Fysik

Bølger og Fotoelektrisk effekt - Fysik Eksamen

14. juni 2016 af fuksu (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej igen, har blot nogle flere spørgsmål før jeg skal til fysik eksamen ! 

For det første, hvad er stående bølger, og hvordan opstår de i diverse musikinstrumenter der er karakteriseret af strenge og lukkede-, halv- og helåbne rør? 

Hvad er den fotoelektriske effekt, og hvordan beviste Einsten at lys altid er opdelt i pakker med den? Første spørgsmål er vigtigst, da jeg allerede har en hvis forståelse for hvad fotoelektrisk effekt er, men forstår ikke hvordan han beviste at lys er opdelt i pakker med det.

Fortsat god dag, og mange tak på forhånd! :)
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. juni 2016 af peter lind

En stående bølge opstår når en bølge reflekteres og går tilbage i sig selv. Ved inteferens opstår så fænomenet. På https://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%A5ende_b%C3%B8lge   kan du se en definition. Der er dog en fejl idet det ikke nødvendigvis er tværbølger. En bedre og mere detaljeret beskrivelse kan du finde på den tilsvarende engelske side https://en.wikipedia.org/wiki/Standing_wave

Man fandt eksperimentelt at den fotoelektriske effekt kunne beskrives ved at de løsrevne elektroner havde en maksimum energi givet ved Emax = h*f-E0 hvor h er plancks konstant, f er frekvensen og E0 er en konstant, der kunne er afhængig af hvilket materiale elektronerne kommer fra. Forøgelse af intensiteten af lyset førte til en forøgelse af antal elektroner. Antal elektroner var for en given frekvens proportional med lysintensiteten. Planck havde allerede fundet at energien af fotonerne i sortstråling var h*f så fortoækningen var nærliggende


Svar #2
14. juni 2016 af fuksu (Slettet)

Mange tak, og har blot endnu et spørgsmål:
Kan du/en anden, forklare hvad der ændrer sig fra grundtone, til 1. overtone, til 2. overtone. osv. Og hvad der der for eksempel ændrer sig, såsom knudepunktet, hvis bølgen er i et lukket rør, halvåbent rør eller et helt åbent rør?

Mange tak på forhånd! 


Brugbart svar (1)

Svar #3
14. juni 2016 af peter lind

Der er altid bug i de åbne ender og knude i de lukkede ender.

I et åbent rør er der buge i begge ender

I et halvåbent rør er der bug i den åbne ende og knude i den lukkede ende

i et lukket rør er der knuder i begge ender.

Der er en halv bølgelængde mellem nærmeste knude og mellem nærmeste buge. mellem en knude og nærmeste bug er der en kvart bølgelængde.

Grundtonen er for den største bølgelængde, der kan forekomme altså en kvart bølgelængde fpr halvåbne rør og en halvbølgelængde ellers. Første overtone svarer til den næstlængde bølglængde der er tilladt 


Svar #4
14. juni 2016 af fuksu (Slettet)

Mange tak :)
Du har været til stor hjælp!


Skriv et svar til: Bølger og Fotoelektrisk effekt - Fysik Eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.