Biologi

Bestemme genotype i laboratorie

02. november 2017 af Inprocess - Niveau: A-niveau

Hej alle,

Jeg tror, at man skal benytte sig af RFLP-metoden, men jeg ved alligevel ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Altså, hvordan kan man bestemme en genotype ved at se på resultatet af en RFLP på en agarose-gel? 

MVH


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. november 2017 af BiologyNerd

RFLP-analyse kan vise, om et individ har en SNP (single nucleotide polymorphism; enkelt-base variationer der ofte ses i en population). Her er et vigtigt nøgleord restriktionsenzymer, altså enzymer der "klipper" DNA-molekyler over ved en bestemt genkendelsessekvens. Når man loader sin gel med prøverne og restriktionsenzymerne, vil restriktionsenzymerne klippe i DNA'et hvis genkendelsessekvensen, der indeholder SNP'en (hvilket jo er hele konceptet med RFLP), er til stede. Dette kan ses på gelen ved, at der er to DNA-fragmenter i stedet for ét, og derved kan man bestemme genotypen.

Eksempel med opfundne tal (altså er det ikke nødvendigvis virkeligt):
Der findes to typer alleler (allel 1 og allel 2) for et givent gen, der er 300 basepar langt.
- Type 1 er det "oprindelige" med følgende sekvens på basepar nummer 251-255: ATCGG
- Type 2 har en SNP på basepar nummer 252, så sekvensen er således: ACCGG
Det valgte enzym har genkendelsessekvensen ACC'GG (og klipper ved ' ), ergo vil den ikke klippe i type 1, og på gelen vil man derfor kun se ét fragment, hvis længde kan aflæses på markøren (altså 300).
Det valgte enzym vil til gengæld klippe i type 2, og man vil derfor se to fragmenter, hvis længder også kan aflæses på markøren - de vil være hhv. 253 og 47. 
Således kan man bestemme genotypen.
____________________________________________

Det kan også være nemmere at forstå, hvis man kan visualisere det, så her er et billede du kan benytte dig af: https://ka-perseus-images.s3.amazonaws.com/2b33b458a5c680febde05c2491e6d1fb34a167e4.png 

Håber det besvarer dit spørgsmål :-) 


Svar #2
04. november 2017 af Inprocess

Mange tak for svar, det var i den grad brugbart! :-)


Skriv et svar til: Bestemme genotype i laboratorie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.