Fysik
Opdrift vs. tyngdekraft
Hej.
Jeg har et reet stort problem, jeg håber I kan hjælpe mig med ret hurtigt.
Jeg er i gang med ballonprojektet men jeg kan simpelthen ikke få mine resultyater omkring opdrift og tyngdekraft til at give mening.
Jeg beregner min opdrift ved hjælp af archimedes lov.
Fop = ρdenisteten luften udenfor ballonen * Vvolumen af ballonen * gtyngdeaccelerationen
Densiteten er for luften uden om som er 14 grader. Den får jeg til 1,02 kg/m3
Jeg får at opdriften bliver 7,82 Newton.
Nu kommer problemet. Jeg skal beregne tyngdekraften der påvirker ballonen og til det bruger jeg også archimedes.
Ftyngdekraft = mmassen af ballonen * gtyngdeaccelerationen
Jeg har vejet min ballon og den vejer 131,77g jeg beregner så tyngdekraften til at være 1,29 Newton og det er meget lidt synes jeg. Da den totale opdrift må være Fop - Ftyngdekraft og dermed er 6,53 vil det betyde at vores ballon på 0,647 m3 kan bære 664g. Vi afprøvede det i praksis og det virkede det heller ikke.
Er der ikke nok en af jer kloge hoveder der kan fortælle mig hvor jeg laver fejl?
Venlig Hilsen Anna, og på forhånd tak!
Svar #2
15. oktober 2010 af Andersen11 (Slettet)
Når ballonen er pustet op til et volumen på 0,647m3, indeholder den luft under et vist tryk. Den mængde luft har en masse, som tyngdekraften også hiver i. Er den medregnet i ballonens masse?
Svar #3
15. oktober 2010 af annawkristensen (Slettet)
Nej det er den ikke, for medregner jeg dennes masse som er
mmassen = ρdensiteten ved 73,4 grader * Vvolumen af ballonen giver det en masse på 659,94 gram ved en densitet på 1.02 kg/m3. (Densiteten for den kolde luft skulle være 1,23 kg/m3 og ikke 1,02 som jeg skrev i første indlæg.
Når jeg ligger denne masse af luften til ballonens masse får jeg en samlet masse på 790,9 gram.
når jeg sætter den ind får jeg at tyngdekraften er 7,77 Newton og så kan ballonen kun løft 4,7 gram som ikke giver nogen mening npår vi praktisk fik den til at løft en total vægt på 172 gram.
Svar #5
15. oktober 2010 af mette48 (Slettet)
Hvordan har I målt temperaturen inde i ballonen med den varme luft?
Er det en varmluftballon, der er åben for neden, så er trygget det samme inde i og udenfor ballonen
Svar #6
15. oktober 2010 af Andersen11 (Slettet)
#5
Det må det næsten være.
Løfteevnen er så ballonens volumen ganget med forskellen i densiteten af kold og varm luft, og så fratrukket ballonens egen masse.
Vballon·(ρkold - ρvarm) = 0,647m3 ·(1,23 - 1,02)kg/m3 = 0,136kg
Dette er ballonens løfteevne, hvis ballonen selv var masseløs, og dette tal er jo mindre end eksperimentets resultat på 0,172kg. Med ballonens egenvægt på 0,131kg, er der kun plads til nogle få gram i løfteevne. Derfor spurgte jeg om, hvorledes ballonens volumen var fundet.
Hvis ballonen var sfærisk, svarer V = 0,647m3 til en kugleradius på r = 0,393m . Ballonen er sikkert ikke sfærisk, men det giver et overslag over dens lineære dimensioner .
Alternativt kan man beregne rumfanget af en ballon, der med den egenmasse giver en løfteevne på de observerede 0,172kg:
V = (0,172+0,131)kg/(0,21kg/m3) = 1,44m3 , altså mere end det dobbelte af det angivne volumen.
Svar #7
15. oktober 2010 af vito_c (Slettet)
I glemmer at minus jeres opdriftkraft med pgV af omgivelserne.
Benyt evt Newtons anden lov og opstil et kraftudtryk:
m*a = F[opdrift] - m[varm luft]*g - m[af ballonen]*g
F = p * g * V
Udregn for varm og kold luft (husk Kelvin)
P[1] * V[1] / T[1] = P[2] * V[2] / T[2]
P[1] = p * R * T
Svar #9
15. oktober 2010 af mette48 (Slettet)
#6
Jeg vil gerne have et svar fra annawkristensen, der har foretaget målingerne. Et gæt eller en formodning fra din side kan jeg ikke bruge til noget.
Svar #10
15. oktober 2010 af Andersen11 (Slettet)
#9
Selvfølgelig, det er jo trådstarteren, der må være interesseret i at få det opklaret.
Svar #11
28. oktober 2010 af annawkristensen (Slettet)
undskyld jeg ikke har svaret. opgaven skulle afleveres senere samme dag, og siden har jeg været på ferie.
#4 Ballonens volumen er beregnet som volumen af en kuglekalot lag sammen med en keglestub.
#5 Temperaturen er målt ca i midten af ballonen.
#6 så det kan godt passe at den ikke teoretisk kan løfte meget mere end sin egen vægt? Da vi konstruerede ballonen og skulle lime den samme lagde vi lidt ekstra til, og dette kan muligvis have gjort ballonen en smule større end den vi har teoretisk beregnet.
Skriv et svar til: Opdrift vs. tyngdekraft
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
