Kemi
Fordelingsforhold og optagelse af medicin i kroppen
Dette er den kemiske del i min SRP-opgave. Har nogle spørgsmål angående emnet
Min opgaveformulering lyder:
Du skal redegøre for optagelsen af medicin i kroppen.
Du skal udføre eksperiment til bestemmelse af fordelingsforholdet for acetysalicylsyre ved forskellige pH-værdier. Til at illustrere anvendelsen af regressions modeller skal du benytte måleresultaterne fra dine eksperimenter som et eksempel og undersøge hvorvidt målepunkterne i hvert af eksperimenterne kan beskrives ved en lineær funktion. Vurder effekten af at tvinge linjen gennem (0,0).
Vurder effekten af pH på optagelse af acetylsalicylsyre i kroppen.
Perspektiver til designet af lægemidler generelt.
..........................................................................................
Nogle der har forslag til hvordan jeg kan strukturere opgaven (hvad kan jeg først og fremmest komme ind på).
Og forstår virkelig ikke hvordan jeg skal perspektivere til designet af lægemidler generelt, nogle der har en idé ?
Tak på forhånd :)
Svar #1
07. december 2010 af Phienix (Slettet)
Lægemiddelsdesign er et enormt emne, så det er vigtigt i en så kort periode som en SRP-skrivetid indgrænser sig til tilstrækkelige områder uden at forkaste sig over alt for mange detaljer.
For det første sker optag af medicin i kroppen typisk i form af proteiner: så det ville være en god idé at undersøge lidt omkring proteiners generelle strukturer og egenskaber, specielt deres aktive sites er vigtige for medicin-vinklen, og hvad substrat-interaktioner kan medfører til bl.a. konformationsændringer af proteiner. Jeg er dog ikke 100% sikker på, at det er vigtigt lige præcis for det stof, som du undersøger her (men i så fald kan du jo vælge at perspektivere over det :) ).
For det andet bliver du bedt om at udføre et eksperiment om acetylsalicylsyres fordelingsforhold ved forskellige pH-værdier: kort sagt på en eller anden måde se, om stoffet bliver inaktivt (såsom nedbrudt) ved forskellige pH-værdier. Det nytter jo ikke noget at smide en bunke stof i mavesækken (antag her, at man ikke har udviklet metoder til selektiv dirigering af stof), hvis det hele blot opløses i mavesyre (hvor pH nok lægger langt under de neutrale 7,4 som i vores blod) og indgår i en reaktion, hvor stoffet bliver inaktivt eller ligefrem omdannes til noget andet, der er skadeligt.
For det tredje er det lidt svært at finde et perspektiv-punkt: jeg vil råde dig til, hvis du har tid, at prøve at kontakte et universitet eller lignende, som har en afdeling for det, der hedder "drug delivery" og måske få et interview, hvor du kan få lagt en masse kort på bordet. Ellers er det bare at tænke sig frem - selvom det kan virke umuligt.
- - -
Husk nu på at du har dine vejledere - det er altid bedre at spørge en gang for meget, end en gang for lidt. De er der ikke for at gøre din hverdag til et helvede, de kan tit hjælpe, specielt fordi de er særdeles velkendt med mange af disse emner.
Svar #2
09. december 2010 af aaabbbccc009 (Slettet)
Jeg vil først og fremmest takke dig for de gode råd omkring emnet....
Jeg fik spurgt min kemi-vejleder i dag om hvad jeg kan perpektiver emnet til, og han fortalte noget om, at man fornyligt har formået at fremstille "kræft-piller", så kræftpatienterne ikke var nødt til at tilbringe lang tid på hospitalerne med kemoterapi, og kunne indtage forskellige lægemidler hjemme. Hvad jeg kan bruge denne information til, har jeg gjort mig nogle tanker om:
Jeg kunne evt. undersøge hvorfor man indsprøjter lægemidler i patienterne og ikke giver dem piller i stedet for. Der kan naturligvis mange grunde til det, som for eksempel at lægemidlet kan vise sin effekt meget hurtigere osv.
Men da jeg kommer ind på hvordan lægemidlet bliver optaget på kroppen, altså diffundere gennem cellemembranen, kan det så ikke være noget med at man indsprøjter midlet, fordi man ikke har udviklet en pille (fundet et passende design), som er i stand til at diffundere gennem cellemembranen??? eller er jeg for langt ude ?:D
.............................................
Jeg udførte eksperimentet i dag og fik nogle tilfredsstillende resultater. Jeg arbejdede med forskellige koncentrationer af salicylsyren (blev informeret om at det var ligemeget om det var salicyl- eller acetylsalicylsyre jeg arbejdede med). Derefter brugte jeg et stof, som dannede en farve afhængigt af konc. af salicylsyren. Til sidst målte jeg absorbansen til de forskellige opløsninger med salicylsyre. Da jeg fik afbildt mine måleresultater på en graf fik jeg en ret linje, hvilket var forventet, men problemet opstod i det andet forsøg, hvor jeg skulle vise at effekten af salicylsyren afhang af pH-værdien af stoffet. Jeg blandede salicylsyren med Natriumhydroxid og fik en pH-værdi til omkring 11. Derefter blandede jeg opløsningen med Olie, og rystede "Skilletragten" så de blandede godt sammen. Som forventet blev der dannet en tydelig grænse mellem Olien og Opløsningen efter 5 min. Så fik jeg afpippettet noget af opløsningen i en kolbe, puttede Fe*3+-reagens, og målte absorbansen i spektrofotometeret. Resultatet var noget skidt, da jeg fik en absorbans på omkring 0,800, og absorbansen af ren salicylsyre var på 0,250. Jeg burde få noget der var mindre og tæt på de 0,250, da opløsningen bliver mere "positivladet", når man tilføjer noget base i og vi ved at olien er upolær......
Det samme gentog jeg med saltsyre denne gang. Her blev absorbansen meget mindre. Det betyder så at vi fik lavet mere af den negativladede form af salicylsyren, og molekylerne vandrede op til den upolære Olie, hvilket er grunden til at vi ikke havde meget tilbage af salicylsyren i den polære del (opløsningen) ?
Er det korrekt ?
ved at jeg spørger for meget, men det er så vigtigt at jeg får det lavet rigtigt, så pls bear with me :D
Svar #3
09. december 2010 af aaabbbccc009 (Slettet)
Daaamn så dumt af mig, har glemt at skrive hvad emnet er......"Lineær sammenhæng i kemi", Mindste kvadratersmetode i matematikken, og lægemidler i forbindelse med kemi......skal sådan set fokusere på den fase, hvor kroppen optager lægemidlet, og de ting, der påvirker denne proces..
Svar #4
09. december 2010 af Phienix (Slettet)
Du skal være velkommen til at spørge løs, vi forsøger også at hjælpe herinde så godt vi nu kan, bare sørg for at være kritisk :)
Jeg har to kommentarer.
Du skriver "hvordan lægemidlet bliver optaget på kroppen, altså diffundere gennem cellemembranen, kan det så ikke være noget med at man indsprøjter midlet, fordi man ikke har udviklet en pille (fundet et passende design), som er i stand til at diffundere gennem cellemembranen???"
Det er lidt vrøvl: de fleste medikamenter optages via blodbanen, men det er ikke piller, der flyder rundt i vores blodbaner og det er ikke piller, der skal diffunderer gennem cellemembraner - det er selve stofferne. Et stof, som er upolært kan frit diffunderer gennem en cellemembran, mens polære stoffer skal have hjælp i form af proteiner (kanaler). De fleste medikamenter kræver funktionelle grupper og er sjældent ret upolære, hvoraf de må optages på anden vis. Andet medicin virker direkte "i blodbanen", du kan sikkert finde noget mht. inflammation omkring dette.
Det andet er, at du skriver "fik lavet mere af den negativladede form af salicylsyren, og molekylerne vandrede op til den upolære Olie, hvilket er grunden til at vi ikke havde meget tilbage af salicylsyren i den polære del (opløsningen)".
Du har misforstået noget her: når et stof er negativt ladet er det ekstremt polært :) Det der sker, når du tilsætter syre, er, at du katalyserer reaktioner, hvor to molekyler af salicylsyre kan reagere med sig selv. En af de reaktioner er hvor to COOH reagerer med hinanden og danner anhydrid, jeg har vedlagt et billede af det. Alt i alt får du igennem de her reaktioner, at du mister hydrogenbindingsdonorer (-OH grupper), og polariteten vil falde, i al fald lidt.
Men for at være på den sikre side synes jeg, at du lige skal spørge din vejleder om polariteten falder pga. lige præcis det her. Jeg kan sagtens være gal på den, det er blot mit bedste bud.
- - -
God arbejdslyst!
Skriv et svar til: Fordelingsforhold og optagelse af medicin i kroppen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
