Kovalent binding eller ionforbindelse: hvornår?

Når et ikke-metal og et metal danner en forbindelse overføres der elektroner imellem atomerne og der dannes derved en ionbinding. Når to ikke-metaller finder sammen, dannes der en, to eller tre kovalente bindinger eller elektronparbindinger, om man vil. Når to metaller danner en forbindelse, dannes der en metalbinding, og det karakteristiske ved en sådan er, at denne ikke rigtig hører til nogen steder - den svæver således rundt om de to atomer, og netop denne egenskab gør også, at metaller er særligt gode til at lede varme og elektricitet.

#1

Når et ikke-metal og et metal danner en forbindelse overføres der elektroner imellem atomerne og der dannes derved en ionbinding. Når to ikke-metaller finder sammen, dannes der en, to eller tre kovalente bindinger eller elektronparbindinger, om man vil. Når to metaller danner en forbindelse, dannes der en metalbinding, og det karakteristiske ved en sådan er, at denne ikke rigtig hører til nogen steder - den svæver således rundt om de to atomer, og netop denne egenskab gør også, at metaller er særligt gode til at lede varme og elektricitet.

Så man f.eks. vil lave et forsøg hvor man hælder NaCl ned i vand, så er NaCl i sin rene form ikke en ionforbindelse, men bliver det først når det kommes ned i vandet?

Jo NaCl er netop en ionforbindelse, når den ikke er opløst i vand. Na+ og Cl- ionerne sidder i et stort iongitter, man siger, at den er krystalliseret. Når NaCl opløses i vand, så brydes bindingerne og Na⁺ og Cl^- ionerne vil ligge frit i vandet - der er således ikke tale om en egentlig forbindelse længere. Netop dette, at der i vand findes mineraler gør, at vand kan lede elektricitet. Reaktionen, der sker, når NaCl opløses i vand, er:

Super, tak skal du have Hypothalamus.

Ved du i øvrigt hvilken binding sammensatte ioner har? Er det en kovalent binding der i phosphat - PO4^(3-) - binder fosfor og oxygen?

Sammensatte, såvel som simple ioner, består jo af ionbindinger, hvad PO₄^3- naturligvis også gør, da denne er en sammensat ion.

Men vi er enige om, at ioner dannes fordi atomet enten gerne vil have 2 eller 8 elektroner i yderste skal, ikke sandt? Hvordan giver det så mening at oxygen optager 3 elektroner, når den står i 6. hovedgruppe og således har 6 elektroner i yderste skal?

Ja, ioner dannes pga. atomernes tilstræben efter at have 2 eller 8 elektroner i yderste skal, når et metal og et ikke-metal finder sammen. Oxygenatomerne i et O₂-molekyle afgiver eller optager ikke elektroner, men deler elektroner med hinanden ved at danne to elektronparbindinger, og derved opnås oktetreglen. Husk: Ved sammenbindingen af et ikke-metal og et metal overføres der elektroner fra det ene atom til det andet, og derved skabes der en ionbinding. Ved sammenbindingen af to ikke-metaller dannes en (eller flere) elektronparbinding(er) - her deles denne/disse af begge atomer, og de to atomer udgør således et molekyle.