Filosofi
Dydsetik ved aktiv dødshjælp.
Hej, håber virkelig, at jeg kan få lidt hjælp.
Jeg har følgende problemformulering:
Bør det være muligt for den sundhedsprofessionelle at yde aktiv dødshjælp ved indgivelse af morfin til en patient der har fået fjernet sondemad og væske, sammenlinet med ikke at give morfin og lade patienten dø af tørst?
Jeg skal formulere et normativt etisk argument for at yde aktiv dødshjælp, hvor jeg tager udgangspunkt for dydsetik.
Jeg er meget usikker på, om jeg har benyttet teorien til casen korrekt. Jeg har skrevet følgende:
Det som en dydig person vil gøre, er det rigtige at gøre ifølge dydsetikken, da en dydig person altid handler korrekt pr. definition. I dette tilfælde betyder det, at hvis lægen praktiserer aktiv dødshjælp ved indgivelse af morfin til patienten, der har fjernet sondemad og væske, er det det rigtige at gøre. Dydsetikkens grundlæggende spørgsmål er: "Hvordan lever jeg godt som menneske?". Svaret til dette er, at de moralske og etiske krav skal være i overensstemmelse med det gode liv, men da de ikke må komme i konflikt med selve opnåelsen af det gode liv, må de blive sekundære. Så hvis et krav som, at der ikke må udøves aktivt dødshjælp ved indgivelse af morfin til en døende patient, da livet er krænkeligt kommer i konflikt med opnåelsen af et godt liv, er aktiv dødshjælp i den givne situation den, der giver den største lykke. Læger må altå i visse pinefulde tilfælde have mulighed for at yde aktiv dødshjælp, da den langtrakte proces forbundet med at dø af tørst virker ubehagelig og uværdig for både patienten og pårørende.
Har jeg forståets dydsetikken korrekt?
Svar #1
03. juni 2016 af Ammadovic
Dydsetikken handler om at opnå eudaimonia (det gode liv). Mennesket stræber efter at realisere sin potentiale -> sin essens, hvilket er fornuften. Dydsetikken er også situationsetisk, så hvad der er fornuftigt i de konkrete situationer afhænger af situationen og de implicerede personer. Ved at leve efter fornuftens vejledning, medfører det, at man ikke handler ekstremt. Enhver situation rummer nogle ekstremer, i form af for meget eller for lidt. Idealet imellem kaldes den gyldne middelvej.
Den gyldne middelvej opnås gennem dyderne. Der er to slags dyder; den tankemæssige dyd og den etiske dyd.
-Den tankemæssige dyd opnås gennem lærdom og undervisning, dvs. fornuft opøvet gennem lærdom; den teoretiske fornuft.
-Den etiske dyd opøves igennem skik og brug; dvs. hvad der kan anses som værende fornuftigt ud fra samfundets normer; den praktiske fornuft.
Dydsetik er altså en opøvelse i lærdom (indsigt) og skik og brug (normer) til at handle på rette vis i de konkrete situationer. Ved hjælp af hhv. den teoretiske og praktiske fornuft, kan den enkelte udvise situationsfornemmelse og ramme den gyldne middelvej.
Skriv et svar til: Dydsetik ved aktiv dødshjælp.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.