Matematik
Matematik!!
Hej.
Jeg har en opgave jeg godt kan løse, men jeg kan ikke forklare hvordan.
Lidt hjælp tak:D
En bil kører en tur. Den første halvdel af vejen kører den 30 km/t. Hvor hurtigt skal den køre resten af vejen for at opnå en gennemsnitsfart på 60 km/t?
Svar #1
02. februar 2011 af Educate (Slettet)
Du kunne opstille en ligning?
(30 + x)/2 = 60
30 + x = 120
x = 90
Svar #2
02. februar 2011 af mette48 (Slettet)
Hvis han bruger 1 time på at køre den ene halvdel af vejen med 30 km/t skal han køre hele strækningen på 1 time for at få en gennemsnitshastighed på 60 km/t.
Der er allerede gået 1 time, og han har ingen mulighed for at køre den anden halvdel af vejen på 0 timer.
Opgaven har ingen løsning da den beskrevne situation ikke er mulig
Svar #3
02. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2 har fuldstændig ret. Gennemsnitshastigheden er ikke gennemsnittet af delhastighederne, som #1 blev forledt til at tro. I stedet gælder der, at den reciprokke gennemsnitshastighed er lig med gennemsnittet af de reciprokke delhastigheder.
Hvis vi antager, at den første strækning s bliver kørt med farten v1, og den anden strækning s bliver kørt med farten v2, bruges der tiden t1 = s/v1 på den første strækning, og tiden t2 = s/v2 på den anden strækning. I alt bruges tiden t = t1+t2 på at køre hele strækningen 2s, og den samlede gennemsnitsfart er da
v = 2s/t = 2s/(t1 + t2) = 2s/(s/v1 + s/v2) , og dermed
1/v = (1/v1 + 1/v2)/2 .
I opgaven ønskes det, at v = 2v1 . Der skal da gælde, at
1/(2v1) = 1/(2v1) + 1/(2v2) , eller
1/v2 = 0 .
Dette kan kun opnås, som mette48 også anfører i #2, hvis den sidste strækning kan køres med uendelig stor fart med den forbrugte tid t2 = 0 , hvilket ikke er muligt.
Skriv et svar til: Matematik!!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
