Fysik

Elektrisk kredsløb serieforbundne resistorer

23. juni 2014 af henrikl3 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hey,

Sidder og kigger på en eksamensvideo fra FriViden.dk som omhandler elektriske kredsløb.

Billedet nedenfor er grundlag for mit spørgsmål:

I er strømstyrken, og den måles vel med et amperemeter, men det monteres vel ikke parallelt, men derimod ledningen. Jeg har samme spørgsmål i forhold til u_1 og u_2 og voltmetre, disse monteres parallelt, altid?

Mit spørgsmål omformuleret: ville det i en eksamenssituation være korrekt at udskifte u_1 og u_2 med to voltmetre samt at udskifte I med et amperemeter?

Tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. juni 2014 af PeterValberg

Et amperemeter skal monteres i serie med de viste modstande, - ikke parallelt over,
hvilket vil resultere i en kortslutning, da amperemetrets indre modstand er meget lille.

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #2
23. juni 2014 af Eksperimentalfysikeren

Tegningen er, som du åbenbart har opdaget, misvisende. Hvis du bytter om på I og U, giver det bedre mening.

Som du skriver monteres amperemeteret i serie med det, der skal måles på, mens voltmeteret monteres parallelt med modstanden, man måler på. Det er helt generelt.

Som tegningen er skal U1, U2 og I erstattes med voltmetre, mens U skal erstattes af et amperemeter.

Det er en gang rod, men det ser ud til at du har fundet ud af, hvordan der bør ryddes op.


Skriv et svar til: Elektrisk kredsløb serieforbundne resistorer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.