Substantiviske og adjektiviske ord?

Det vil sige at det er ord som fungerer på samme måde som hhv. substantiver og adjektiver, f.eks. er "syg" i sætningen "Han beroligede den syge"  et adjektiv der bruges substanivisk, dvs. på samme måde som et substantiv (det kan f.eks. få best. og ubest. artikel, -det kan komme i genitiv   og det kan være bbåde direkte og indirekte objekt og det kan komme i flertal)

På samme måde kan man sige at relativsætninger er adjektiviske fordi de udtrykker en egenskab lige som adjektiver gør. "En pige der ser smaddergodt ud" er det samme som "en smuk pige": Denne sætning kan komme i komparativ og superlativ på samme måde som et adjektiv kan. "En pige der ser bedre ud"  og "Den pige der ser bedst ud".

Verbers lange tillægsform (præsens participium) bruges tit som et adjektiv, f.eks. "En gøende hund" eller "en grædende dreng". Det har samme position som "en vred hund" og "en trist dreng".

Det samme gælde verbernes korte tllægsform (perfektum participium" Man ser det i "En forkølet dreng" eller "En malet bænk", hvor de understregede ord er brugt adjektivisk, dvs. brugt som adjektiver.  

På tysk er det vigtigt at kende substantiverede adjektiver, dvs. adjektiver der er brugt som aubstantiver fordi de bøjes lige som adjektiver, men skrives med stort begyndelsesbogstav lige som substantiver. Eksempler er  "Der Vorsitzende" (= formanden, mand) og "die Vorsitzende" (kvinde)og "der Angestellte" ( mand)"  elle "die Angestellte" (kvinde) (= den ansatte)

Jeg har nogle spm.:

- Så relativsætninger i sig selv er adjektiviske?

- Bliver "en gøende hund" til "ein gebellt Hund" på tysk? Ordbogen viser ikke verbernes lange tilægsform, så jeg er ikke helt sikker.

Nej det hedder "ein bellender Hund".  Ordet "Hund" er hankøn.

Ja, relativsætninger er adjektiviske, som jeg skrev..

Hvordan nåede du frem til "bellender"?

#4

Af forklaringen i #1 følger, at den korte tillægsform (ofte) benyttes som tillægsord og bøjes altså på samme måde. 
Da ordet er hankøn, står i nominativ (nævnefald) og er 3. pers. ental, skal det altså bøjes ud fra "reses"-bøjningen (det bliver skemaet undertiden kaldt i eks. folkeskolen, jf. § 20 i : http://xn--lrtysk-pua.dk/wp-content/uploads/Element%C3%A6r-tysk-grammatik.pdf).
En dansk ordbog angiver som regel verbernes lange tillægsform. Hvorom alting er, kan du i hvert fald finde formen i en tysk ordbog som fx Duden (se: http://www.duden.de/rechtschreibung/bellen). Ved at kigge i feltet "Partizip I" kan du finde formen "bellend" (søg evt. via genvejen CTRL + F og indtast søgeordet). Det er denne form, der - når den er bøjet - giver "ein bellender Hund", som Stygotius har angivet i #3.

Hvis du er interesseret, kan jeg sende dig en oversigt over  de reses- og 5-e bøjninger er som ShadowFang nævner.

Skriv til [email protected]

Partizip 1 (lang tillægsform, -den der ender på -ende på dansk) dannes ved at tilføje -end til verbets stamme + naturligvis de relevante tillægsordendelser.