kemisk ligevægt

 Diiod har en begrænset pløselighed i vand, men en langt større opløselighed i cyklohexan, C6h12

vi vil undersøge dette forhold nærmere ved et eksperiment

til start fremstilles en mættet opløsning af diiod i vand. 10,0 ml af denne opløsning titeres med en 0,00200M Na2S2O3 opløsning, hvorved følgende reaktion forløber:

I2(aq) + 2 S2O2-(aq) → 2I-(aq) + S4O62-(aq)

ækvivalenspunktet registreres ved hjælp af stivelse som indikator. ved ækvivalenspunktet er der anvendt 12,7 mL af Na2S2O3 opløsningen.

beregn koncentrationen af diiod i den mætted opløsning.

i en skilletragt hældes nu 100 mL af den mættede diiodopløsning og 10,0 mL cyclohexan. der ses tydeligt to faser i tragten.

herefter rystes der grundigt, hvorved diioden fordeler sig mellem de to faser, og efter nogen tid har følgende ligevægt indstillet sig:

I₂(aq) Û I₂(C₆H₁₂)

ligevægtskonstanten, Kf, for denne ligevægt kaldes fordelingsforholdet og er udtryk for diiods forskellige opløselighed i de to faser. for at bestemme Kf titrerer man nu 50,0 mL af vandfasen med 0,00200 M Na2S2O3. ved ækvivalenspunktet er der anvendt 8,50 mL af Na2S2O3  opløsningen.

beregn koncentration af diiod i vandfasen.

beregn koncentrationen af dioid i cyclohexanfasen.

beregn Kf