Et rammende overskrift

Jeg ved ikke hvad overskriften til mit læserbrev skal hedde? Og det er et læserbrev, så den skulle gerne have et rammende overskrift.

Jeg er en pige på 16, og indtil dette frygtelige skete var jeg stadig jomfru.

Det hele er svært at glemme, hvordan kan man glemme noget så forfærdeligt? Det er næsten umuligt at glemme det værste der var sket, og endnu sværere at tro på en bedre fremtid. 

Det skete igår, da jeg var til en fest. Han virkede meget sød og hjælpsom, han var min bedstevens ven, Jazzy Jo hed hed han. Jeg var for dum og svag, jeg kendte ham knap nok. Han tog med mig til en halfest, jeg fik lidt at drikke, og dansede en del. Og pludselig begyndte det hele for alvor at sejle for mig, og en flod af kvalme skyllede ind over mig, og jeg skyndte mig ud. Jazzy Jo som jeg troede var en gentleman, fordi han fulgte efter mig. Men tværtimod - han udnyttede det, og gjorde de ting imod mig. Jeg havde ikke lyst fra starten af, og sagde det også til ham. Men han stoppede ikke. Jeg skreg Stooop! Hjææælp...... Stille og roligt begyndte han at stoppe. 

Ham vil jeg aldrig tilgive, som forbryder kan man aldrig forlange, at offeret skal tilgive én.

Skal jeg fortælle det hele til min mor eller skal jeg ikke? hvad så med min far, som jeg lige har mødt et par gange? Eller Charlie, hvad ville han sige til det? Er det overhovedet en god ide at få talt med nogen om det, eller er det bedst at holde det for mig selv?