Problemer med kun at fokusere på BNP

Måske ikke nogen særlig god hjælp til en studerende på et videregående niveau, men jeg prøver alligevel, ikke med teori men med et eksempel.

Hvis der er arbejdsløshed i Danmark, kan man øge det danske BNP ved at regeringen sætter forskellige projekter i gang, foreksempel ved at fremrykke skolerenoveringer. Ved at staten bruger en del af de penge de ellers ville have brugt på at udbetale uproduktiv understøttelse til produktive projekter, opnår staten en øget produktion, og man skaber en merværdi af offentlig ejendom.  Men ulemperne ved en sådan politik er at det skaber ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, og mangel på arbejdskraft ikke general mangel men inden for visse områder. Det medfører et lønpres der øger inflationen.

Man kan også øge BNP ved at subsiduerer visse erhvervsvirksomheder der har vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen med udenlandske virksomheder. Dermed sikre man at produktionen bliver i Danmark. Men udover at denne politik måske kommer i konflikt med EU-lovgivningen, forårsager subsidier også en ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Der er også diskussionen omkring Tobin-skatten, der skaber ubalance mellem udbud og efterspørgsel, men jeg kan ikke gennemskue om denne skat øger BNP.

Men hverken beskæftigelsesfremmende projekter eller subsidier er den borgerlige liberale regerings politik, men snarere socialdemokratisk. Derfor er svaret måske forkert.

#1 Det er en god idé at skelne imellem kort og lang sigt inden for økonomi. Der er nemlig meget stor forskel på teorien. På kort sig har du helt ret, der er den samlede indkomst givet fra efterspørgselssiden, hvorfor det er muligt at øge BNP ved kunstigt at sætte flow i økonomien. Det følger af, at der på kort sigt er nominelle prisstivheder. På lang sigt er det lige omvendt, der er den samlede indkomst (BNP) givet fra udbudssiden, hvorfor en vedvarende subsiduering blot fører til øgede priser, lønninger og altså dermed inflation. 

Vækstteori er generelt et langsigtsfænomen, hvorfor det bør være det lange sigt, vi ser på, hvis vi skal forsøge at komme med et svar på #0.

Umiddelbart har jeg ikke lige verdens bedste forslag til, hvad der kan være ment. Måske eksternaliteter? Når vi eksempelvis lægger en afgift på cigaretter, opstår der jo et dødvægtstab i den forstand, at folk, der tidligere ville have handlet, nu ikke gør det, fordi prisen er for høj. Økonomiske set er det jo ikke efficient. Til gengæld kan det være meget samfundsefficient, idet en bedre sundhed giver landet som helhed det meget bedre. Så der kan også være en skelnen imellem efficiensformer.