Matematik
ligninger
Hej, jeg har lidt svært ved at løse de svære ligninger, så hvis der nogle, som ville forklare mig det, ville det være en stor hjælp.
Fx.
-11+x =13
eller
13/2 + x = -15/2
Svar #1
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)
Tænk på, at en ligning udtrykker en balance, en lighed, mellem størrelserne på hver side af lighedstegnet. Vi kan således lægge det samme tal til eller trække det samme tal fra på hver side af lighedstegnet og stadig bevare balancen eller ligheden mellem siderne. Vi kan også gange eller dividere med det samme tal på hverside af lighedstegnet -- dog må vi huske aldrig at dividere med 0.
I den første ligning kan vi lægge tallet 11 til på hver side af lighedstegnet:
-11+x + 11 = 13 + 11
Dette trækker vi nu sammen, idet vi bemærker, at -11 + 11 = 0, så vi får
x + 0 = 13 + 11 = 24, dvs x = 24 .
I den anden ligning kan vi trække 13/2 fra på hver side af lighedstegnet. Da får vi
13/2 + x - 13/2 - -15/2 - 13/2 ,
som vi trækker sammen (reducerer) til
x = -15/2 - 13/2 = -28/2 = -14 , dvs x = -14 .
Svar #2
19. august 2010 af peter lind
I den første adder 11 på begge sider af lighedstwgnet.
I den anden træk 13/2 fra på begge sider af lighedstegnet
Svar #4
19. august 2010 af Skønnetøs (Slettet)
En ting, hvordan ved man om man skal plusse, minusse, dividere eller gange?
Svar #5
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)
#4
Se på, hvad man skal lægge til eller fra for at isolere den ubekendte (x) på den ene side. Står der, f.eks. -11+x = ... på den ene side, gør vi det simplere ved at lægge 11 til på hver side. Vi kan med andre ord flytte -11 over på den anden side af lighedstegnet ved at ændre dets fortegn.
Svar #7
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)
Divider først med 3 på hver side:
14 + x = 9/3 = 3
Træk så 14 fra på hver side
x = 3 - 14 = -11
x = -11
Skriv et svar til: ligninger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
