Dansk stil, vurdering.

Hej alle sammen. Jeg har lige lavet en stil og kunne godt tænke mig i vurderede den :) Det er på 9 klasse niveau.

Forladt.
Der var engang en lille pige på 11 år. Hun hed Camilla. Camilla var en meget kreavtiv pige, som elskede at leje og tosse rundt. Hun havde en moder som ikke rigtig tog sig af hende. Hun havde ingen far, faderen døde i en trafikulykke efter han havde fået en del at drikke. Faderen var pusher, junkie og levede i et bandemiljø. Han var lige kommet ud af fængslet inden han kørte ind i et træ og døde på stedet. Ingen vidste han var kørt galt, før politiet kom og fortalte det til famillien. Camilla vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, for hun kendte ham ikke rigtig, han boede ikke hjemme, han boede i en gammel forladt brændt bygning som var lige til nedrivning. Faderen havde intet kontakt med moderen eller Camilla. Faderen skyldte en masse penge til hans bagmand, og det var ikke særlig godt.
Få dage efter ulykken bankede det på døren ved Camilla, hun var alene hjemme. Hun sprang ned døren for at se hvem det var, om det var nogen der ville leje med hende, for hun elskede at få besøg af veninderne. Da Camilla hoppede ned af trappen fald hun, hun fald og brækkede 2 fingre. Hun skreg så højt at personen der ringede på døren gik ind og kiggede til hende. Camilla råbte og råbte. Manden tog fat i hende og spurgte om han skulle kører hende på sygehuset, det ville hun gerne. Manden tog fat i hende og smækkede døren efter sig. Han satte hende på forsædet i sin gamle Volvo og låste døren med sin special lås, så man ikke kunne åbne døren hverken ude eller inde fra. Da han begyndte og kører spurgte Camilla grædende hvorfor han dog låste døren. Manden svarede hende ikke men kørte bare med lynets hast ind igennem byen. Camilla blev ved med at spørge, og spurgte lidt efter hvem han enlig var. Manden kiggede på hende og sagde "Det vil du snart finde ud af!" og spedte Camillas ene arm fast i dørhåndtaget med en strips. Camilla blev bange, og begyndte at at græde og råbe om hjælp. Det hjalp ikke rigtig noget, for manden skruede bare højt op for musikken.
De kørte i ca 30min. Camilla sad og grad og hang med hovedet. Endelig stoppede de, og manden stod ud af bilen og kiggede på Camilla igennem vinduet. Han satte sig ved et træ, og hængte et billede op af Camillas fader, og tegnede et stort rødt kryds over. Camilla vidste godt hvad han lavede, det var nemlig der hendes fader kørte galt. Men hun forstod ikke hvorfor han gjorde det. Manden var hendes faders bagmand. Nu begyndte Camilla virkelig at råbe og skrige om hjælp. Men det nyttede intet. Lidt efter satte manden sig ind i bilen og kørte igen. Camilla spurgte ham "Hvad vil du med mig? Hvad har jeg gjort? Hvad kan jeg gøre? JEG VIL HJEEEM!" Manden tyssede på hende og sagde "Så så pigebarn, du skal ikke være bange".
De kørte over til et gammelt faldefærdigt "hus". Der klippede manden stripsen over ved hendes hånd, og tog hende ud. Han tog hende under armen og sagde "Nu skal jeg nok ordne de fingre der" Camilla havde intet at sige. Han bar hende over på et bord og sagde så "Pige barn, når dine fader ikke kan udlavere de penge han skylder mig, må man få dem på en anden måde!" Camilla begyndte at græde igen og sagde til ham "Du kan mig intet gøre, du tør ikke!!!" Manden lo og fandt en havesaks. Han kiggede på hende "Så! Nu ordner jeg de fingre der" Camilla græd og græd. Manden kiggede på hende, og klippede hendes fingre af og tog billeder af hende og hendes fingre og skrev på billederne "Vil du have din datter, må du aflevere mig 10.000kr, og dem skal jeg have imorgen på hovedestationen kl 15.00". Derefter stripsede han Camilla fast igen. Manden gik ud af døren og hen til hans bil. Han skulle over og ligge billederne foran Camilla's hus. Men moderen var hjemme, så han bankede på og skydte sig at ligge billederne foran trappetrinnet og løbe hen til hans bil og kørte over til Camilla igen.
Camilla grad stadig da manden kom tilbage, så derfor gav manden hende lidt morfin og sovemedicin som han havde skaffet gennem hans kontakter. Det hjalp lidt på Camilla, og efter 20min var Camilla faldet i søvn. Det blødt meget fra hendes fingre, så imens Camilla sov syede han stumpen af fingrene sammen. Camilla sov og sov, hun sov helt til næste morgen. Om morgnen sad manden bare og kiggede på hende med et bredt smil. Så sagde han til hende "Så der ikke længe til at du kommer hjem, hvis ellers din moder holder af dig". Camilla var stadig beruset efter det morfin hun havde fået så hun opfangede ikke rigtig hvad han sagde og lagde sig til at sove igen.
Nogle timer efter vækkede han hende og fortalte hende at nu var det snart tiden. Han klippede stripsene over og satte hende ind i bilen og kørte. Camilla sad og fumlede med sine fingre stumper i bilen, men det tog ikke langtid før de var ved hovedestationen. Klokken var præcis 15.00, men der var ingen moder. Da klokken så blev 15.30 blev manden sur og sagde til Camilla "Det tyder på at din moder ikke er intrasseret i at få dig hjem" Camilla begyndte at græde, så manden tog hende under armen og løb hen i bilen med hende. Der sad de Camilla grædende. De kørte igen hen til "huset", og manden lagde Camilla på bordet og stripsede hende igen fast. Manden vendte ryggen til hende og gik hen i bilen og kørte. Camilla lå grædende og råbte på hjælp, men ingen hørte hende. Camilla var forladt.
Man har stadig ikke hørt noget til Camilla, moderen, eller manden...