De fire EU-forbehold

 Hvorfor da det?

Danmark kan ikke isolere sig i en globaliseret verden. Vi er nødt til at samarbejde internationalt for at løse verdens problemer.

Hvordan betyder forbeholdene, at vi ikke kan samarbejde internationalt omkring verdens problemer? Nævn et eksempel, hvor Danmark bliver begrænset i forhold til verden, når man snakker om verdens problemer.

Hvis vi tager euroforbeholdet:

Gennem de sidste 60 år har det forpligtende samarbejde mellem landene betydet, at valuta- og devalueringskrigene er slut, og at handelskrigene er slut. Havde Europa ikke haft euroen, ville landene have begyndt en pengekrig, der havde resulteret i, at man havde kastet arbejdsløshed i hovedet på hinanden. Dette gavner ikke verdensøkonomien, men forværrer den. Den danske fastkurspolitik gør, at vi ikke kan devaluere og må poste milliarder i forsvaret af kronen over for euroen. Det samme gælder naturligvis for andre lande. Derfor står vi alle i en dårlig position uden fælles mønt.

@ 4
Du skriver:
"Havde Europa ikke haft euroen, ville landende have begyndt en pengekrig".

Det er der ikke noget, der tyder på D-marken var så stærk, at de andre valutaer ville følge i dens kølvand. Det ville ikke give intern kamp. Endvidere forhindre EU-reglerne en "pengekrig". Det er ikke som sådan Euroen der forhindre dette. Eksempelvis står Danmark uden for Euroen, men vi ville ikke kunne føre "pengekrig" pga. andre EU-regler f.eks. loyalitetsforpligtelsen.

Endvidere besvarer du ikke mit spørgsmål: Hvordan betyder forbeholdene, at vi ikke kan samarbejde internationalt omkring verdens problemer?

Retsforbeholdet forhindrer Danmark i at være med i nye tiltag indenfor f.eks. cyperkriminalitet, børnepornografi og menneskehandel. Jeg tror, at langt de fleste danskere vil være enige i, at det er ærgerligt, at Danmark står på sidelinjen, fordi det er områder, hvor det er helt naturligt, at vi gør en indsats sammen med vores europæiske partnere.

Retsforbeholdet betyder blot, at Danmark ikke kan deltage, når samarbejdet har direkte retsvirkning for borgerne uden først at skulle vedtages som lov i Folketinget. Det vil sige, at det på ingen måde begrænser muligheden for at deltage i nye tiltag. Der skal bare være en lov først, så der er igen problemer med at deltage.

Derfor er en fuldstændig forkert opfattelse, hvis du tror, at retsforbeholdet forhindre Danmark i noget. Det eneste det kræves er bare en lov på forhånd.

"Vi sidder ikke med ved bordet", lyder en typisk sætning. Derfor er jeg ikke enig i din betragtning, Roman Garcia.

Jeg tror, du skal sætte dig lidt bedre ind i forbeholdene, før du begynder at drage nogle endelige konklusioner. Der kan være nogle negative sider ved forbeholdene, men det er ikke de negative sider, som du drager frem. Forbeholdene påvirker ikke de forhold, du har nævnt i dine indlæg. Det er ikke korrekt, når du skriver, at retsforbeholdene betyder, at vi ikke kan deltage i den internationale insats f.eks. cyperkriminalitet, børnepornografi og menneskehandel. Det er heller ikke korrekt, at forbeholdene betyder, at Danmark isolerer sig i forhold til at løse globale problemer. Endvidere er dine betragtninger om euroen ikke baseret på reelle forhold, da tiden før euroen ikke betød en "pengekrig". Derfor bør du kigge lidt nærmere på forbeholdene og deres betydning, før du begynder at sige, at de medfører store problemer.  

Endeligt skriver du, at vi ikke sidder med ved bordet. Det er umiddelbart korrekt, men det forhold at vi ikke sidder med ved bordet udgør jo ikke noget selvstændigt problem, hvis der ikke bliver truffet beslutninger ved bordet. F.eks. var vi tidligere tilknyttet en fastkurspolitik til D-marken, hvor vi heller ikke sad med ved bordet. I krisetiderne, har det endda været en stor fordel, at vi havde kronen, da vi kunne lægge inden for et spænd af 2 %, hvilket gav en øget fleksibilitet. Derfor er den sætning med, at vi ikke sidder med ved bordet uden betydning, hvis du ikke bakker den op af en argumnetation. 

Men hvis du læser lidt mere om forbeholdene, kan du helt sikkert finde nogle negative sider, for de findes, men du har bare ikke fundet dem endnu, så du må lede lidt videre.  

#3: Forbeholdene er ikke en direkte isolation.

Og du nævner næsten selv min holdning til det: Jeg synes, vi bør beholde forbeholdene, da det i f.eks. kronens tilfælde er en del af vores identitet.

Jeg bryder mig ikke forfærdelig meget om globalisering, jeg vil gerne have en Danmark, som er Danmark. Hermed er ikke sagt, at vi netop skal isolere os, for jeg mener, at vi bør deltage aktivt i EU, NATO m.fl., men vi skal forblive Danmark i forløbet.

Ellers kan vi jo lige så godt afskaffe Dannebrog og begynde at tale engelsk allesammen...

Roman Garcia, jeg er ked af at sige det, men det er faktisk OP der har fat i den lange ende - dine modargumenter gav mening før Lissabontraktaten, men specielt det retslige forbehold har i stor grad ændret betydning og indhold, i løbet af de sidste par år. Der er blevet flyttet mange områder fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau, hvilket gør at den praktiske betydning nu er større end nogensinde før. Politiet i Danmark har sågar været ude at beklage sig over at forbeholdet gør, at vi holdes udefor flere og flere samarbejdsområder på fælleseuropæisk plan, hvilket de selvsagt ikke er voldsomt begejstrede for. Dit indlæg nr 7 i tråden specielt, er derfor faktuelt forkert.

Hvis folk vidste hvilken betydning forsvars- og RIA-forbeholdene havde, ville praktisk talt ingen gå ind for at vi fortsat beholdte dem. Desværre er EU-debatten i Danmark i høj grad præget af at folk på forhånd har vedtaget med sig selv hvad deres holdning er, uanset hvad de foreliggende fakta tilskriver, og hvad forslagene egentlig går ud på. Det gælder både på tilhænger- og modstander-siden.

Euroforbeholdet kan der argumenteres for og imod. Og der er tre forbehold, ikke fire, som journalister og politikere plejer at sige af gammel vane - det fjerde forbehold, overfor unionsborgerskabet, har aldrig været anvendt til noget som helst, og har absolut ingen betydning, og har aldrig haft det. Der er tre forbehold, ikke fire.