Kemi

kemisk ligevægt

09. februar 2010 af futurecop (Slettet) - Niveau: B-niveau

Sidder her med nogle opgaver om kemisk ligevægt, og har et par simple spørgsmål.

Hvordan påvirker en katalysator ligevægten i en reaktion? Eksempelvis: N2 + O2 <-> 2NO?

Trykket øges i reaktionen CO + H2O (g) <-> CO2, hvordan påvirkes ligevægten (gerne med forklaring), da [CO2]/[CO]*[H2O] vel er lig med 1?

Hvis trykket formindskes i 2NOCl <-> 2NO + Cl2, bliver ligevægten vel forskudt mod højre da det øger trængen for 2NOCl at løsrive sig fra bindingen? Men bør man egentlig ikke bruge ligevægtsbrøken til at finde ud af hvilke vej ligevægtssystemet forskydes?

Tusind tak til dem af jer, som gider hjælpe.


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. februar 2010 af Jmjohansen (Slettet)

1) en katalysator sænker blot aktiveringsenergien og ændrer ikke på ligevægten.

2) når trykket øges modarbejdes dette ved at skubbe ligevægten mod højre (færre molekyler sænker trykket)

3) same same


Svar #2
09. februar 2010 af futurecop (Slettet)

Mange tak

Med hensyn til 2) så er det altså fordi der på venstre side er H2O at der er flere molekyler end på højre side?
 

Noget der undrer mig er at hvis trykkes øges i en reaktion som: N2 + O2 <-> 2NO så forskydes den vel til venstre, fordi NO bliver sat i anden potens i ligevægtsbrøken. Og hvis trykket derimod formindskes, forskydes den stadig mod venstre fordi 2NO får en øget trang til at løsrive sig fra bindingen?


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. februar 2010 af Jmjohansen (Slettet)

#2

ja, - le Chateliers princip. En forskydning i ligevægten der mindsker indgrebets virkning.

Jeg må desværre være dig svar skyldig på den sidste. under antagelse af ideelle gasser vil koncentrationsændringen for både produkter og reaktanter være ens, så jeg kan ikke se hvorfor der skulle ske en ligevægtsforskydning overhovedet ved en trykændring


Svar #4
09. februar 2010 af futurecop (Slettet)

Fair nok, endnu engang tak.

Kan du hjælpe mig med at finde x i denne: [2NO3 + 2 * x]2 / [N2O4 + x] -> (0,0358 M + 2 * x)2 / (0,200 M + x) = 0,0032 M


Brugbart svar (1)

Svar #5
09. februar 2010 af Jmjohansen (Slettet)

 -0.0054 eller -0.0296


Svar #6
09. februar 2010 af futurecop (Slettet)

Gider du beskrive hvordan du kom frem til resultatet, jeg har lidt problemer med selv at få de resultater.


Brugbart svar (1)

Svar #7
09. februar 2010 af Jmjohansen (Slettet)

spurgte min lommeregner :)


Brugbart svar (1)

Svar #8
09. februar 2010 af Gate2 (Slettet)

Du skal løse den som en andengradsligning

(0,0358  + 2 * x)2 / (0,200  + x) = 0,0032  =>

(0,0358  + 2 * x)2   = 0,0032 (0,200  + x) =>

4x2 + 0,1432x + 0,00128164 = 0,00064 + 0,0032x =>

4x2 + 0,14x + 0,00064164 = 0

d = 0,142 - 4*4*0,00064164 = 0,00933376

(- 0,14 + √0,00933376) / 8 = -0,00542

(- 0,14 - √0,00933376) / 8 = -0,0296


Skriv et svar til: kemisk ligevægt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.