Matematik

Vejledende eksamensopgaver matematik b-niveau

20. november 2010 af Blaakilde1 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej..

Nu sidder jeg så her med 1000 opgaver i min matematikaflevering til mandag fjeg ikke kan finde ud af. Derfor håber jeg at der er en, der kan hjælpe mig med et par stykker.

en af opgaverne uden hjælpemidler lyder således:

Om et 2. gradspolynomium oplyses det, at det har rødderne 5 og 9, samt at punktet (7,4) ligger på dets graf - opskriv en forskrift.

En anden opgave uden hjælpemidler lyder således:

I en retvinklet trekant er den længste katete 3 gange så lang som den korteste katete, og hypotunusen er 3 enheder længere end den korteste katete. Bestem længden af den korteste katete.

Håber der er en eller flere, der kan hjælpe. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. november 2010 af peter lind

Opgave 1. Et 2 grads polynomium med rødderne r1 og r2 kan skrives som p(x) = a(x-r1)(x-r2). Du skal så blot finde a, hvilket kan gøres af den sidste oplysninger. Der må nemlig så gælde at p(7) =4

Opgave 2. Kald længden af den korteste katete for x. Den længste katete er så 3x og hypotenuse x+3. Sæt det ind i pytagoras og du har en ligning til bestemmelse af x.


Svar #2
20. november 2010 af Blaakilde1 (Slettet)

Mange, mange tak, det var jo lige guldkorn der kom der :)


Svar #3
20. november 2010 af Blaakilde1 (Slettet)

Eller det vil sige.. Jeg kan godt finde a i opg. 1.. Men hvad med b og c?


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. november 2010 af peter lind

Du har jo r1 og r2 og dermed polynomiet. Du kan gange parenteserne ud, hvis du synes det ser pænere ud.


Svar #5
20. november 2010 af Blaakilde1 (Slettet)

Okay, tak, nu er jeg med igen.


Skriv et svar til: Vejledende eksamensopgaver matematik b-niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.