FSA dansk stil - debatindlæg

Hej alle

Jeg er netop blevet færdig med en FSA-opgave, hvor jeg skulle skrive en debatindlig til en avis om pjæk. Så ville høre om nogen kunne rette den? Eller evt komme med konstruktiv kritik :D 

Danske børn sætter nye standarder inden for pjækkeri

De danske elever landet over sætter rekordtal i pjæk. Eleverne har aldrig pjækket så meget før, og det peger bestemt ikke mod den rigtige retning. Der må ske en ændring - der må sætte en stopper for pjækkeriet blandt danske skolebørn.

Pjæk er kommet frem. Pjæk er kommet for at blive. I dag sætter børn og unges pjækkeri rekord tal. Fra år 1997 til 2008 er andelen af børn og unge der pjækker i alderen 11-15 år næsten blevet fordoblet. Men med en god begrundelse. Flere undersøgelser mener, at børn sover for lidt, end de egentlig har behov for. De kan enten blive forstyrret af sms'er, tv eller fodboldkampe - langt over deres sædvanlige sengetid. Og noget tyder på, at det tager mod den forkerte retning. En slags skævvridning for de mange børn og unges udvikling. Men spørgsmålet er bare - hvem kan overhovedet bebrejde dem? Det er naturligvis svært at sige nej til, at se sit yndlingsfodboldhold i aktion i fjerneren eller gå glip af realityprogrammet, Paradise Hotel. Men det er overhovedet ikke problemet, synes jeg.

Når jeg selv ser fjernsyn eller er på de sociale medier sent om aften, påvirker det ikke min skolegang. Jeg møder til tiden, uanset hvad tid jeg sover. Så det argument Seniorforsker, Karin Helweg-Larsen, bringer frem, at børn pjækker, da de sover for lidt, bliver forstyrret af sms'er, tv og fodboldkampe sent om aftenen - burde vi have kastet fra os for længst. Netop det argument har jeg absolut udelukket. Men på den anden side, er jeg enig i nogle af hendes andre argumenter. Nu når man er oppe så sent om aften - hvorfor så ikke skrive med sine kammerater eller veninder? Ulempen er bare, at hvis man skriver til en kammerat eller veninde, som sover på det tidspunkt man skriver - bliver de vækket af sms’erne. På den måde kan flere og flere børn være sent oppe. Altså; når de vænner sig til metoden - at være sent oppe. Skønhedssøvnen bliver sprunget over - og pjækningen starter sin proces. Det er netop her jeg synes, at problematikken et eller andet sted opstår. Det er simpelthen spørgsmålet om ens vennekreds. Vælg de rigtige venner frem for de dårlige, som forhindrer din lyst til skolen. Men det er ikke kun ens venner, der har én finger med i spillet.

Forældrene træder også på spinaten

Forældrene til de pjækkende børn bidrager for lidt - de bærer også på skylden lige så meget som eleverne gør. Nogle forældre har allerede tabt før slaget er begyndt. Og andre tager slet ikke kampen op, da de ikke har viljestyrken til det. Forældrene opdrager simpelthen bare deres børn får dårligt. Og det ikke kun børnenes pjækkeri det går udover, men også selve undervisningstimen. Jeg synes personligt, at det er noget værre sløseri fra forældrenes side. Den megen uro i klasselokalerne, som også altid nævnes som en forhindring for at øge faglighed og indlæring, er ikke kun et spørgsmål om, at få elever med særlige behov ødelægger det for de mange. Det høje støjniveau, som elever og lærere atter nævner i forbindelse med den seneste Pisa-undersøgelse, opstår også blandt ganske almindelige børn, som bare er dårligt opdraget – og vant til, at andre lukker munden, når de taler. Hvis lærerne skulle bruge mindre tid på at opdrage eleverne, kunne de bruge mere tid på at undervise dem.

Elevernes helbred og form

De fleste unge og børn pjækker, da i det hele taget er dovne. Jeg mener, at det skyldes deres nuværende form og mangel på motion. Mange pjække-elever er ikke sunde, og får ikke bevæget sig nok om dagen. Det resulterer netop til dovenskab og træthed, som efterfølgende medfører til pjæk. Hvis man på den anden side motionerer og træner, kan det mildest talt hjælpe med ens skolegang. Når du motionerer og træner, bliver du mere frisk, får bygget mere selvtillid op og har det generelt bare meget bedre med dig selv. Vores krop har det godt af at vi bevæger os. Musklerne bliver større, hjertet slår mere effektivt og blodet kommer nemmere rundt i kroppen. Vores skolegang har det også godt af at vi bevæger os. Mere lyst for at gå i skole, evnen til at lære forbedres og det vil i praksis set reducere antallet af pjæk landet over.

Pjæk kommer frem på lystavlen

Først var det Holbæks 10. klassecenter - nu det ni vidt forskellige skoler rundt omkring landet.  Holbæks 10. klassecenter var den første skole til, at afprøve den såkaldte pjæktavle. Det blev en succes. Så en stor succes, at det foreløbigt har spredt sig til ni skoler landet over. Konceptet og ideerne med pjæktavlen, er simpelthen at standse børn og unges talrige pjækkerier - bare via teknologien. Pjæktavlen giver besked til både forældrene og eleverne. De påminder dem om, at eleven enten er kommet for sent - eller ikke har dukket op. Kort sagt; en slags elektronisk protokol. Umiddelbart lyder det lovende, men det skal dog siges, at det ikke kun er læreren, som har adgang til eleverne fravær i skolen. De andre klassekammerater kan nemlig også se det, hvilket jeg synes er en krænkelse og en form for pinlighed for forældrene. Hvad nu hvis pjækkeriet skyldes personlige problemer derhjemme? Personlige problemer, som måske ikke vedkommer de andre? Det vil muligvis medføre en mobning af en art - og dermed opstår der yderligere pjæk. Men hvad er definitionen af pjæk i det hele taget? Er det pjækkeri, hvis man ligger derhjemme med influenza? Er det pjækkeri, hvis man er forsinket i de første lektioner? Eller er det pjækkeri, hvis man ikke engang har viljen og motivationen til at gå i skole? Det er lidt svært at sige, men én ting er sikkert; pjækkeriet bør forhindres! Hvis man ser borte fra elevernes tilladelse til, at se deres klassekammeraters fravær, så er den elektroniske protokol egentlig en meget effektiv redskab til lærerne. Jeg synes også smiley-systemet er en genial måde på at påminde elevernes fravær. Smiley-systemet er et system, der afgiver farvet smiley’er ud fra elevens deltagelse eller ej. I hvert lektion får eleverne tildelt en farvet smiley, som fortæller, hvor eleven er. Hvis man dukker op, resulterer det naturligvis til en grøn (meget positivt) smiley. Men derimod hvis man ikke dukker op til undervisningstimen, kan det resultere til en rød smiley - som ikke tegner særlig positivt. Det kan muligvis øge elevernes lyst og motivation til at gå i skole. Det synes jeg helt klart er en kæmpe bonus ved koncepterne omkring Pjæktavlen. “Det kan ikke passe, at jeg har fået en rød smiley..”, siger eleven. Men det gør det rent faktisk. Kom så i sving!