Fysik

Teori omkring tøris?

10. august 2010 af patrickjepsen (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvad kan lave af teori "Forklaringer", til forsøg med tøris?

Så som:
Tøris i en spand vand, der danner et lag af røg i gulv højde?

tøris under tryk, hvis du sætter tøris under tryk, så smelter tørisen. I det du så fjerner trykket så fryser tørisen?

Hvad kan formålet være ved de forsøg, og hvad sker der ved de forskellige ting.
kom gerne med flere idéer til forsøg med tøris uden de helt store ingredienser.


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. august 2010 af Bankier (Slettet)

Du skal nok passe på med at sige røg.

Det plejer som regel at være den anden vej rundt. Man efterprøver teori med forsøg.

Tøris er kuldioxid i fast form, som holdes ved en temp på maksimum  -78,5 C.

jeg vil give dig lidt hints

Tøris i en spand vand, der danner et lag af røg i gulv højde?

Hvis man lægger nogle klumper af tøris i en gryde og herefter koger noget vand, så er det samme princip som med spanden - bare lettere. Hvis man hælder det varme vand ned over tørisen, så kommer der "røg". det er i virkeligheden CO2  - gas.   kuldioxiden ændrer altså tilstandsform fra fast til gas form - dette hedder sublimation, man springer altså væskefasen over. 

Dette ved du sikkert , men nu kan du så spørge dig selv hvorfor. hvorfor var det ikke vandet som frøs til is, da man hældte vandet ned over tørisen. svaret findes i at tørisen er meget kold - 80 Celcius og vandet er næsten 100 Celcius. Ville det ikke have virket hvis vandet i spanden var 3 Celcius noget underafkølet vand ( temp under frysepunktet)? Temmelig sikkert nej. Svaret skal findes i at de to stoffer har forskellige varmekapaciteter. 

Vands varmekapacitet er 4180 J / (kg*C) . Man skal altså tilføre 4180 J til 1 Kg vand  før man kan ændre dets temp med plus 1 grad celcius.

CO2 varmekapacitet er mindre, så den er mere tilbøjelig til at ændre temperatur.

De faktorer som spiller ind er altså masse , varmekapacitet og temp. 

    


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. august 2010 af mette48 (Slettet)

Bankier vi er nogle, der lukker øjnene op og ser hvad der sker omkring os og derefter søger en forklaring på det vi ser.

For os kommer hendelsen ofte før teorien.

Hvis man lever i en verden, hvor man kun ser de "forsøg" man selv laver for at få teorien bekreftiget ser man en anden, men ikke bedre verden.

-----------------------------------------------------------

Tøris er kuldioxid i fast form. En gas, der er kølet meget ned, ligesom vanddamp kan fryses til hård is.

Den "Røg" du ser svarer til den damp man ser når vand koger. Det er en blanding af kuldioxid i luftform og som væske ligesom den synlige vanddamp (ofte mettet damp).

Når dampen fra tøris lægger sig som et lag på gulvet, skyldes det at kundioxid har større massefylde end almindelig ludt. Derfor søger det nedad.

Tørisen smelter og fordamper, fordi dens smeltepunkt og fordampningspunkt ligger meget lavt, under 0 grader C. Kuldioxiden henter varme fra luften, men da det ikke er meget varme den kan hente derfra, går smeltning og fordampning langsomt. Lægger man tørisen i vand modtager den meget mere varme (også fra koldt vand) og man ser tydeligere den dannede "røg".

Lægger man med en tang et stykke tøris på sin hånd føles det lidt koldt, men ikke vådt. Det skyldes at der dannes et lag kuldioxidgas mellem hånden og tørisen. Ved dette forsøg må man ikke klemme sammen om tørisen, da det kan give forfrysninger, hvis det beskyttende gaslag presses væk.

Et lille lidt besværligt forsøg, hvor du skal huske at man ikke må tage tørisen med fingrene. Brug en tang.

Du skal bruge en balon, gerne med stor åbning. Kom med en tang nogle stykker tøris ned i balonen og luk den ved at binde en knude. Vent og se hvad der sker. Hvorfor sker det mon?

Saml "damp" i et  bægerglads. Tænd et lys og sæt det forsigtigt ned i bægerglasset uden at "damben" blæser væk. Hvad sker der og hvorfor? Hvad kan dette bruges til?

Det var et par små forsøg. Når du har prøvet at lave dem, så skriv forklaringerne her, så ser om det lyder fornuftige.


Skriv et svar til: Teori omkring tøris?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.