Skal være ateist for at være eksistentialist?

Nej det skal man ikke. Det er meget sort på hvidt stillet op, og man kan sagtens være religiøs og eksistentialist på samme tid, Søren Kierkegaard er et godt eksempel. Han var religiøs, men mente samtidig, at mennesket stod til ansvar for dets handlinger. Havde det været før reformationen, kunne man godt forestille sig at det havde været noget svært, da en romersk-katolsk tro bar præg i de fleste lande. Men derefter var det ganske normalt, og er det stadig.

uha! :-( nu er jeg lidt urolig, tror jeg har skrevet noget forkert i min indlending. Kunne du have lyst til at se min indledning i gennem? Den er på 10 linjer og omhandler Stefan Andres' Tørdokken

Kan vi så være enige om at tanken om en gudløs verdan var udbredet i 1945-50? Især med udgangangspunkt i Camus og Sartre?

Gudløs verden er måske lidt sat på spidsen, men der var en klar rationel tankegang fra den eksistentialistiske skole (Sartre, Kierkegaard, Heidegger, Nietzsche osv.) Sidstnævnte mente selvfølgelig at Gud var død, og her kan man godt tale om en gudløs verden. Men det de andre filosoffer gør, er at de tillægger mennesket mere ansvar, og forklarer folket, at man ikke kan give Gud skylden, hver gang noget ikke går ens vej. Derudover er mennesket frit, og har sin frihed til at leve livet som det ønsker.