Kemi

Fremstilling af sæbe: Ethanol, Stearinsyre & Natriumhydroxid

31. marts 2011 af Meadowish (Slettet) - Niveau: C-niveau

Vores klasse har været i laboratoriet og fremstillet en håndsæbe og en sulfosæbe (se vedhæftede fil for øvelsesvejledning - Øvelse 4.1). Og det er ved håndsæben jeg er gået mere eller mindre i stå. Vi smeltede 30 g stearinsyre i et vandbad og hældte derefter en blanding af :
 - 50 mL 1M Natriumhydroxidopløsning
 - 20 mL Ethanol
...ned i den smeltede stearinsyre. Efter øvelsen skulle vi så skrive en journal, hvor et af spørgsmålene lød:

Forhold dig til fremgangsmåden trin for trin (for begge øvelser)og opskriv de indgående kemiske reaktioner i jeres sæbefremstilling:

Men allerede ved den første reaktion går jeg lidt i stå:

CH3CH2OH (Ethanol) + NaOH (Natriumhydroxid) + CH3(CH2)16COOH

Så mine spørgsmål er:

Hvad "producerer" denne reaktion?
Hvorfor vælger man senere i øvelsen at hælde den fremstillede sæbe i et glas med en mættet saltvandsopløsning?

Håber nogle kan give mig et fornuftigt svar på hver af spørgsmålene ;)

/Daniel
 

Vedhæftet fil: surebasiskestoffer.doc

Brugbart svar (1)

Svar #1
01. april 2011 af Phienix (Slettet)

Har aldrig rigtig haft forsøget selv

Men jeg tror måske ethanol bare er et opløsningsmiddel. Selv hvis den dannede en ester med stearinsyren ville denne blive kløvet igen af hydroxiden. Jeg tror din reaktioner er noget á la

CH3(CH2)16COOH + NaOH ---> CH3(CH2)16COONa + H2O

at du hælder det over i at glas med mættet saltvand har nok noget med opløselighed at gøre. Hvad skete der da i gjorde det?


Svar #2
01. april 2011 af Meadowish (Slettet)

 Din formel er umiddelbart rigtig - også ifølge vores lære som jeg også lige hørte om emnet i dag ;)

Der skete ikke det helt store, andet end at vi bagefter tog sæben op og formede den (og pressede vandet ud af så vidt som muligt) - det var temmelig fedtet skulle jeg hilse at sige ;)

Vil mene at du kom med det rigtige svar Phienix - tak for hjælpen :D

/Daniel


Skriv et svar til: Fremstilling af sæbe: Ethanol, Stearinsyre & Natriumhydroxid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.