Kemi
Omregning af absorbans for at bestemme Km?
Jeg sidder midt i SRP om Michaelis-Menten modellen.
Jeg har på gymnasiet lavet et forsøg med lactase og ONPG, og skal ud fra resultaterne bestemme vmax og Km for forsøget, og sammenligne med tabelværdier. Det går egentlig meget godt. Problemet er, at jeg tror, at jeg får en forkert værdi for Km, idet jeg bruger absorbans over tid, til at bestemme initialhastigheder ved forskellige substratkoncentrationer. Så vidt jeg kan se, skal jeg bruge kocentration over tid, for at kunne sammenligne med fx Databogens værdi. Jeg er bekendt med loven om proportionalitet mellem absorbans og koncentration, men jeg kan ikke finde den konstant, som jeg skal bruge for at kunne omregne nogen steder.
På forhånd tak for hjælpen
Svar #1
13. december 2010 af Phienix (Slettet)
Lambert Beers lov: A = ε*l*c, men det kræver, at du får oplyst ε og medmindre din opgave giver dig den oplysning, tror jeg ikke, det er denne du skal benytte.
Men er det nødvendigt? For KM svarer også til den substratkoncentration, som du har ved ½ Vmax
Svar #2
13. december 2010 af HansG (Slettet)
Den måde jeg bestemmer Km og Vmax på er, at lade excel's (eller i mit tilfælde OpenOffice Calc's) "problemløser" minimere afstanden fra kurven til punkterne i det regneark jeg vedhæfter her. Men mine punkter er jo lavet ud fra absorbans, og ikke ud fra koncentration, og det er derfor jeg er bekymret for, om mine Km og Vmax værdier bliver forkerte.
EDIT: De værdier der er i regnearket er ikke mine, men nogle eksempler som var indtastet derfra hvor jeg hentede arket
Svar #3
13. december 2010 af Phienix (Slettet)
Og du får ikke oplyst din absorptionskoefficient? I så fald, lavede du en absorption med et stof, hvis koncentration, du kendte?
Hvilket stof er dit substrat?
Svar #4
13. december 2010 af HansG (Slettet)
ONPG (Ortho-nitrophenyl-(Beta)-D-galactopyranosid) er mit substrat. Men jeg målte absorptionen på det ene af de to produkter, ONP (Ortho-nitrophenolat), som er gult. Jeg lavede ni forskellige koncentrationer af mit substrat, men eftersom det er produktet jeg målte på, kender jeg ikke andet end startkoncentrationen, som jo er 0 :)
Svar #5
13. december 2010 af Phienix (Slettet)
Ved hvilken bølgelængde undersøgte du? Har nemlig arbejdet med o-nitrophenolat før
Svar #6
13. december 2010 af HansG (Slettet)
461,3 nm. Jeg havde forskellige forsøgsvejledninger, en sagde 420, en anden 460, men jeg lavede en scanning og vurderede at det var ligegyldigt hvilken jeg valgte.
Svar #7
13. december 2010 af Phienix (Slettet)
Ok. Det jeg har fra mine gamle forsøg er, at ONP har ε = 4500 M-1 cm-1 ved 420 nm og omkring neutral pH. Så må du jo selv vælge, om du vil anvende den, eller om du vil forsøge at finde en mere præcis absorptionskoefficient (de hedder på engelsk Extinction Coefficient, hvis det hjælper). Men i så fald kan du regne din koncentration
c = A / ε*l
Og da man typisk anvender en længde af kuvetter på ~ 1 cm (regner jeg med du også har) får du
c = A / 4500 M-1
Jeg vil skyde på, du får små tal, så det kan måske være mere passende at finde c i mM:
c = A / 4.5 mM-1
Skriv et svar til: Omregning af absorbans for at bestemme Km?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
