Keplers 3. lov

Du kan se Keplers 3. lov på https://da.wikipedia.org/wiki/Keplers_love .  Keplers 3. lov gælder for en planet, der kredser omkring en sol eller mere generelt to legemer, der kun er påvirket af hinandens tyngdekræfter. Ved at måle R og T kan du bestemme solens masse. Hvis det er en planet og en måne er der også en sol. Solens tyngdekraft vil også påvirke månen, så bevægelsen bliver ikke en ellipse og keplers love holder ikke.

Tak! Men tror at jeg har misforstået noget, hvordan kunne Kepler så forsøge at beregne Jupiters måner ved hjælp af Keplers 3. lov, hvis lovene ikke gælder for måner?

 - Hvordan kan du måle solens masse, for konstanten er vel ikke solens masse? 

Den gælder med tilnærmelse. Man har set bort fra solens træk i månerne.

Kan du eventuelt forklare det på en anden måde? Forstår ikke helt hvad du mener. 

Keplers lov gælder som nævnt for to legemer, der er forbundet med gravitionelle kræfter. Det findes bare ikke i den virkelige verden. Solsystem består jo af solen+planeter med måner. Det betyder  at keplers love kun holder med tilnærmelse i den virkelige verden. Der findes afvigelser sted. På keplers tid var de bedste målinger man havde, dem der var udført af Tycho Brahe. Indenfor den nøjagtighed holder lovene. Senere da man fik bedre målinger kunne man se disse forskelle. De to yderste planeter blev faktisk først opdaget ved at man fandt nogle afvigelser i planetbanerne, som kunne forklares ved at disse planeter eksisterede. Ud fra beregninger kunne man se nogenlunde hvor de skulle være. Man rettede så kikkerteren mod disse steder og fandt dem.

#0 Du spørger, hvad det er, der er  konstant. I solsystemet er konstanten den samme for alle planeterne. Man kan finde foholdet mellem to planeters baneradier ud fra forholdet mellem deres omløbstider.