Fysik
afkøling af vand
Hjælp!
Jeg sidder og skal skrive en journal om afkøling af vand. Jeg kan se ud fra mine data, at temperaturen aftager hurtigt i starten, men efter tiden går det langsommere og langsommere. men hvorfor gøre den det?
Svar #1
05. marts 2017 af AngelOneOne
Hej ali28,
Termisk energi er bevægelse på atomart niveau. Når vi tilføjer energi vil molekylerne bevæge sig hurtigere. Temperatur fortæller os om et stofs indre energi. Her måler vi i celsius og kelvin, hvor 1oC/k er den samme mængde energi. I forbindelse med molekylernes bevægelse, betyder det at molekylerne bevæger sig hurtigere ved høje temperaturer og langsommere ved lave temperaturer. Under afkøling afgives der energi fra vores materiale til omgivelserne. Newtons afkølingslov fortæller os, at effekten er proportional med temperaturforskellen, når der afgives energi i form af varme til omgivelserne. Det vil sige, at jo mindre forskellen mellem temperaturen på emnet og omgivelserne er, desto langsommere sker afkølingen af emnet.
Hvis vi går ud fra din opgavel, hvor varme afgives fra vand til omgivelserne vil formlen lyde således:
P = k * A * (TVAND – TOMGIVELSER)
Man kan opstille en differentialligning ud fra newtons afkølingslov, som udtrykker udviklingen af legemes temperatur Δy/Δt, ved hjælp af en differentialligning:
Hvis vi går ud fra at omgivelsestemperaturen er 25oC, vil en afkøling af materialet som funktion af et givent tidsinterval t være:
Δy/Δt = c•(y•(t) – 25) hvor : t > 0
Δy/Δt: er temperaturændringen
y•(t) - 25: er temperaturforskellen mellem legemet og omgivelserne
c: er en given proportionalitetsfaktor
/Angel
/Angel
"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
“Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein
Svar #2
05. marts 2017 af peter lind
det er fordi afkøling sker eksponetielt. mere præcist vandets afkøling er propertional med temperaturforskellen mellem vandet og omgivelserne
Svar #3
05. marts 2017 af Eksperimentalfysikeren
Den hastighed, som varmen ledes bort med er proportional med temperaturforskellen, så naår temperaturforskellen bliver mindre, bliver varmeafledningen mindre og derfor køler vandet langsommere af.
Skriv et svar til: afkøling af vand
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
