opgave op mutation i Na-kanalen

Det er faktisk ikke så indviklet. Det fremgår af figur 4, delen til højre, at maculoxin-molekylet binder sig til Na+-kanalproteinet ved Na+kanalens åbning. Det er det molekyle der binder sig til et peptid ganske ligesom når et substrat binder sig til et enzym (så det er den teori du skal kigge i bogen efter). Det kan ses udfra figuren at molekylets tredimensionale struktur passer til den tredimensionale struktur for Na-kanalens åbning som er bestemt ved kanalproteinets tertiære struktur. Udover at de passer sammen i formen, kan der være andre bindende kræfter maculoxin og kanalproteinet imellem (positivt/negativt ladede dele af molekyle og protein, hydrogenbindinger osv.)

Men. Na+-kanalens tertiære (tredimensionale) struktur er altså den afgørende faktor for at maculoxin overhovedet kan bindes. Den tertiære struktur bestemes af peptidkædens aminosyrer, rækkefølgen af dem (primær struktur), og hvordan de indbyrdes binder sig til hinanden og trækker i hinanden Hvis der opstår en mutation i genet for Na+-kanalen, kan en eller flere af aminosyrerne ændres. Således vil det endelige peptid få en anderledes tertiær struktur da aminosyrerne i peptidkæden nu er nogle andre og således binder sig til hinanden i et nyt mønster.

Sker dette i den del af Na+-kanalproteinet der udgør den yderste åbning, vil maculoxin ikke længere kunne binde sige da proteinet da opnår en tredemsional struktur der IKKE matcher maculoxin længere. Således vil blæksprutten blive resistent. Man kunne f.eks. forestille sig at der skete en mutation så den tredimensionale struktur i Na+-kanalens åbning indsnævrede sig. Således ville der ikke længere være plads til maculoxin, hvorimod Na+ sagtens vil kunne passere igennem (se figur 4, til venstre - det er et mindre molekyle og der er masser af plads til en indsnævring). Na+-kanalen mister således ikke sin egentlige funktion, og blæksprutten vil være resistent overfor maculoxin. Smart!