Debat

Hvad mener du?

19. november 2010 af erasure (Slettet)

Hvad mener du om hvert af nedenstående prioriteringer på uddannelsesområdet?

1. Fjernelse af SU til hjemmeboende.

2. Beskæring af fjumreåret.

3. Kontant check til studerende, som kommer hurtigt i gang med studierne og bliver færdige før tid.

4. Fjernelse af loftet, så unge kan tjene et ubegrænset beløb uden modregning i SU'en.


Svar #1
19. november 2010 af erasure (Slettet)

Mine holdninger:

1. Fjernelse af SU til hjemmeboende.

- Imod.

2. Beskæring af fjumreåret.

- Imod.

3. Kontant check til studerende, som kommer hurtigt i gang med studierne og bliver færdige før tid.

- For. 

4. Fjernelse af loftet, så unge kan tjene et ubegrænset beløb uden modregning i SU'en.

- Imod.


Brugbart svar (2)

Svar #2
19. november 2010 af Thecoolstuff (Slettet)

Jeg mener:

 1. Fjernelse af SU til hjemmeboende (imod)

2. Beskæring af fjumreåret (imod)

3. Kontant check til studerende, som kommer hurtigt igang med studierne og bliver færdige før tid (for)

4. Fjernelse af loftet, så unge kan tjene ubegrænset beløb uden modregning i SU´en (for)


Brugbart svar (2)

Svar #3
19. november 2010 af Roman Garcia (Slettet)

# erasure
Lad mig gætte: Der går ca. en uge, så sletter du din bruger, eller lader være med at benytte den. Vi har set denne type spørgsmål fra den samme person mange gange. Han skifter imidlertid bare bruger fra gang til gang. Spørgsmålene har ikke noget selvstændigt formål. 

Har jeg ikke ret erasure? 


Svar #4
19. november 2010 af erasure (Slettet)

Det sidste lyder tillokkende, men koster statskassen op mod 1 mia. kr. SU'en er netop til for, at unge ikke skal arbejde så meget ved siden af studierne (maks. 15 timer om ugen) og dermed bedre kan koncentrere sig om at færdiggøre uddannelsen.


Svar #5
20. november 2010 af erasure (Slettet)

Enhedslistens holdninger:

Du kan læse min holdning til at fjerne SU'en til de hjemmeboende her:
http://blog.politiken.dk/johanne/2010/10/15/cafe-penge-portvins-till%c3%a6g-og-barbie-bonus/

2. Beskæring af fjumreåret.

Det synes vi i Enhedslisten er en elendig ide. Blandt andet fordi meget tyder på, at unge fra hjem hvor far og mor ikke selv har uddannelse, er længere tid om at komme igennem. Man risikerer altså at ramme lige præcis den gruppe af unge som vi i forvejen knokler med at få gennem uddannelsessystemet. Der er mange årsager til at blive forsinket. En dumpet eksamen, sygdom, dårlig økonomi der har medført for meget arbejde. Hvis vi tager indtægtsgrundlaget fra de unge risikerer vi at de går helt i stå. Med andre ord: Man risikerer at færre unge gennemfører deres uddannelse hvis man fjerner det ekstra år.

3. Kontant check til studerende, som kommer hurtigt i gang med studierne og bliver færdige før tid.

Det mener jeg faktisk er et temmelig plat forslag. Det er ganske få studerende der gennemfører deres studie hurtigere end hvad studiet er normeret til. På en lang række studier er det slet ikke muligt. Blandt andet på medicinstudiet. Fordi det du lærer på 4 semester bygger oven på de ting du har lært på tredje semester osv. For mig at se er forslaget bare spin. VKO forsøger at bilde folk ind, at deres SU-forslag indeholder en gulerod. Men reelt er der kun pisk og nedskæringer i forslaget.

4. Fjernelse af loftet, så unge kan tjene et ubegrænset beløb uden modregning i SU'en.

Det mener jeg er en dårlig ide. Det koster penge for staten hver gang man hæver beløbet for, hvor meget studerende må arbejde ved siden af SU'en. Simpelthen fordi flere så modtager SU - også selvom de måske ikke reelt er studerende, men har et fuldtidsarbejde. Det er ikke meningen at man skal arbejde fuld tid ved siden af sit studie. Det er sådan set meningen at studiet skal foregå på fuld tid og netop derfor har vi SU'en. Videnskabsministeriets egne undersøgelser viser, at jo mere studiearbejde de studerende har, jo større er risikoen for frafald, for at blive forsinket og for at få lavere karakterer.
 


Brugbart svar (2)

Svar #6
20. november 2010 af klotte (Slettet)

Jeg mener ikke der er tale om en reform der er omfattende nok.......

Der er blot tale om nogle småjusteringer.


Svar #7
23. november 2010 af erasure (Slettet)

SF's holdninger:

1. Fjernelse af SU til hjemmeboende. Det er vi i SF lodret imod.

2. Beskæring af fjumreåret. Det er vi i SF lodret imod.

3. Kontant check til studerende, som kommer hurtigt i gang med studierne og bliver færdige før tid. Det støtter vi.

4. Fjernelse af loftet, så unge kan tjene et ubegrænset beløb uden modregning i SU'en. Det er vi i SF lodret imod.
 


Brugbart svar (2)

Svar #8
23. november 2010 af badooo (Slettet)

Jeg er for at fjerne loftet for, hvor mange penge en studerende på SU kan tjene, så længe det er studierelevant arbejde. En journaliststuderende kan lave småskriverier for den lokale avis, en sygeplejestuderende kan søge deltidsansættelse på et plejehjem uden at sidde og sige "jeg kan altså kun have en vagt om ugen istedet for 2, selvom jeg har tid til 2" osv. Der er mangel på sundhedsfagligt personale på mange plejehjem, men der sidder studerende der har tid til det. Og så længe det er studierelevant ser jeg intet problem.


Skriv et svar til: Hvad mener du?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.