Fysik

Hjælp til Fysik C eksamen (Energi)

02. juni 2015 af Kramer91 - Niveau: C-niveau

Hej studieportalen

Jeg er lige pt. igang med min 24 timers forberedelse til min fysik eksamen. Det skal siges at jeg på ingen måde er god til fysik, og da det heller ikke er et fag der videre interesserer mig, er det ikke noget jeg ser frem til. Dog var jeg så heldig at trække Energi, som trods alt er et af de emner jeg har nogenlunde styr på. Jeg skal komme ind på Mekanisk energi, og mit 6-minutters oplæg har jeg fuldstændig styr på. Bilaget de hiver frem er jeg som sådan heller ikke nervøs for, og de supplerende spørgsmål der måtte komme har jeg det også fint med, så længe de holder sig inden for emnet energi. Min nervøsitet går derimod på hvis de begynder at spørge ind til de to andre store emner vi har haft om (Bølger og Universet/Solsystemet), og om jeg evt. kan knytte energi sammen med det. Det er her jeg bliver i tvivl, for hvor meget har energi at gøre med bølger og universet? Findes der energi i alle former for bølger? Ville der f.eks. forekomme kinetisk energi i en lydbølge, i det partiklerne bevæger? Udsender alle legemer i universet termisk energi (hvis vi antager at de har en temperatur over det absolutte nulpunkt)? Alle sådan nogle spørgsmål er jeg meget i tvivl om, og jeg ville derfor høre om ikke der er nogle fysik-genier, der evt. har lyst til at hjælpe mig. Det ville jeg sætte enorm pris på. På forhånd tak :)

Mvh

Jonas


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. juni 2015 af peter lind

Der er energi i bølger; men det er meget usandsynligt at spørgsmål om det dukker op. I universet/solsystemet kan du risikere at der bliver spurgt om gravitationel potentiel energi som et eksempel,hvis du har haft om det,


Svar #2
02. juni 2015 af Kramer91

Hej Peter

Først og fremmest mange tak for svaret. Det sætter jeg stor pris på. Det beroliger mig lidt at jeg (formentlig) ikke bliver spurgt ind til det, da bølger virkelig ikke er min stærke side. Men bare lige for at være helt på den sikre side, der er energi i alle bølger? Vi har ikke haft om gravitationel potentiel energi.

Nu ved jeg godt at du selvfølgelig ikke kan give et klart svar på hvad jeg kan blive spurgt om, men har du alligevel et gæt på hvad lærer og censor evt. kunne spørge om? Det skal siges vi har haft om Energi, Bølger (lyd, lys og farver, lys og atomer) og om solsystemet og universet (afstandsmålinger, Big Bang og sådan).

Vores energi emne er delt op i 2 spørgsmål. Det første omhandler kelvin skalaen, opvarmning af stoffer, varmefylde, faseovergang osv, og det andet - som jeg har trukket - omhandler Mekanisk energi. Jeg går stærkt ud fra at hun også vil spørge ind til nogle af de begreber der er i det andet Energi-spørgsmål, og det er jeg sådan set heller ikke nervøs for. Det er mere ifm. de andre emner jeg har nævnt.

Igen, jeg sætter utrolig stor pris på at du gider hjælpe!


Brugbart svar (1)

Svar #3
02. juni 2015 af peter lind

Mekanisk energi drejer sig om kinetisk energi og potentiel energi. Du skal redegøre for hvad kinetisk energi er for noget og formlen for kinetisk energi. Du skal redegøre for hvad potentiel energi er for noget og kommer ind på eksempler på det. Og meget vigtigt: du skal komme ind på energibevarelse.

Ja der er er energi i bølger det være sig lydbølger, vandbølger eller elektromagnetiske bølger


Svar #4
02. juni 2015 af Kramer91

Jeg kommer lige med et sidste spørgsmål her på falderebet. Det er stillet op til flere gange allerede på denne side, og har derfor prøvet at læse mig frem til det, men jeg vil gerne være 100% sikker på jeg forstår, så jeg evt. kan forklare det hvis der bliver spurgt ind til det i morgen, da jeg nævner det i mit oplæg.

Når man snakker om et isoleret system, er det så rigtigt forstået at der er tale om et system hvor der hverken bliver tilført energi fra omverdenen eller udledt energi til omverdenen? Og at et isoleret system er noget man bruger fordi vi ikke ville kunne beregne på et ikke-isoleret system. Eksempel: Emek = Ekin + Epot hvis vi antager at vi har med et isoleret system at gøre. Hvis vi tager en tennisbold som eksempel, så vil den afgive noget termisk energi og måske også få tilført noget strålingsenergi hvis vi lavede forsøget, men dette vælger vi at se bort fra og betragte det som et lukket system, så vi kan bruge den formel jeg skrev ovenover. Er det korrekt forstået?

Mvh


Brugbart svar (1)

Svar #5
02. juni 2015 af peter lind

Det er korrekt forstået


Svar #6
02. juni 2015 af Kramer91

Jeg takker mange gange for din hjælp, Peter! :) 


Skriv et svar til: Hjælp til Fysik C eksamen (Energi)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.