Studievejledning

Side 2 - Valg af valgfag

Brugbart svar (2)

Svar #21
17. januar 2010 af Exupery (Slettet)

Denne tråd er da efterhånden båret af mudderkast og bedrevidenhed i stedet for gode råd og reel viden.

Lad os lige prøve at anskue hvad #0 spørger om og så se, om vi ikke kan finde på nogle svar, vi alle kan være enige om.

Nu er det først og fremmest en skrøne, at gymnasiet er så hårdt, at du som studerende ikke har tid til andet end at læse og skrive opgaver. Det kommer helt an på, hvordan du strukturerer din tid.

Når det så er sagt, er det da klart, at hvis du har 5 A-niveau fag, er der en større arbejdsbyrde, end hvis du kun havde 4. Det skulle der da helst også være. Det kan vi vist nok blive enige om. Grunden til, at A-niveauerne kræver mere arbejde end C-niveauerne, er, at der kræves en helt anden evne til fordybning i det faglige stof. Som det er beskrevet i et af de andre indlæg, kræver de i engelsk, at du kan læse sværere tekster, det være sig digte, dramaer og avisartikler, og de kræver, at du skal kunne udtrykke dig bedre end på de underliggende niveauer. I matematik skal du være i stand til at gennemgå mere avancerede og sværere beviser, du bliver introduceret for helt nye emner, der nok kræver større matematisk intelligens end på de første par år. Udover det skal du nok regne med, at der er flere skriftlige opgaver. Et fag som samfundsfag har eksempelvis først en skriftlig dimension på A-niveau, mens de i både engelsk og matematik har højere krav om, hvor meget der skal afleveres i løbet af året.

Men det er jo ikke grund til at blive bange og løbe skrigende bort. De forventer jo ikke, at du i overgangen fra et år til et andet pludselig er blevet enormt meget bedre. Nej, de lærer jer naturligvis at studere, som det nu kræves på det niveau, I har valgt, så I kan roligt forvente en glidende overgang. I øvrigt er det altså også begrænset, hvor meget sværere A-niveau er end B-niveau. Men det er klart, at en naturlig interesse for faget vil bringe dig langt (det gælder selvfølgelig på alle niveauer). 

#10 Det er ikke helt rigtigt. Der er et maksimum på, hvor mange fag du kan komme til skriftlige eksamensfag. Jeg mener, at det er 4 fag, hvoraf de trækker lod om, hvilke det skal være, hvis du er i den situation at have flere fag, du egentlig skulle til skriftlig eksamen i. Jeg er dog ikke helt sikker på antallet, men det kan være, at en anden kan bekræfte.

For nu at give et godt råd omkring det at vælge sine valgfag vil jeg sige, at det er en fuldt ud subjektiv beslutning. Det gælder om at gøre op med sig selv, om det er fagene, som kan opgraderes på A-niveau, man brænder for, og hvis det er så naturligvis vælge dem. Brænder man for et fag, gør en smule ekstra arbejde også sjældent noget. Desuden gør det jo ikke noget at have faglige ambitioner. Gymnasiet skal jo nødig blot være noget, der hurtigt skal overstås, så festen i weekender kan begynde. Det gælder om at have det sjovt med begge dele.


Brugbart svar (2)

Svar #22
17. januar 2010 af Knotz (Slettet)

#20, i så fald vil jeg anbefale dig at søge om tilladelse til at tage alle dine eksaminer til sommer. Så er det nemlig meget fjollet at spilde et ekstra år på gymnasiet :)

#21, jeg må lige at indskyde at der er skriftligt arbejde på samfundsfag b, jeg mener det er en generel regel for alle b-niveaufag, men hæng mig endeligt ikke op på det...


Brugbart svar (1)

Svar #23
17. januar 2010 af Einsteinette (Slettet)

#22, igen, du har ingen anelse om mit forløb her på gymnasiet :)

Desuden anser jeg ikke gymnasiet som kun arbejde, men også en mulighed for selvrealisering.. So no matter what, ser jeg ingen måder hvorpå et år vil blive spildt ..


Brugbart svar (2)

Svar #24
17. januar 2010 af Exupery (Slettet)

#20 Her har Knotz nu ret. Medmindre du har lært at regne med vektorer og differentialligninger, har du endnu ikke haft matematik på A-niveau. Matematik på A- og B-niveau er næsten identiske indtil 3g, kun C-niveauet skiller sig ud (de har, mener jeg, et lidt andet pensum, hvilket er klart). Forskellen på A- og B-niveau i 2g består også kun i, at man på B-niveau begiver sig ud i en repetition af stoffet, hvilket man naturligvis ikke gør før 3g på A-niveau. Ellers er pensum og niveau det samme.

Jeg har haft begge dele, så det kan jeg svare rent ud på. 


Brugbart svar (1)

Svar #25
17. januar 2010 af Einsteinette (Slettet)

#24, det er jeg godt klar over. Og jeg har lært at regne med vektorer og differentialligninger ....  Der er gået rimelig lang tid fra da du hørte mig ad hvad angår differentialregning til nu ...


Brugbart svar (2)

Svar #26
17. januar 2010 af quini (Slettet)

#15 Jeg er os naturvidenskablig og har engelsk høj niveau.. og jeg er ikke ude på at belære dig om tendenserne i de naturvidenskabelige fag !! så rolig nu .. Næste gang må du MEGET gerne udtrykke dig noget bedre, hvis du ikke ville have at der opstår misforståelser + synes jeg ikke du skal kommentere på noget du ikke har styr på mht til fx. -Sprog på høj niveau.  du skriver nemig " så er det trods alt "kun" antallet af tekster og afleveringer, der stiger. Ikke det sproglige" > self. stiger det mundtlige niveau også dvs.( der KRÆVES mere) der kræves at du kan -formuere og udtrykke der mere korrekt og mht. grammatik skal du også kunne de forskellige tider osv. kort sagt er der self. en forskel ..  
 

#15 Personligt er det overhovedet ikke for at sige noget for at skændes eller noget i den retning, men det virker noget andet med dig ..

men What ever håber da Midzi #0 har fået noget ud af dette .. :)


Brugbart svar (2)

Svar #27
17. januar 2010 af Exupery (Slettet)

#25 Det bliver skelnet imellem differentialligninger, som eksempelvis antager formen y'=ky og så almindelig differentialregning med forskrifter af formen f'(x)=...

Men hvis I har lært om det, skal jeg ikke sige noget.


Svar #28
17. januar 2010 af Anonymious (Slettet)

Hehe, tak for kaffe. Det ser ud til at mit spørgsmål ikke er helt let at svare på ;)

Hvis jeg skal prøve at konkludere noget ud fra det der er blevet skrevet, så skal man altså passe på med ikke at vælge for mange A-fag, bare fordi man gerne vil have sit gennemsnit ganget op, men hvis man virkelig brænder for nogle bestemte fag, og er god til dem, er det dumt ikke at gøre dem til A-fag. Man skal bare være opmærksom på at man skal kunne planlægge sin tid rigtig godt.

Er det ikke sådan nogenlunde det? Hehe


Brugbart svar (1)

Svar #29
17. januar 2010 af Exupery (Slettet)

Det er umiddelbart en god indstilling at have.


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Valg af valgfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.