Matematik
(x+3)/(x-4)=7/(x-4) Hvorfor kan man ikke bare gange med x-4 på begge sider af = tegnet ??
heeej :)
(x+3)/(x-4)=7/(x-4)
Hvorfor kan man ikke bare gange med x-4 på begge sider af = tegnet?
Nogle som kan vise hvordan man regner dette ud? på forhånd tak
Svar #1
11. august 2010 af Krabasken (Slettet)
Hvis du forestiller dig, at du løste ligningen ved at gange med (x-4) på begge sider, ville du få løsningen x=4. Og så er (x-4)=0, og det er netop (x-4) altså 0, der står i begge nævnere.
Og som bekendt må man aldrig dividere med 0.
Altså er ligningen selvmodsigende og dermed ikke eksisterende som løsbar ligning.
Og hvis du ganger med (x-4) på begge sider, som du jo har lyst til, så svarer det til, at du ganger med 0 på begge sider. Og gør man det, så vil lighedstegnet altid gælde, uanset hvad der ellers står i "ligningen".
Svar #2
11. august 2010 af NejTilSvampe
Det kan du sådan set også. Men fælden i denne opgave er at den ingen løsning har.
Fordi hvis du løser den som man normalt ville får du
x+3 = 7 => x = 4
Det ser jo i første øjekast meget normalt ud. Men hvis du indsætter x=4 får du
(4+3) / (4-4) <--- og du kan ikke dele med 0.
Så når du ser den her slags opgaver er det første du skal lægge mærke til de værdier x kan tage (eller ikke tage).
i dette tilfælde er x≠4 , fordi vi ikke kan dele med 0. Ligningen har derfor ingen løsninger.
Svar #4
11. august 2010 af Matematikgym (Slettet)
Vil gerne stille et bonus spørgsmål, som jeg nu har siddet med i et stykke tid..
Jeg skal finde løsningsmængden i x for ethvert m:
Der er mange opgaver, men tager bare en tilfældig.. (m^2-9)*x=m+3
Jeg vil gerne vide hvad fremgangsmåden er, resultatet vil være fint, men forståelsen er mere vigtig
Svar #5
11. august 2010 af mette48 (Slettet)
(m^2-9)*x=m+3
Jeg går ud fra at m står for et eller andet tal
(m2-9)*x=m+3
dividerer med (m2-9) dog sikre jeg mig at jeg ikke er ved at dividere med 0
m2-9≠0 ⇒ m2≠9 ⇒ m≠3 og m≠-3
dividerer
x=(m+3/)(m2-9) omskriver m2-9
x=(m+3)/(m+3)(m-3) forkorter
x=1/(m-3)
Resultatet afhænger af værdien for m, men husk at m≠±3
er m=3 eller m=-3 er der ingen løsning for x
Skriv et svar til: (x+3)/(x-4)=7/(x-4) Hvorfor kan man ikke bare gange med x-4 på begge sider af = tegnet ??
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
