Debat

Hvorfor er Vesten mere udviklet end den arabiske verden?

13. marts 2011 af Quantum (Slettet)

Under den tidlige Middelalder var den arabiske verden mere udviklet end Europa, men i dag er det omvendt. Hvad er egentlig årsagen til dette?


Brugbart svar (2)

Svar #1
13. marts 2011 af worker (Slettet)

 Teknologien .. 


Svar #2
13. marts 2011 af Quantum (Slettet)

 Ja tak, det er jeg godt klar over.. Men hvorfor har vi en bedre teknologi kontra dem? Hvad er årsagen til det ?


Svar #3
13. marts 2011 af Quantum (Slettet)

f.eks. var det Osmaniske Rige meget effektivt, men de tabte gang på gang mod de europæiske magter. Der må være en grund til at de er blevet så svage.


Brugbart svar (2)

Svar #4
13. marts 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Måske skyldes det krige og fredelige tider... Måske var der fred og gode tider dengang i mellemøsten, så de nåede at udvikle teknologi osv. Mens der var krig her i Europa, måske 1. verdenskrig og 2. verdenskrig kunne have indflydelse på det...?

Der er jo ikke så meget krig i Europa, som der er i Mellemøsten nu...


Brugbart svar (3)

Svar #5
13. marts 2011 af Fænomenet (Slettet)

Angående Osmannerriget skal man tænke på deres daværende situation. 

Under svage sultaner havde de religiøse rådgivere, de såkaldte ulemaere, tiltaget sig stor magt, og de bekæmpede alle forsøg på at modernisere landet. Det var fx ulovligt at trykke bøger, og ulemaerne var også skyld i at mange universiteter lukkede.

Den tyrkiske hær var heller ikke moderniseret. Janitsharerne blev efterhånden en samling af banditer, og sultanerne var reelt magtesløse over for deres uvæsen. endelig havde sultanerne store problemer med statholdere, der søgte at udnytte Osmannerrigets svaghed til at skaffe sig selv magt, heriblandt Algier, Tripoli og Tunis.

Osmannerrigets svaghed blev også forstærket af, at skattesystemet ikke virkede ordentligt, og at der ikke var penge nok til nødvendige udgifterne. Det er ikke for sjovt, at man omtalte Osmannerriget som "Europas syge Mand".  

Efter deres dødsdømte felttog mod Wien var de europæiske monarker alligevel interesseret i at holde Imperiet i live. Man frygtede hinanden og ønskede for enhver pris at forhindre de andre i at få kontrol med Bosporus-strædet. Dog fik Rusland fuld adgang til Middelhavet efter en krig sidst i 1700-tallet, og Napoleon viste for alvor forskellen mellem gammel - og moderne krigsteknologi, da han i 1798 invaderede Ægypten fra tyrkerne. 

Men for at besvare dit brede spørgsmål tror jeg, at man skal se på den religiøse påvirkning. Jeg tror, det stammer helt tilbage fra korstogene, hvor begge parter, de kristne og muslimerne, havde en indgroet tro på, at Gud var på deres side. Det endte med at de kristne tabte og drog hjem. Dermed var der stof til eftertanke, da Gud jo tog fejl. For muslimernes vedkommende var det omvendt; de vandt til sidst det Hellige Land tilbage, og dermed havde Gud jo ret. Derfor var der ikke stof til eftertanke. 

At der ikke var stof til eftertanke betød muligvis, at de dyrkede deres religion mere strengent end i Europa, hvor man blev mere tilbøjelig for at "ligge religionen til side". Det medførte Renæssancen, hvor de Norditalienske bystater frit kunne dyrke deres forretningsliv og heraf blomstrede kapitalismen videre i Europa. Efter Reformantionen og til sidst Oplysningstiden var Europa meget mere "udviklet", som senere kunne realisere de imperialistiske drømme, og under 1. Verdenskrig fik Osmannerriget jo for alvor dødsstødet. 


Skriv et svar til: Hvorfor er Vesten mere udviklet end den arabiske verden?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.