Kan umuligt nå det hele!

Det kan du sagtens nå. Sidder og skal til eksamen i morgen.

Underspørgsmål? Du skal bare fremlægge din samlede konklusion. Husk de har læst dine delkonklusioner, så dem fremlægger jeg hvert fald ikke for dem, da det vil tage ekstra tid. De kan altid tages op i diskussionen senere. Husk at perspektivere til et tidligere AT-forløb.

rambo har ret - brug et par minutter til hurtigt at ridse din problemformulering konklusion op og så ellers metoder og perspektivering

Har du været oppe chiliconcarne? :)

 tak for jeres svar.. troede bare at jeg også skulle læse underspørgsmålene op! Men jeg har nu ikke lavet delkonklusioner til hvert at mine spørgersmål, hvad skal jeg så gøre?

5 minutter på metode er da et overkill, der vil noget. Du kan nå igennem metodeafsnittet på ét minut, hvis du gør det koncentreret. Bagefter starter du bare op med din problemformulering, du redegør for og diskuterer de ting, du har set på og kommer da min din samlede konklusion.

Fakultet og fag indgår under metode, de skal bare lige nævnes. Perspektivering til tidligere AT-forløb spørger de om, hvis det er meget nødvendigt. Ofte er det jo ikke så interessant, men hvis du gerne vil nævne det, kan du blot lige nævne det i din redegørelse, at "det kan også lede tankerne hen på vores AT-forløb i 1g, hvor vi havde om.." og så videre med det samme.

Du skal huske at få substans ind i din fremlæggelse i stedet for blot at nævne alt det kedelige og faktuelle.

Venlig hilsen en, hvis AT-karakter blev givet med kommentaren om "Ja, det kan jo ikke komme bag på dig, at du får 12".

 der er bare meget forskel på hvad lærerene ønsker. Nogen siger man skal bruge lang tid på metoder andre siger man ikk skal

Byg det op på følgende måde. Husk i AT er det vigtigt du fortæller hvordan DU har arbejdet, og ikke fortæller og metode og teori generelt..

1) Disposition

2) Læs din problemformulering op, og din overordnede konklusion (sidste nævnte i stikordsformat maks 30 sekunder). Lærerne har læst synopsen, men her der viser du, hvad var det egentlig jeg fandt frem til. Husk, det skal være meget kort.

3) Du vælger én problemstilling fra hvert fag, f.eks. først biologi. Så forklarer du på 5 sekunder delkonklusionen. Hernæst går du ind og viser din analyse der har ført frem til delkonklusionen. De vil se arbejdet bag. Hernæst skal du bruge metode/teori, altså hvilken metode har du (en anden forsker?) arbejdet efter, og hvilken teori har i behæftet? <-- her kommer du ind på din analyse, metode og teori for det naturvidenskabelige fakultet, samtidig med at du forholder dig til hvordan du har gjort. Det er det de vil se, hvordan har DU arbejdet. Det er en ideel måde at gøre det på at udvælge en problemstilling og vise arbejdet bag

4) Du vælger en problemstilling fra det andet fag og gør præcis det samme.

5) Metodernes styrke og begrænsninger for begge. Igen, ikke 'den induktive metode er dårlig for den ikke er logisk gyldig'. Du skal dykke ned i din synopsis og sige hvad svagheden/styrkerne var ved metoderne ift. din arbejdsmetode.

6) Hvilke punkter er din synopsis svag på (har du skrevet noget forkert der skal rettes f.eks.? Har du ikke fået lov til selv at udføre et eksperiment men blot gennemgået en anden forskers eksperimentielle arbejde. Hvad er stærkt ved din synopsis (her vil man typisk sige at styrken er at man har anvendt 2 fag fra 2 forskellige fakulteter, også forklare hvordan det har styrket din undersøgelse i opgave, altså igen dykke ned i opgaven)

7) Kort perspektivering til andre AT-forløb

8) Forslag til videre dialog.

Du skal have størstedelen af vægten på punkt 3 og 4, hernæst kommer 5,6,7

 tak schade - men den induktive metode er da logisk? Darwin gik efter denne.. (hypotetisk induktiv)

 Hov undskyld havde læst forkert. Men skal jeg også uddybe hvilke metoder forskeren har anvendt

Den induktive metode er ikke logisk fordi.. altså.. den induktive-metode går jo ud på at du ikke har en teori/hypotese.. Så laver du et eller andet forsøg, også laver du en teori ud fra forsøget.

Det eksempel man anvender for at forklare at den ikke er logisk gyldig er at hvis du ser 10 hvide svaner, så laver du konklusionen, alle svaner er hvide, men det er netop sådan at du kan ikke undersøge alle svaner i verden, og der findes sorte svaner, så derfor er det ikke en logisk gyldig slutning, altså princippet i at du laver en general teori, nrå du ikke har alt 'dataen', hvis man kan sige det sådan.

Ja, i biologi f.eks. hvis du ikke selv har lavet et forsøg, så skal du forklare hvordan en anden person har arbejdet. Hvad var hans analyse, så hvis hans analyse, og forkalre hvordan han arbejde (hypotetisk-deduktiv eller induktiv) og hvilken teori han behæftede.

Som sagt, det gælder at vise arbejdet bag. Din synopsis indeholder spørgsmål og svar, men ikke begrundelsen for svarene, altså analysen. Så det er den du skal vise. Det er meget vigtigt at du altså ikke går ind og snakker generelt om f.eks. metoder og teorier, men forholder dig til hvordan det er i dit konkrete tilfælde.

Good luck

 Super mange tak!!

i historie har jeg anvendt diverse kilder og ligesom skrevet om der er tale om 1. hånds/2.hånds-kilder eller primære- og sekundære kilder. Og gjort brug af kildekritik i den grad, at jeg har belyst emnet fra flere vinkler. 

Kan du måske fortælle mig hvordan man kunne bruge samfundsfag hvis emnet har været Darwin? For samf ville være godt hvis man skulle se det i forhold til i dag vha. kvalitative og kvantitative undersøgelser, men da jeg ik skal bruge dette eller se på statistikker må man sige at historie var det oplagte fag??

Jeg vil sige du skal arbejde med historie og holde dig til det. Kildekritik er dog ikke blot at du belyser emnet fra flere vinkler, men også at du forklarer hvad tendensen er med de kilder du rent faktisk benytter. F.eks. hvis kilden er skrevet af dansk folkeparti, for at benytte et nemt eksempel, så kan du sige at de vil have en tendens, nemlig at belyse sagen meget partisk og derfor ikke objektivt. Altså, du skal vise præcis hvad der gør kidlerne upålidelig, også ja rigtig nok, så går man ind og belyser emnet vha. flere kilder.

Du kan benytte følgende formulering omkring metode.

I humaniora er metoden hermeneutikken. Jeg havde fra start en forforståelse af den fortide virkelighed, altså helheden. De kilder jeg har analyseret, altså delene, har ændret min forståelse af helheden.

Historiefagets måde at udøve hermeneutik på er kildekritikken, og her sikrede jeg mig at kilderne, altså delene, var bearbejdet så de var så objektive som muligt, hvilket betyder at billedet af den fortidige virkelighed, helheden, også blev så objektivt som muligt.

Det er en god måde at formulere historiefagets metode på. Og her skal du altså gå ind, når du viser din analyse, og se på hvad er det der gør den kilde upålidelig, eller hvad er kildens tendens, og hvordan har du fundet frem til at kildens tendens?

Super, mange tak.. Jeg har f.eks. anvendt biblen og her har jeg tænkt mig at sige at biblen var skrevet på et tidspunkt for folk ligesom havde brug for en forklaring på livet. De skulle finde meningen med livet.. Hvad kan man sige at biblen så har præg af?

Når Statistikeren skriver at man skal præsentere problemformuleringen, er det så hovedproblemformuleringen kun eller også alle ens problemstillinger? hjælp skal op i morgen

Du skal først forklare hvad din problemformulering var (hvad ville du undersøge?), også MEGET kort sig hvad din konklusion var. De har læst synopsen så det giver intet point, du skal derfor hurtigt over det.

Derefter vælger du 2 problemstillinger en fra hver fag og viser hvordan du er fundet frem til delkonklusionerne, dvs. selve analysen bag. Her kommer du ind på empiri, metode, teori, analyse osv.

jeg føler ikke jeg fik svar på mit spørgsmål. Jeg spurgte bare helt specifikt til når du skriver , forklare din problemformulering , er det så ´onelineren ´og derefter konklusionen, man fortæller  eller er det onelineren, samt de 3,4,5 problemstillinger man har valgt man fortæller og så konklusionen? altså udelades det i præsentationen at fortælle ens problemstillinger og siger man blot sin oneliner? når jeg forklare metode osv, kortlægger jeg to at problemstillingerne

Du kan se mit oplæg fra sidste ord på dets præcise ordlyd i følgende dokument. Sådan gjorde jeg, det udmøntede sig, som det skulle. Jeg sluttede af med min konklusion, andet virker da mærkeligt, medmindre man har med et abstract at gøre, og der er den jo forkortet.

Du har altså udvalgt 2 problemstillinger, en fra hvert fag? Det er nemlig den rette fremgangsmåde når du skal vise metode, analyse m.m.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med oneliner, det er vidst noget du selv har fundet på, men du skal læse din problemformulering op, og bruge maks 10 sekunder til kort opsummere 'svaret' på problemformuleringen, altså konklusionen. Det er det første du skal gøre.

Du skal ikke læse alle dine problemstillinger op.

.......

Så;

Først læser du problemformulering op + svaret til den (ganske kort), dernæst udvælges 2 problemstillinger, en fra hvert fag, hvorefter du viser analyse, metode, teori bag m.m.

Var det svar nok? 

Du sluttede af med din konklusion? Først så er der ikke nogen rigtig/forkert måde at gøre det på men de AT-foldere man får udleveret og dem du finder på UVMs hjemmeside, der står hvad de faglige krav til en fremlæggelse er, og den rækkefølge har flere af mine lærere sagt også er god at benytte til sin egen præsentation. Jeg fik 12, og fik at vide jeg kunne have fået 14 hvis den karakter eksisterede, så jeg synes du skal gøre det på min måde.

Det er jo ikke din 'konklusion' du skal vise, som i traditionelle opgaver, der kommer den rigtig nok til sidst, men her har de læst konklusion og VED hvad du er nået frem til. Derfor skal man lave en omvendt rækkefølge. Men op til trådstarteren, man kan vel gøre det på hver sin måde, kan være du også fik 12 ved din, hvad ved jeg .

Selvfølgelig er der mange måder at gøre det på. Andet ville da være mærkeligt. Det handler i bund og grund bare om at have en god balance og huske at have fokus på det relevante og interessante frem for alt det faktuelle, som man hurtigt bliver ledt til at tro, at AT handler om.