Matematik

Andengradspolynomier - a) Bestem forskriften for omsætningen i kr. R(x), de samlede omkostninger, C(x) og overskuddet i kr. h(x). - SIMPEL OPGAVE

03. februar 2016 af nico153a (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej allesammen.
Jeg står lige nu med en emneopgave som jeg skal afleverer imorgen.
Jeg har dog denne opgave jeg ikke kan finde ud af.
Opgaven lyder følgende:

Omsætningen R(x) fås ved Omsætning = afsætning · pris De faste omkostninger ved produktionen er 5000 kr. pr. måned. De variable omkostninger er 100 kr. pr. stk. De samlede omkostninger kan beskrives med funktionen C(x) Overskuddet h(x) beregnes som omsætning minus omkostninger

a) Bestem forskriften for omsætningen i kr. R(x), de samlede omkostninger, C(x) og overskuddet i kr. h(x).

b) Tegn graferne for R, C og h i samme koordinatsystem. c) Bestem produktionsmængden, så overskuddet bliver størst muligt.

d) Bestem de produktionsmængder, der giver overskud.

Jeg har virkelig brug for hjælp til denne opgave.
En der har mulighed for at forklare mig den?

Hilsen Nico


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. februar 2016 af ALMAMERENGUE

Start med at bestemme forskriften på omsætningen. Det er blot en formel som tager nogle inputs og spytter omsætningen ud. Opgavebeskrivelsen fortæller dig, at disse inputs er afsætning og pris, og omsætningen er så plot produktet af disse to (dvs du ganger dem sammen). Derfor er omsætningsforskriften da 

  R(x,p) = xp

Hvis du allerede kender til prisen (det gør man typisk), så indsætter du blot denne i stedet for p (og du skriver blot R(x), og ikke R(x,p)). 

Du skal nu gøre det samme for omkostningsforskriften. Den tager også imputs, og giver omkostningerne som output. Hvad er inputsne? Der er nogle faste omkostningerne, nogle variable omkostningerne, og produktionen. Kender du dissse inputs, så kender du også omkostningerne, og forskriften er 

C(x, v,f) = xv + f

hvor f er faste omkostningerne og v er variable omkostninger. Her er x egentlig produktionen, men hvis vi antager at virksomheden afsætter alt hvad den producerer, så er x også afsætningen. Hvis du kender de faste og variable omkostninger (og det gør du!) så kan du indsætte disse i formelen foroven, så din funktion nu blot afhænger af x, og derfor skriver vi blot C(x). 

Nu skal du beregne overskuddet. Igen tager den nogle inputs, men før vi bestemmer disse, så kig på forskriften. Overskuddet er blot omsætning minus omkostninger. Men du har jo lige beregnet omsætning og omkostninger. Så overskuddet "arver" inputsne fra de to andre funktioner, og derfor er overskuddet 

H(x,p,v,f) = R(x,p) - C(x, v,f) = xp - xv - f = (p - v)x - f

Igen, hvis du kender til priserne p, variable omkostninger v, og faste omkostningerne f, så indsæt disse i formelen foroven, og derefter har du blot en funktion som kun afhænger af x, nemlig h(x) = ....


Skriv et svar til: Andengradspolynomier - a) Bestem forskriften for omsætningen i kr. R(x), de samlede omkostninger, C(x) og overskuddet i kr. h(x). - SIMPEL OPGAVE

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.