikke mening, at man får point ved at gå på højskole. Ligeledes burde man få point ved at tage yderligere fag efterfølgende. Hvad mener I?
Det bliver formentlige mere besværligt at komme ind via kvote 2 i fremtiden, men er det en ønskelig udvikling?
Personligt mener jeg ikke, man skal ændre på antallet af personer, der bliver optaget gennem kvote 2, men jeg mener, at man bør lave ændringer ved pointsystemet. Eksempelvis giver det ikke mening, at man får point ved at gå på højskole. Ligeledes burde man få point ved at tage yderligere fag efterfølgende. Hvad mener I?
Svar #1
06. januar 2005 af flow (Slettet)
Kvote 2 er en god løsnig, men det der skal til at ske er :(....surt
Men jo jeg højskoler og diverse ting skal give point, da det giver erfaringer osv....
Flow
Men jo jeg højskoler og diverse ting skal give point, da det giver erfaringer osv....
Flow
Svar #2
06. januar 2005 af flow (Slettet)
*løsning......
og der er et JEG for meget---
det er godt at kunne rette sine egne fejl :)
og der er et JEG for meget---
det er godt at kunne rette sine egne fejl :)
Svar #3
06. januar 2005 af riquelme (Slettet)
Så vidt jeg ved, så går det nye system netop ud på, at supplerende fag giver point (man "opjusterer" sit snit, tror ejg) fremfor ligegyldigheder som højskoleophold, "organisatorisk arbejde" og den slags.
Det bliver vist også sådan, at de skriftlige eksamenskarakterer kommer til at vægte højere end de mundtlige.
Det bliver vist også sådan, at de skriftlige eksamenskarakterer kommer til at vægte højere end de mundtlige.
Svar #4
06. januar 2005 af Roman Garcia
Jeg mener, man skal have point for de aktiviteter, der giver en eller anden form for kompetence, der kan bruges på studiet. Når man primært at friluftsliv på en højskole i Midtjylland, mener jeg ikke det bør give point. Naturligvis er der højskoler, som giver nogle faglige kompetencer, men det er langt fra alle.
Jeg synes, at det bør give point, at man eksempelvis tager et ekstra fag på VUC efter man har endt gymnasiet.
Man bør overhovedet ikke få point for højskoler, som primært beskæftiger sig med sport, friluftsliv og så videre. Dette gælder dog ikke, hvis man vil søge ind på idræt, så kan jeg se en mening, men ellers ikke.
Jeg synes, at det bør give point, at man eksempelvis tager et ekstra fag på VUC efter man har endt gymnasiet.
Man bør overhovedet ikke få point for højskoler, som primært beskæftiger sig med sport, friluftsliv og så videre. Dette gælder dog ikke, hvis man vil søge ind på idræt, så kan jeg se en mening, men ellers ikke.
Svar #5
07. januar 2005 af Roman Garcia
#3
Jeg kan ikke se nogen mening med, at skriftlige karakterer skal vægte højere end de mundtlige. For nogen er det nemmere at få gode karakterer i skriftlig og for andre er det omvendt. Hvorfor skal den ene gruppe negligeres?
Mundtlige eksamener giver ydermere nogle kompetencer, som er vigtige at kunne senere hen.
Du skriver også, at det nye system vil give point til supplerende fag. Det er rigtig, at man i fremtiden kan opjusterer sit snit, men det er ved at tage tre højniveau fag i gymnasiet. Jeg ved ikke, om man kan opjustere ved at tage ekstra fag efter endt studentereksamen.
Jeg kan ikke se nogen mening med, at skriftlige karakterer skal vægte højere end de mundtlige. For nogen er det nemmere at få gode karakterer i skriftlig og for andre er det omvendt. Hvorfor skal den ene gruppe negligeres?
Mundtlige eksamener giver ydermere nogle kompetencer, som er vigtige at kunne senere hen.
Du skriver også, at det nye system vil give point til supplerende fag. Det er rigtig, at man i fremtiden kan opjusterer sit snit, men det er ved at tage tre højniveau fag i gymnasiet. Jeg ved ikke, om man kan opjustere ved at tage ekstra fag efter endt studentereksamen.
Svar #6
07. januar 2005 af trompeter (Slettet)
Jeg har i det hele taget aldrig forstået princippet i at fx dine sproglige kunnen skal afgøre om du kan blive en god kirurg...der burde invisteres mere i optagelsesprøver, som på fx journalisthøjskolen, derved undgår vi at fejlplacere nogen i uddannelsessektoren
Svar #7
08. januar 2005 af Roman Garcia
Ja det er rigtig. Jeg mener også, at det kun burde være relevante fag, som tæller i gennemsnittet, når man søger ind på en specifik uddannelse. Hvorfor skal eksempelvis matematik tælle, når man vil læse etnografi. Derudover burde det være en forudsætning, at man har haft nogle specifikke fag for at søge ind på en uddannelse. Eksempelvis kan en HH-student begynde at læse historie på universitetet. Det virker forkert. De har samtidshistorie, men det kan overhovedet ikke stå til måls med historie i gymnasiet.
Svar #8
08. januar 2005 af 7419 is back (Slettet)
Mange Brian'er herinde har tidligere spurgt, hvorfor ens engelsk- og franskkarakterer skulle indgå, når man ville læse til læge. Lad os antage, at man ved f.eks. lægestudiet siger, at man kun vurderes på ens karakterer i kemi og matematik samt en evt. optagelsesprøve. Hvad gør Brian? Ja, han siger fuck engelsk, fransk, geografi osv.. Han får sit snit på 7 - 13 i kemi, men 03 i alle andre fag. Gymnasiet vil således i højere grad end i dag fordrer en specialisering, dvs. Brian koncentrerer sig om enkelte fag, og ser bort fra det alment dannende perspektiv. Konsekvensen heraf vil være, at niveauet i dansk f.eks. vil falde på matematisk linje. Og er dette virkelig ønskværdigt i forhold til situationen i dag, hvor folk bliver nødt til at konkurrere i alle fag for at komme ind på drømmeuddannelsen?
Svar #9
08. januar 2005 af 7419 is back (Slettet)
Mht. kvote 2, så afskaf det bras. Og hvorfor? For at få folk til at bestille noget i gymnasiet.
Svar #10
08. januar 2005 af Cas_sen (Slettet)
Kvote II bør afskaffes.
Og nej det vil ikke skabe social ulighed, det vil skabe faglig ulighed.
I folkeskolen er alle lige, og man går i skole efter "laveste fællesnævnerprincippet" i 9 år for at man får alle med og ikke efterlader de fagligt svage elever.
Sørgeligt er det når man bliver nødt til at indrømme at det er samme scenarium man får øje på når man kigger nærmere på landets gymnasieuddannelser.
Kvote II er en billet til dem der enten ikke kan eller ikke vil eller har villet. Og det er billetten til at man i nogen grad også på landets universitetsuddannelser også ser en planlægning der går ud på ikke at efterlade de svageste elever ved at højne niveauet.
Uden at tage stilling til værnepligt og militæret rolle i DK, så finder jeg det latterligt at man ved et 7-tal i et gymnasium og 1-HH med under 8, med et ophold i den grønne trøje kan finde sig selv på landets universiteter.
Jeg må tilslutte mig #9, og understrege at det at kunne leve op til kvote I i højeste grad handler om viljen til at betille noget.
Og nej det vil ikke skabe social ulighed, det vil skabe faglig ulighed.
I folkeskolen er alle lige, og man går i skole efter "laveste fællesnævnerprincippet" i 9 år for at man får alle med og ikke efterlader de fagligt svage elever.
Sørgeligt er det når man bliver nødt til at indrømme at det er samme scenarium man får øje på når man kigger nærmere på landets gymnasieuddannelser.
Kvote II er en billet til dem der enten ikke kan eller ikke vil eller har villet. Og det er billetten til at man i nogen grad også på landets universitetsuddannelser også ser en planlægning der går ud på ikke at efterlade de svageste elever ved at højne niveauet.
Uden at tage stilling til værnepligt og militæret rolle i DK, så finder jeg det latterligt at man ved et 7-tal i et gymnasium og 1-HH med under 8, med et ophold i den grønne trøje kan finde sig selv på landets universiteter.
Jeg må tilslutte mig #9, og understrege at det at kunne leve op til kvote I i højeste grad handler om viljen til at betille noget.
Svar #11
08. januar 2005 af Roman Garcia
#8
Naturligvis vil gymnasiet specialiserer den enkelte elev i højere grad, hvis det kun er de "brugbare" karakterer, som indgår i gennemsnittet. Men så kan man spørge sig selv, hvad er bedst.
1: En person der får 8 over hele linjen, hvilket munder ud i en gennemsnitskarakter på 8
2: en person der får lave karakterer i de fag han ikke skal bruge, mens han scorer høje karakterer i de fag, som er brugbare for ham. Gennemsnittet munder også ud i 8.
Man går væk fra det almendannende for de elever, som ved, hvad de vil efter gymnasiet. Det er dog kun en brøkdel, der er så afklaret, og derfor vil gymnasiet altid være almendannende, da hovedparten af eleverne i gymnasiet ikke ved, hvilket fag de vil beskæftige sig med de næste 40 år.
Med hensyn til din kommentar vedrørende kvote 2, så bryder den med en fundamental regel i undervisningssystemet i Danmark. Man taber ikke bare folk på gulvet, fordi de ikke har været målrettet i gymnasiet. Ydermere hersker der overhovedet ikke tvivl om, at studerende der er optaget på kvote 2 er ligeså kompetente som de andre.
Der er mange der påstår, at det koster det danske samfund mange penge, at folk samler point til kvote 2, men det er en sandhed med massive modifikationer. Eksempelvis erhvervsarbejde er en gevinst for samfundet, men det bliver ofte glemt i debatten.
Naturligvis vil gymnasiet specialiserer den enkelte elev i højere grad, hvis det kun er de "brugbare" karakterer, som indgår i gennemsnittet. Men så kan man spørge sig selv, hvad er bedst.
1: En person der får 8 over hele linjen, hvilket munder ud i en gennemsnitskarakter på 8
2: en person der får lave karakterer i de fag han ikke skal bruge, mens han scorer høje karakterer i de fag, som er brugbare for ham. Gennemsnittet munder også ud i 8.
Man går væk fra det almendannende for de elever, som ved, hvad de vil efter gymnasiet. Det er dog kun en brøkdel, der er så afklaret, og derfor vil gymnasiet altid være almendannende, da hovedparten af eleverne i gymnasiet ikke ved, hvilket fag de vil beskæftige sig med de næste 40 år.
Med hensyn til din kommentar vedrørende kvote 2, så bryder den med en fundamental regel i undervisningssystemet i Danmark. Man taber ikke bare folk på gulvet, fordi de ikke har været målrettet i gymnasiet. Ydermere hersker der overhovedet ikke tvivl om, at studerende der er optaget på kvote 2 er ligeså kompetente som de andre.
Der er mange der påstår, at det koster det danske samfund mange penge, at folk samler point til kvote 2, men det er en sandhed med massive modifikationer. Eksempelvis erhvervsarbejde er en gevinst for samfundet, men det bliver ofte glemt i debatten.
Svar #12
08. januar 2005 af Roman Garcia
#10
Du skriver, at Kvote II er en billet til dem der enten ikke kan eller ikke vil eller har villet. Det er hovedsagligt dem, der ikke har villet. De der ikke har evnerne til at følge en universitetsuddannelse har for det meste heller ikke lyst. Derimod er der mange som får høje karakterer i gymnasiet og derfor kommer ind via kvote 1, men som ikke har evnerne. I gymnasiet er det nok bare at læse lektierne, og derpå læse op fra bogen under undervisningen. Det er simpelthen ikke nok på universitetet, og det må mange sande, og det er mærkelig nok hovedsagligt dem fra kvote 1. Det skyldes ikke kun overvægten af kvote 1-studerende, men også at de er yngre, og ikke er mentalt rustet til at følge en universitetsuddannelse. På de videregående uddannelser er der næppe karaktermæssigt forskel på kvote 1 og kvote 2 studerende, så al snak om kompetence-forskel, kan man godt skyde en hvid pil efter.
Du skriver, at Kvote II er en billet til dem der enten ikke kan eller ikke vil eller har villet. Det er hovedsagligt dem, der ikke har villet. De der ikke har evnerne til at følge en universitetsuddannelse har for det meste heller ikke lyst. Derimod er der mange som får høje karakterer i gymnasiet og derfor kommer ind via kvote 1, men som ikke har evnerne. I gymnasiet er det nok bare at læse lektierne, og derpå læse op fra bogen under undervisningen. Det er simpelthen ikke nok på universitetet, og det må mange sande, og det er mærkelig nok hovedsagligt dem fra kvote 1. Det skyldes ikke kun overvægten af kvote 1-studerende, men også at de er yngre, og ikke er mentalt rustet til at følge en universitetsuddannelse. På de videregående uddannelser er der næppe karaktermæssigt forskel på kvote 1 og kvote 2 studerende, så al snak om kompetence-forskel, kan man godt skyde en hvid pil efter.
Svar #13
08. januar 2005 af riquelme (Slettet)
http://www.vtu.dk/fsk/div/reformafoptagelse/Reformafoptagelsessystemet-bilag.doc
Svar #14
08. januar 2005 af Roman Garcia
Der er gode ting, men bestemt også dårlige elementer ved dette udkast.
Dårlige ting: Skriftlige karakterer tillægges en større værdi end de mundtlige. Derudover hjælper den kun de folk, som ligger tæt på grænsekvotienten til kvote 1. Den giver ikke point for relevante fritidsaktiviteter, såsom eksempelvis politisk aktivitet, hvis man vil læse statskundskab.
Gode ting: Den giver point for suppleringsfag. Og man får ikke point for komplet irrelevante aktiviteter som eksempelvis højskole.
Dårlige ting: Skriftlige karakterer tillægges en større værdi end de mundtlige. Derudover hjælper den kun de folk, som ligger tæt på grænsekvotienten til kvote 1. Den giver ikke point for relevante fritidsaktiviteter, såsom eksempelvis politisk aktivitet, hvis man vil læse statskundskab.
Gode ting: Den giver point for suppleringsfag. Og man får ikke point for komplet irrelevante aktiviteter som eksempelvis højskole.
Svar #15
08. januar 2005 af Samuel (Slettet)
"Ydermere hersker der overhovedet ikke tvivl om, at studerende der er optaget på kvote 2 er ligeså kompetente som de andre."
Jeg tvivler nu SERIØST. Kan du understøtte din påstand, eller tilskyndes du af din (uomtvistelige) socialistiske orientering til at "kæmpe" en kamp for "den svage mand"?
"men som ikke har evnerne. I gymnasiet er det nok bare at læse lektierne, og derpå læse op fra bogen under undervisningen. Det er simpelthen ikke nok på universitetet, og det må mange sande, og det er mærkelig nok hovedsagligt dem fra kvote 1."
Sjovt, mange medicinere og jura-studerende, som JEG har talt med, erklærer samstemmende, at de yngre kvote 1'ere er mere målrettede ("stræber-agtige") og arbejdsomme, hvorfor de som regel indhenter højere karakterer, end deres ældre medstuderende (hvoraf flere er kvote 2'ere.
Altså er lave karakterer og såkaldt livserfaring ikke lig med intelligens, arbejdsomhed og høje karakterer.
Endvidere finder jeg dit argument lidt "vagt", at det er de "grønne" kvote 1'ere, der klarer sig mindre godt; man aner en rød tråd, der erklærer følgende: "Hvad alle ikke ved, er, at dem med de høje karakterer (kvote 1'ere) faktisk er de dummeste, mens dem med de lavere karakterer (kvote 2'ere) faktisk er intellektuelt overlegne i forhold til de andre."
Et absurd argument fra endnu en af "proletarernes forkæmpere".
"ikke er mentalt rustet til at følge en universitetsuddannelse"
MENTALT RUSTET?! Det kan godt være, at denne påstand passer på DIG, BRIAN og Johnny - men nok ikke på en repræsentativ del (!) af kvote 1'erne, som har indhentet høje karakterer i gymnasiet. Bemærk venligst udråbstegnet efter "repræsentativ del".
Jeg tvivler nu SERIØST. Kan du understøtte din påstand, eller tilskyndes du af din (uomtvistelige) socialistiske orientering til at "kæmpe" en kamp for "den svage mand"?
"men som ikke har evnerne. I gymnasiet er det nok bare at læse lektierne, og derpå læse op fra bogen under undervisningen. Det er simpelthen ikke nok på universitetet, og det må mange sande, og det er mærkelig nok hovedsagligt dem fra kvote 1."
Sjovt, mange medicinere og jura-studerende, som JEG har talt med, erklærer samstemmende, at de yngre kvote 1'ere er mere målrettede ("stræber-agtige") og arbejdsomme, hvorfor de som regel indhenter højere karakterer, end deres ældre medstuderende (hvoraf flere er kvote 2'ere.
Altså er lave karakterer og såkaldt livserfaring ikke lig med intelligens, arbejdsomhed og høje karakterer.
Endvidere finder jeg dit argument lidt "vagt", at det er de "grønne" kvote 1'ere, der klarer sig mindre godt; man aner en rød tråd, der erklærer følgende: "Hvad alle ikke ved, er, at dem med de høje karakterer (kvote 1'ere) faktisk er de dummeste, mens dem med de lavere karakterer (kvote 2'ere) faktisk er intellektuelt overlegne i forhold til de andre."
Et absurd argument fra endnu en af "proletarernes forkæmpere".
"ikke er mentalt rustet til at følge en universitetsuddannelse"
MENTALT RUSTET?! Det kan godt være, at denne påstand passer på DIG, BRIAN og Johnny - men nok ikke på en repræsentativ del (!) af kvote 1'erne, som har indhentet høje karakterer i gymnasiet. Bemærk venligst udråbstegnet efter "repræsentativ del".
Svar #17
08. januar 2005 af Roman Garcia
#15
Sjovt nok er jeg Jura-studerende, og jeg har førstehåndskendskab til kvote 2-studerende. Du skriver, at de ikke er mere målrettede, end de studerende der er kommet ind via kvote 1. Der er jeg uenig. Kvote 2-studerende har brugt to år på at samle point (i hvert fald de tre på mit hold) på at komme ind på deres ”drømmestudie”, og de ved nøjagtig, hvad de vil. De er afklaret, og de har været heldige nok til at blive optaget. Der er meget få kvote 2-studerende, som spilder den chance. Derimod er de personer, som netop er kommet fra gymnasiet mere uafklaret. Mange af dem er simpelthen ikke klar til en arbejdsuge på over 40 timer, hvor man bruger langt over halvdelen af tiden på at læse selv. Det har naturligvis også resulteret i, at mange er droppet ud. Dog var der tre kvote 2-studerende, da vi begyndte, og de er stadig at finde på mit hold.
Selvfølgelig er der også mange, der er ”grønne” som klare sig godt, og de er bestemt også målrettet. Hovedparten af de personer har også målrettet deres gymnasieforløb mod en specifik videregående uddannelse, og det kommer selvsagt ikke bag på nogen. Dog bør det understreges, at de kvote 2-studende jeg har kendskab til ikke ligger karaktermæssigt i bund, og derfor mener jeg ikke kompetence-forskel kan bruges som argument i denne debat. Som tidligere nænt, så er der stor forskel på gymnasiet og universitetet, og det er ikke en selvfølge, at de der klarer sig godt i gymnasiet klare sig ligeså på universitetet.
Det er ikke en ”kamp for den svage mand”, da det kan være ligegyldigt for mig, men kvote 2-studerende er ligeså kompetente som andre.
Sjovt nok er jeg Jura-studerende, og jeg har førstehåndskendskab til kvote 2-studerende. Du skriver, at de ikke er mere målrettede, end de studerende der er kommet ind via kvote 1. Der er jeg uenig. Kvote 2-studerende har brugt to år på at samle point (i hvert fald de tre på mit hold) på at komme ind på deres ”drømmestudie”, og de ved nøjagtig, hvad de vil. De er afklaret, og de har været heldige nok til at blive optaget. Der er meget få kvote 2-studerende, som spilder den chance. Derimod er de personer, som netop er kommet fra gymnasiet mere uafklaret. Mange af dem er simpelthen ikke klar til en arbejdsuge på over 40 timer, hvor man bruger langt over halvdelen af tiden på at læse selv. Det har naturligvis også resulteret i, at mange er droppet ud. Dog var der tre kvote 2-studerende, da vi begyndte, og de er stadig at finde på mit hold.
Selvfølgelig er der også mange, der er ”grønne” som klare sig godt, og de er bestemt også målrettet. Hovedparten af de personer har også målrettet deres gymnasieforløb mod en specifik videregående uddannelse, og det kommer selvsagt ikke bag på nogen. Dog bør det understreges, at de kvote 2-studende jeg har kendskab til ikke ligger karaktermæssigt i bund, og derfor mener jeg ikke kompetence-forskel kan bruges som argument i denne debat. Som tidligere nænt, så er der stor forskel på gymnasiet og universitetet, og det er ikke en selvfølge, at de der klarer sig godt i gymnasiet klare sig ligeså på universitetet.
Det er ikke en ”kamp for den svage mand”, da det kan være ligegyldigt for mig, men kvote 2-studerende er ligeså kompetente som andre.
Svar #18
09. januar 2005 af 7419 is back (Slettet)
"ikke er mentalt rustet til at følge en universitetsuddannelse"
Hvis dette virkelig er rigtigt, hvordan kan det så være, at man ved verdens bedste universiteter først og fremmest lukker 18-årige ind som undergraduates?
Hvis dette virkelig er rigtigt, hvordan kan det så være, at man ved verdens bedste universiteter først og fremmest lukker 18-årige ind som undergraduates?
Svar #19
10. januar 2005 af Roman Garcia
Mange af de personer, som kommer direkte fra gymnasiet, ind på en videregående uddannelse får et kulturchok, da de simpelthen ikke er klar til en arbejdsuge på over 40 timer med bøger. Derfor skriver jeg, at nogle af dem ikke er mentalt rustede til en videregående uddannelse. Den selvdisciplin som er påkrævet er ikke til stede, hos nogle af de studerende, som er komme ind via kvote 1, og derfor er det min påstand, at hovedparten af dem der dropper ud fra en videregående uddannelse er kvote 1-studerende, også procentvis. Naturligvis er der eksempler på lignende tilfælde hos kvote 2-studerende, men eftersom hovedparten er optaget på deres ”drømmestudie”, og at de er lidt ældre, tror jeg, at det hovedsagligt er kvote 1-studerende, som dropper ud, når de ser omfanget af en videregående uddannelse.
Hvis man eksempelvis har været på arbejdsmarkedet i et stykke tid, som hovedparten af kvote 2-ansøgerne har, ved du, hvad det vil sige, at have en lang arbejdsuge. Jeg vil næppe kalde gymnasiet en lang arbejdsuge, da timerne ofte er præget af mangel på koncentration, og ofte behøver man ikke at arbejde hårdt for at få afleveret en mere end hæderlig opgave.
Hvis man vil diskuterer berettigelsen af kvote 2, er det forkert at diskuterer en eventuel kompetenceforskel, da den ikke eksisterer. Politikerne har i lang tid villet begrænse optagelsen via kvote 2, og en eventuel kompetenceforskel ville jo være et perfekt argument i den sammenhæng, men politikerne har aldrig bevæget sig i den retning, hvorfor mon? Måske fordi den såkaldte kompetenceforskel ikke eksisterer.
Hvis man eksempelvis har været på arbejdsmarkedet i et stykke tid, som hovedparten af kvote 2-ansøgerne har, ved du, hvad det vil sige, at have en lang arbejdsuge. Jeg vil næppe kalde gymnasiet en lang arbejdsuge, da timerne ofte er præget af mangel på koncentration, og ofte behøver man ikke at arbejde hårdt for at få afleveret en mere end hæderlig opgave.
Hvis man vil diskuterer berettigelsen af kvote 2, er det forkert at diskuterer en eventuel kompetenceforskel, da den ikke eksisterer. Politikerne har i lang tid villet begrænse optagelsen via kvote 2, og en eventuel kompetenceforskel ville jo være et perfekt argument i den sammenhæng, men politikerne har aldrig bevæget sig i den retning, hvorfor mon? Måske fordi den såkaldte kompetenceforskel ikke eksisterer.
Svar #20
10. januar 2005 af erdos (Slettet)
Hr. Garcia: Dine indlæg er proppet med postulater. I samfundsfag lærte jeg som det første, at man ikke skal skrive "jeg tror". Det er irrelevant og ikke overbevisende. Skal du have en sag, må du udbygge dine argumenter med egentlige fakta og statistikker. Din egen klasse er ikke nok min kære ven.