Fattigdom i Danmark

"sgu"

#1

"sgu"

hvad mener du :) ?

Jeg mener at det hedder "sgu" og ikke "sku".

Ordet kommer af "så Gud". På lidt ældre dansk sagde man "sågu".

#0

Lad mig starte med at spørge ind til dine faglige forudsætninger: Hvad ligger der i fattigdomsbegrebet? Dvs. hvad forstår du selv ved fattigdom?

#3

Jeg mener at det hedder "sgu" og ikke "sku".

Ordet kommer af "så Gud". På lidt ældre dansk sagde man "sågu".

Virkelig brugbart svar, tak skal du have!

MHR har ret. Du må altid allerførst definere de begreber du vil bruge i din tekst.  Forskellige mennesker forstår forskelligt ved ordet "fattig".

Vi husker vel alle at Lars Løkke Rasmussen engang sagde at man da vistnok -formodentlig-  kunne få et par sko for 2000 kr. Tja, når partikassen betaler, er det jo ikke noget fattigdomsproblem.

#4

#0

Lad mig starte med at spørge ind til dine faglige forudsætninger: Hvad ligger der i fattigdomsbegrebet? Dvs. hvad forstår du selv ved fattigdom?

Jamen, jeg oplever at man overser de mange hjemmeløse vi har her i Danmark. Istedet for vi hjælper de hjemmeløse borger i Danmark, tager vi godt hånd om de flygteninge der kommer fra mellem østen og mange andre steder. Men det også spændende at kigge på om man overhovedet kan blive kaldt fattig i Danmark

jeg har tænkt mig at lave en argumentationsanalyse ud fra Joachims udtalelser om fattigdom i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=J4vYXDecKWU

Nicklas44

Du skal nok sørge for at gøre dit danske sprog en hel del bedre.

#7, 8

Dét er jo en relevant problemstilling. En argumentationsanalyse er et fint udgangspunkt; det har bare (isoleret set) ikke fantastisk meget at gøre med et spørgeskema. I så fald skal du kombinere spørgeskemaet med din argumentationsanalyse.
Det med om man overhovedet kan blive kaldt fattig i Danmark, er jo netop essensen i hele debatten. 
Lad os nu tage de studerende fx: Er de fattige? Ja, det er de vel. Det interessante er dog i denne forbindelse at det i og for sig er selvvalgt og kun midlertidigt. 
I hvor høj grad giver det så mening at omtale dem som fattige? 

Som jeg skrev tidligere: Definér begrebet. Dernæst kan du bruge definitionen som udgangspunkt for din analyse.

#10

Jeg har vinklet problematikken mere i forhold til de hjemmeløse i Danmark. Jeg finder de studerende irrelevant i forhold til emnet. Men jeg kan godt se din pointe i det og med at definere selve begrebet.

#11

Helt i orden - det fremgik ikke særligt tydeligt af #8 (i hvert fald ikke for mig).
Jamen så skal du jo have nogle nuancer i spil ift. de hjemløse i Danmark. Du skal være velkommen til at spørge igen når du har fået defineret begrebet.

Der er flere ting der spiller ind, når man taler om fattigdoms begrebet.. FN mener at fattigdomsgrænsen er på 1 $ om dagen, men her tager man ikke hensyn til det offentliges ydelser til borgerne. Det er klart, at man næsten ikke kan købe mad for 1 $ i Danmark, mens det er nemmere at købe mad for samme beløb i USA. Vi kan herhjemme i Danmark tage til lægen, og hvis det er nødvendigt, så også på sygehus - og så slipper vi for regningen da vi alle i Danmark har betalt for at alle kan komme på sygehus. I USA kan den pågældende med 1 $ om dagen ikke komme på hospitalet medmindre at vil betale en regning på 5.000 - ?? $..

Det kommer i særdeleshed an på, hvilket land man også snakker om. For det virker som om, at vi er mere benådiget herhjemme i Danmark (set i forhold til f.eks USA), hvis privatøkonomien presser.

Det giver ingen mening at tale om en fattigdomsgrænse på $1 om dagen. En dollar har vidt forskellig købekraft i forskellige lande. 

# 0
Fattigdom er et ord, som sikkert hos mange er ladet med en følelse af afmagt og siger mere om en social tilstand end et pengebeløb under en vis grænse. Politikere fra hver af de yderste af fløjene vil nok hver især stå fast på, hvad de mener er fattigdom. Det er ikke en let sag at skulle lave en objektiv undersøgelse af, hvad en folkemængde mener om fattigdom. Endvidere kan man gradbøje adjektivet fattig, og er fattigdom da den højeste grad af at være fattig?
Spørgeskemaet kunne, som du er inde på, udfærdiges som en række påstande, som besvareren skulle afkrydse i "helt uenig", "delvis uenig", ... , "helt enig". Det kræver et godt forarbejde at udfærdige påstandene, da de skal udelukke hinanden, d.v.s. der må ikke være delvist sammenfald i nogen af dem.
Man bestemmer selv, hvor omfangsrigt og varieret materiale man vil have tilbage, men antallet af påstande må ikke være overvældende stort, da der vil være risiko for, at besvareren står af.
Man skal forinden have gjort sig klart, hvordan besvarelserne skal bearbejdes efterfølgende.
 

Tak for alle jeres brugbare henvendelser, jeg vender nok tilbage i aften!

........det lyder som en trussel.

Hvis man vil sammenligne købekraften enten i forskellige lande eller til forskellige tider, skal man undersøge hvor mange minutter f.eks en alm. arbejder skal arbejde for at tjene til et kilo kød, et brød, en liter mælk eller et par sko. Så kan man let finde ud af hvor dyre eller hvor billige tingene er / har været. Priser skal jo altid ses i sammenligning med indkomsterne.

En person med en bestemt nominel indkomst er nok ikke så fattig i Indien som han/hun ville være i Danmark eller i Sverige.

#17

........det lyder som en trussel.

Har du ikke noget andet, at foretage dig? 

De var kun venligt og humoristisk / ironisk ment.