Stuart Mill citat, hvad menes der?

Hvad mener han? Jeg forstår simpelthen ikke det her stykke, især den markede sætning. Nogen bud?

Følgelig har forfattere, der har skrevet om moralfilosofi for det meste følt det nødvendigt ikke blot at henføre alle adfærdsregler og alle rosende og dadlende vurderinger til principper, men at henføre dem til ét bestemt princip; en regel eller standard, som alle andre adfærdsregler skulle være forenelige med, og som de i sidste instans alle skulle kunne deduceres fra. De som har givet afkald på antagelsen om en sådan almen standard, har kun kunnet gøre det ved at formode, at en moralsk sans eller et instinkt, der ligger i vor natur, både fortæller os, hvilke adfærdsprincipper vi skal overholde, og i hvilken orden de bør underordnes hinanden.