Dansk

Moderne noveller

21. februar 2010 af Champagne17 (Slettet)

Hvad er typisk for moderne noveller, såsom noveller af Naja Aidt og Maja Hyltoft? Hvilke temaer behandler de oftest, og hvad er det udsprunget af?


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. februar 2010 af Cedric (Slettet)

Ensomheden er et stort tema. Futurismen er igen vendt tilbage, da vi nu befinder os i et virvar af elektronik, og folk kommer måske ikke hinanden så meget ved mere, fordi de måske fortrækker at sidde foran deres computer istedet. Derfor opstår der tit en totalt akavet stemning mellem mennesker, som tit bliver beskrevet i novellerne, når de mødes ansigt til ansigt. Ensomheden kan så føre til depression, som så bliver til en lammelse af menneskers sociale liv, som det er så godt skildret i fx. Jan Sonnergaard og Helle Helles noveller, men også NMA som du selv nævner. Det er måske en kritik af samfundet, af os mennesker og vores valg der mange gange bliver lagt vægt på, men også ligegyldigheden af andre menneskers helvede. En egoisme der bider sig fast, og hvor vi må klare os selv, for der er ingen hjælp at hente mere.. Et forladt land, uden hjælp og omsorg, med computere, tv, radio osv. som overtager vores menneskelige egenskaber. Det lyder lidt voldsomt, men det er tit sådan det bliver beskrevet i nutidens noveller. Måske har du læst "En Kærlighedshistorie" af netop NMA, som jo handler om denne kvinde der ingen mennesker kender, og er sølet til af sin egen elendighed og ligegyldighed, fordi ingen bekymrer sig det mindste om hendes tilstand. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig mange forskellige temaer i nutidens noveller, men jeg synes selv jeg tit oplever, at ensomheden og depressionen over nutidens samfund er skildret på en meget melankolsk facon. Vi har for travlt til, at se hinanden i øjnene, bruge 5 min. af vores tid til at fortælle en person, hvor vigtig han eller hun er for en. Meget firkantet sat op, men jeg tror du forstår hvad jeg mener.


Skriv et svar til: Moderne noveller

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.