Matematik
Ligning
Hej jeg har et problem med en ligning og jeg kan simpelthen ikke se hvor fejlen er, men det vil bare ikke gå op.
ligningen hedder:
2/x-1=3/5x+4
mellemregninger:
2(5x+4)=3(x-1)
10x+8=3x-3
10x=3x-11
7x= - 11
x= -11/7
det er den eneste måde jeg kan sådan lige kan se jeg skal løse den, men det er i hvert fald ikke rigtigt
Svar #2
05. september 2014 af lotte14 (Slettet)
Nummer 2
vidste ikke hvordan man lavede en brøkstreg :)
Svar #4
05. september 2014 af mette48 (Slettet)
2/x-1=3/5x+4 Det er svært at se hvor meget der står under brøkstregerne, men din første mellemregning tyder på at der skal stå
2/(x-1)=3/(5x+4)
Hvorfor mener du det er forkert?
Prøve
venstre side x erstattes af -11/7
jeg bruger [ og ] omkring nævneren, de fungerer som almindelige parenteser
2/[x-1] = 2 / [ (-11/7)-1] = 2 / [( -11-7)/7] = 2 /[-18/7] = 2*7/[-18] =-7/9
højre side x erstattes af -11/7
3/[5x+4] = 3/[ 5*(-11/7) +4 ] = 3 /[ -55/7+4*7/7] = 3/[(-55+28)/7] = 3/[(-27)/7] = 3*7/[-27] =-7/9
Da resultatet af de to indsættelser giver -7/9 på begge sider. Prøven stemmer altså er dit resultat rigtigt.
Husk lidt mere selvtillid fremover.
Svar #6
05. september 2014 af lotte14 (Slettet)
Jeg takker dig Mette. Jeg havde garanteret nogle parenteser et eller andet sted. efter at have tjekket får jeg det samme. Jeg skal nok huske at have selvtilliden med i bagagen.
Svar #7
05. september 2014 af Therk
Ja, jeg kan heller ikke se, hvad du gør forkert.
Nævn evt. at x ikke må være lig med 1 og -4/5 før du udfører første skridt! Hvis x er en af de to værdier, giver ligningen nemlig ingen mening!
Så bør der nemlig være pluspoint at hente.
Svar #8
05. september 2014 af lotte14 (Slettet)
Det har garanteret været en tastefejl på lommeregneren. Mange tak for hjælpen alle sammen
Svar #9
05. september 2014 af mette48 (Slettet)
Hov hov selvtillid er ikke at lægge ansvaret over på lommeregneren, den bruger kun det du taster ind i den.
Skriv et svar til: Ligning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.













